Ordsprogene 15
1 Et mildt Svar dæmper Vrede; men et bittert Ord vækker Fortørnelse.
Mildt svar stiller harme, men et sårende ord vekker vrede.
2 De vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Taabelighed.
De vises tunge gir god kunnskap, men dårenes munn lar dårskap strømme ut.
3 Herrens Øjne ere alle Vegne, og de beskue onde og gode.
Herrens øine er allesteds, de ser både efter onde og efter gode.
4 Tungens Blidhed er et Livsens Træ; men Forvendthed ved den er Sønderknuselse i Aanden.
En saktmodig tunge er et livsens tre, men en falsk tunge sårer hjertet.
5 Daaren foragter sin Faders Tugtelse; men den, som agter paa Revselse, handler klogt.
Dåren forakter sin fars tukt, men den som akter på tilrettevisning, er klok.
6 I den retfærdiges Hus er meget Gods; men der er Forstyrrelse i den ugudeliges Indtægt.
I den rettferdiges hus er det meget gods, men den ugudeliges inntekt blir til ødeleggelse for ham.
7 De vises Læber udstrø Kundskab; men Daarernes Hjerte er ikke saa.
De vises leber strør ut kunnskap, men dårenes sinn er ikke rett.
8 De ugudeliges Offer er Herren en Vederstyggelighed; men de oprigtiges Bøn er ham en Velbehagelighed.
De ugudeliges offer er en vederstyggelighet for Herren, men de opriktiges bønn er ham til velbehag.
9 De ugudeliges Vej er Herren en Vederstyggelighed; men den, som stræber efter Retfærdighed, elsker han:
Den ugudeliges vei er en vederstyggelighet for Herren, men den som jager efter rettferdighet, elsker han.
10 Streng Tugt venter den, som forlader Stien; den, som hader Irettesættelse, skal dø.
Hård straff rammer den som forlater den rette sti; den som hater tilrettevisning, skal dø.
11 Dødsriget og Afgrunden ligge aabenbare for Herren, meget mere Menneskens Børns Hjerter. (Sheol h7585)
Dødsriket og avgrunnen ligger åpne for Herren, hvor meget mere da menneskenes hjerter! (Sheol h7585)
12 En Spotter elsker ikke den, som sætter ham i Rette, han gaar ikke til de vise.
En spotter liker ikke å bli irettesatt; til de vise går han ikke.
13 Et glad Hjerte gør Ansigtet livligt; men ved Hjertets Bekymring nedslaas Modet.
Et glad hjerte gjør åsynet lyst, men hjertesorg bryter motet ned.
14 Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund finder Behag i Taabelighed.
Den forstandiges hjerte søker kunnskap, men dårers munn farer bare med dårskap.
15 Alle den elendiges Dage ere onde; men et glad Hjerte er et bestandigt Gæstebud.
Alle den ulykkeliges dager er onde, men et glad hjerte er et stadig gjestebud.
16 Bedre er lidet med Herrens Frygt end stort Liggendefæ med Uro.
Bedre er lite med Herrens frykt enn en stor skatt med uro.
17 Bedre er en Ret grønne Urter, naar der er Kærlighed hos, end en fed Okse, naar der er Had hos.
Bedre er en rett grønt med kjærlighet enn en fet okse med hat.
18 En hidsig Mand opvækker Trætte, men en langmodig dæmper Kiv.
En hissig mann vekker trette men den langmodige stiller kiv.
19 Den lades Vej er som et Tjørnegærde; men de oprigtiges Sti er banet.
Den lates vei er som en tornehekk, men de opriktiges vei er ryddet.
20 En viis Søn glæder sin Fader; men et daarligt Menneske foragter sin Moder.
En vis sønn gleder sin far, men et uforstandig menneske forakter sin mor.
21 Daarskab er en Glæde for den, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.
Dårskap er en glede for den som er uten forstand; men en forstandig mann går rett frem.
22 Anslag blive til intet, naar der ikke er holdt Raad; men hvor der er mange Raadgivere, der bestaa de.
Planer blir til intet uten rådslagning; men hvor det er mange rådgivere, har de fremgang.
23 Glæde har en Mand af sin Munds Svar; og et Ord i rette Tid — hvor godt!
En mann gleder sig når hans munn kan gi svar, og hvor godt er ikke et ord i rette tid!
Den forstandige går livets vei opover for å undgå dødsriket der nede. (Sheol h7585)
25 Herren nedriver de hovmodiges Hus; men han stadfæster Enkens Landemærke.
Herren river ned de overmodiges hus, men enkens markskjell lar han stå fast.
26 Den ondes Anslag ere Herren en Vederstyggelighed; men Lifligheds Ord ere rene.
Den ondes råd er en vederstyggelighet for Herren, men milde ord er rene for ham.
27 Den, som jager efter Vinding, forstyrrer sit Hus; men den, som hader Gaver, skal leve.
Den som jager efter vinning, setter sitt hus i ulag, men den som hater gaver, skal leve.
28 Den retfærdiges Hjerte betænker sig paa at svare; men de ugudeliges Mund udgyder onde Ting.
Den rettferdige tenker i sitt hjerte på hvorledes han skal svare, men de ugudeliges munn lar onde ting strømme ut.
29 Herren er langt borte fra de ugudelige, men hører de retfærdiges Bøn.
Herren er langt borte fra de ugudelige, men de rettferdiges bønn hører han.
30 Lys for Øjnene glæder Hjertet; et godt Budskab giver Marv i Benene.
Øinenes lys gleder hjertet; godt budskap gir benene marg.
31 Det Øre, som hører efter Irettesættelse til Livet, han tager Bo midt iblandt de vise.
Den hvis øre hører på tilrettevisning til livet, dveler gjerne blandt vise.
32 Den, som lader Tugt fare, foragter sin Sjæl; men den, som hører efter Irettesættelse, forhverver sig Forstand.
Den som ikke vil vite av tukt, forakter sitt liv, men den som hører på tilrettevisning, vinner forstand.
33 Herrens Frygt er Tugt til Visdom, og Ydmyghed gaar foran Ære.
Herrens frykt er tukt til visdom, og ydmykhet går forut for ære.
