Ordsprogene 15
1 Et mildt Svar dæmper Vrede; men et bittert Ord vækker Fortørnelse.
Responsio mollis frangit iram: sermo durus suscitat furorem.
2 De vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Taabelighed.
Lingua sapientium ornat scientiam: os fatuorum ebullit stultitiam.
3 Herrens Øjne ere alle Vegne, og de beskue onde og gode.
In omni loco oculi Domini contemplantur bonos et malos.
4 Tungens Blidhed er et Livsens Træ; men Forvendthed ved den er Sønderknuselse i Aanden.
Lingua placabilis, lignum vitae: quae autem immoderata est, conteret spiritum.
5 Daaren foragter sin Faders Tugtelse; men den, som agter paa Revselse, handler klogt.
Stultus irridet disciplinam patris sui: qui autem custodit increpationes, astutior fiet. In abundanti iustitia virtus maxima est: cogitationes autem impiorum eradicabuntur.
6 I den retfærdiges Hus er meget Gods; men der er Forstyrrelse i den ugudeliges Indtægt.
Domus iusti plurima fortitudo: et in fructibus impii conturbatio.
7 De vises Læber udstrø Kundskab; men Daarernes Hjerte er ikke saa.
Labia sapientium disseminabunt scientiam: cor stultorum dissimile erit.
8 De ugudeliges Offer er Herren en Vederstyggelighed; men de oprigtiges Bøn er ham en Velbehagelighed.
Victimae impiorum abominabiles Domino: vota iustorum placabilia:
9 De ugudeliges Vej er Herren en Vederstyggelighed; men den, som stræber efter Retfærdighed, elsker han:
Abominatio est Domino via impii: qui sequitur iustitiam, diligitur ab eo.
10 Streng Tugt venter den, som forlader Stien; den, som hader Irettesættelse, skal dø.
Doctrina mala deserentium viam vitae: qui increpationes odit, morietur.
11 Dødsriget og Afgrunden ligge aabenbare for Herren, meget mere Menneskens Børns Hjerter. (Sheol h7585)
Infernus, et perditio coram Domino: quanto magis corda filiorum hominum? (Sheol h7585)
12 En Spotter elsker ikke den, som sætter ham i Rette, han gaar ikke til de vise.
Non amat pestilens eum, qui se corripit: nec ad sapientes graditur.
13 Et glad Hjerte gør Ansigtet livligt; men ved Hjertets Bekymring nedslaas Modet.
Cor gaudens exhilarat faciem: in moerore animi deiicitur spiritus.
14 Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund finder Behag i Taabelighed.
Cor sapientis quaerit doctrinam: et os stultorum pascitur imperitia.
15 Alle den elendiges Dage ere onde; men et glad Hjerte er et bestandigt Gæstebud.
Omnes dies pauperis, mali: secura mens quasi iuge convivium.
16 Bedre er lidet med Herrens Frygt end stort Liggendefæ med Uro.
Melius est parum cum timore Domini, quam thesauri magni et insatiabiles.
17 Bedre er en Ret grønne Urter, naar der er Kærlighed hos, end en fed Okse, naar der er Had hos.
Melius est vocari ad olera cum charitate: quam ad vitulum saginatum cum odio.
18 En hidsig Mand opvækker Trætte, men en langmodig dæmper Kiv.
Vir iracundus provocat rixas: qui patiens est, mitigat suscitatas.
19 Den lades Vej er som et Tjørnegærde; men de oprigtiges Sti er banet.
Iter pigrorum quasi sepes spinarum: via iustorum absque offendiculo.
20 En viis Søn glæder sin Fader; men et daarligt Menneske foragter sin Moder.
Filius sapiens laetificat patrem: et stultus homo despicit matrem suam.
21 Daarskab er en Glæde for den, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.
Stultitia gaudium stulto: et vir prudens dirigit gressus suos.
22 Anslag blive til intet, naar der ikke er holdt Raad; men hvor der er mange Raadgivere, der bestaa de.
Dissipantur cogitationes ubi non est consilium: ubi vero sunt plures consiliarii, confirmantur.
23 Glæde har en Mand af sin Munds Svar; og et Ord i rette Tid — hvor godt!
Laetatur homo in sententia oris sui: et sermo opportunus est optimus.
Semita vitae super eruditum, ut declinet de inferno novissimo. (Sheol h7585)
25 Herren nedriver de hovmodiges Hus; men han stadfæster Enkens Landemærke.
Domum superborum demolietur Dominus: et firmos faciet terminos viduae.
26 Den ondes Anslag ere Herren en Vederstyggelighed; men Lifligheds Ord ere rene.
Abominatio Domini cogitationes malae: et purus sermo pulcherrimus firmabitur ab eo.
27 Den, som jager efter Vinding, forstyrrer sit Hus; men den, som hader Gaver, skal leve.
Conturbat domum suam qui sectatur avaritiam: qui autem odit munera, vivet. Per misericordiam et fidem purgantur peccata: per timorem autem Domini declinat omnis a malo.
28 Den retfærdiges Hjerte betænker sig paa at svare; men de ugudeliges Mund udgyder onde Ting.
Mens iusti meditatur obedientiam: os impiorum redundat malis.
29 Herren er langt borte fra de ugudelige, men hører de retfærdiges Bøn.
Longe est Dominus ab impiis: et orationes iustorum exaudiet.
30 Lys for Øjnene glæder Hjertet; et godt Budskab giver Marv i Benene.
Lux oculorum laetificat animam: fama bona impinguat ossa.
31 Det Øre, som hører efter Irettesættelse til Livet, han tager Bo midt iblandt de vise.
Auris, quae audit increpationes vitae, in medio sapientium commorabitur.
32 Den, som lader Tugt fare, foragter sin Sjæl; men den, som hører efter Irettesættelse, forhverver sig Forstand.
Qui abiicit disciplinam, despicit animam suam: qui autem acquiescit increpationibus, possessor est cordis.
33 Herrens Frygt er Tugt til Visdom, og Ydmyghed gaar foran Ære.
Timor Domini, disciplina sapientiae: et gloriam praecedit humilitas.
