< Ordsprogene 15 >
1 Et mildt Svar dæmper Vrede; men et bittert Ord vækker Fortørnelse.
responsio mollis frangit iram sermo durus suscitat furorem
2 De vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Taabelighed.
lingua sapientium ornat scientiam os fatuorum ebullit stultitiam
3 Herrens Øjne ere alle Vegne, og de beskue onde og gode.
in omni loco oculi Domini contemplantur malos et bonos
4 Tungens Blidhed er et Livsens Træ; men Forvendthed ved den er Sønderknuselse i Aanden.
lingua placabilis lignum vitae quae inmoderata est conteret spiritum
5 Daaren foragter sin Faders Tugtelse; men den, som agter paa Revselse, handler klogt.
stultus inridet disciplinam patris sui qui autem custodit increpationes astutior fiet
6 I den retfærdiges Hus er meget Gods; men der er Forstyrrelse i den ugudeliges Indtægt.
domus iusti plurima fortitudo et in fructibus impii conturbatur
7 De vises Læber udstrø Kundskab; men Daarernes Hjerte er ikke saa.
labia sapientium disseminabunt scientiam cor stultorum dissimile erit
8 De ugudeliges Offer er Herren en Vederstyggelighed; men de oprigtiges Bøn er ham en Velbehagelighed.
victimae impiorum abominabiles Domino vota iustorum placabilia
9 De ugudeliges Vej er Herren en Vederstyggelighed; men den, som stræber efter Retfærdighed, elsker han:
abominatio est Domino via impii qui sequitur iustitiam diligetur ab eo
10 Streng Tugt venter den, som forlader Stien; den, som hader Irettesættelse, skal dø.
doctrina mala deserenti viam qui increpationes odit morietur
11 Dødsriget og Afgrunden ligge aabenbare for Herren, meget mere Menneskens Børns Hjerter. (Sheol )
infernus et perditio coram Domino quanto magis corda filiorum hominum (Sheol )
12 En Spotter elsker ikke den, som sætter ham i Rette, han gaar ikke til de vise.
non amat pestilens eum qui se corripit nec ad sapientes graditur
13 Et glad Hjerte gør Ansigtet livligt; men ved Hjertets Bekymring nedslaas Modet.
cor gaudens exhilarat faciem in maerore animi deicitur spiritus
14 Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund finder Behag i Taabelighed.
cor sapientis quaerit doctrinam et os stultorum pascetur inperitia
15 Alle den elendiges Dage ere onde; men et glad Hjerte er et bestandigt Gæstebud.
omnes dies pauperis mali secura mens quasi iuge convivium
16 Bedre er lidet med Herrens Frygt end stort Liggendefæ med Uro.
melius est parum cum timore Domini quam thesauri magni et insatiabiles
17 Bedre er en Ret grønne Urter, naar der er Kærlighed hos, end en fed Okse, naar der er Had hos.
melius est vocare ad holera cum caritate quam ad vitulum saginatum cum odio
18 En hidsig Mand opvækker Trætte, men en langmodig dæmper Kiv.
vir iracundus provocat rixas qui patiens est mitigat suscitatas
19 Den lades Vej er som et Tjørnegærde; men de oprigtiges Sti er banet.
iter pigrorum quasi sepes spinarum via iustorum absque offendiculo
20 En viis Søn glæder sin Fader; men et daarligt Menneske foragter sin Moder.
filius sapiens laetificat patrem et stultus homo despicit matrem suam
21 Daarskab er en Glæde for den, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.
stultitia gaudium stulto et vir prudens dirigit gressus
22 Anslag blive til intet, naar der ikke er holdt Raad; men hvor der er mange Raadgivere, der bestaa de.
dissipantur cogitationes ubi non est consilium ubi vero plures sunt consiliarii confirmantur
23 Glæde har en Mand af sin Munds Svar; og et Ord i rette Tid — hvor godt!
laetatur homo in sententia oris sui et sermo oportunus est optimus
24 Livsens Vej opadtil gaar den forstandige for at undgaa Dødsriget nedadtil. (Sheol )
semita vitae super eruditum ut declinet de inferno novissimo (Sheol )
25 Herren nedriver de hovmodiges Hus; men han stadfæster Enkens Landemærke.
domum superborum demolietur Dominus et firmos facit terminos viduae
26 Den ondes Anslag ere Herren en Vederstyggelighed; men Lifligheds Ord ere rene.
abominatio Domini cogitationes malae et purus sermo pulcherrimus
27 Den, som jager efter Vinding, forstyrrer sit Hus; men den, som hader Gaver, skal leve.
conturbat domum suam qui sectatur avaritiam qui autem odit munera vivet
28 Den retfærdiges Hjerte betænker sig paa at svare; men de ugudeliges Mund udgyder onde Ting.
mens iusti meditatur oboedientiam os impiorum redundat malis
29 Herren er langt borte fra de ugudelige, men hører de retfærdiges Bøn.
longe est Dominus ab impiis et orationes iustorum exaudiet
30 Lys for Øjnene glæder Hjertet; et godt Budskab giver Marv i Benene.
lux oculorum laetificat animam fama bona inpinguat ossa
31 Det Øre, som hører efter Irettesættelse til Livet, han tager Bo midt iblandt de vise.
auris quae audit increpationes vitae in medio sapientium commorabitur
32 Den, som lader Tugt fare, foragter sin Sjæl; men den, som hører efter Irettesættelse, forhverver sig Forstand.
qui abicit disciplinam despicit animam suam qui adquiescit increpationibus possessor est cordis
33 Herrens Frygt er Tugt til Visdom, og Ydmyghed gaar foran Ære.
timor Domini disciplina sapientiae et gloriam praecedit humilitas