< Ordsprogene 15 >
1 Et mildt Svar dæmper Vrede; men et bittert Ord vækker Fortørnelse.
Una risposta gentile calma la collera, una parola pungente eccita l'ira.
2 De vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Taabelighed.
La lingua dei saggi fa gustare la scienza, la bocca degli stolti esprime sciocchezze.
3 Herrens Øjne ere alle Vegne, og de beskue onde og gode.
In ogni luogo sono gli occhi del Signore, scrutano i malvagi e i buoni.
4 Tungens Blidhed er et Livsens Træ; men Forvendthed ved den er Sønderknuselse i Aanden.
Una lingua dolce è un albero di vita, quella malevola è una ferita al cuore.
5 Daaren foragter sin Faders Tugtelse; men den, som agter paa Revselse, handler klogt.
Lo stolto disprezza la correzione paterna; chi tiene conto dell'ammonizione diventa prudente.
6 I den retfærdiges Hus er meget Gods; men der er Forstyrrelse i den ugudeliges Indtægt.
Nella casa del giusto c'è abbondanza di beni, sulla rendita dell'empio incombe il dissesto.
7 De vises Læber udstrø Kundskab; men Daarernes Hjerte er ikke saa.
Le labbra dei saggi diffondono la scienza, non così il cuore degli stolti.
8 De ugudeliges Offer er Herren en Vederstyggelighed; men de oprigtiges Bøn er ham en Velbehagelighed.
Il sacrificio degli empi è in abominio al Signore, la supplica degli uomini retti gli è gradita.
9 De ugudeliges Vej er Herren en Vederstyggelighed; men den, som stræber efter Retfærdighed, elsker han:
La condotta perversa è in abominio al Signore; egli ama chi pratica la giustizia.
10 Streng Tugt venter den, som forlader Stien; den, som hader Irettesættelse, skal dø.
Punizione severa per chi abbandona il retto sentiero, chi odia la correzione morirà.
11 Dødsriget og Afgrunden ligge aabenbare for Herren, meget mere Menneskens Børns Hjerter. (Sheol )
Gl'inferi e l'abisso sono davanti al Signore, tanto più i cuori dei figli dell'uomo. (Sheol )
12 En Spotter elsker ikke den, som sætter ham i Rette, han gaar ikke til de vise.
Lo spavaldo non vuol essere corretto, egli non si accompagna con i saggi.
13 Et glad Hjerte gør Ansigtet livligt; men ved Hjertets Bekymring nedslaas Modet.
Un cuore lieto rende ilare il volto, ma, quando il cuore è triste, lo spirito è depresso.
14 Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund finder Behag i Taabelighed.
Una mente retta ricerca il sapere, la bocca degli stolti si pasce di stoltezza.
15 Alle den elendiges Dage ere onde; men et glad Hjerte er et bestandigt Gæstebud.
Tutti i giorni son brutti per l'afflitto, per un cuore felice è sempre festa.
16 Bedre er lidet med Herrens Frygt end stort Liggendefæ med Uro.
Poco con il timore di Dio è meglio di un gran tesoro con l'inquietudine.
17 Bedre er en Ret grønne Urter, naar der er Kærlighed hos, end en fed Okse, naar der er Had hos.
Un piatto di verdura con l'amore è meglio di un bue grasso con l'odio.
18 En hidsig Mand opvækker Trætte, men en langmodig dæmper Kiv.
L'uomo collerico suscita litigi, il lento all'ira seda le contese.
19 Den lades Vej er som et Tjørnegærde; men de oprigtiges Sti er banet.
La via del pigro è come una siepe di spine, la strada degli uomini retti è una strada appianata.
20 En viis Søn glæder sin Fader; men et daarligt Menneske foragter sin Moder.
Il figlio saggio allieta il padre, l'uomo stolto disprezza la madre.
21 Daarskab er en Glæde for den, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.
La stoltezza è una gioia per chi è privo di senno; l'uomo prudente cammina diritto.
22 Anslag blive til intet, naar der ikke er holdt Raad; men hvor der er mange Raadgivere, der bestaa de.
Falliscono le decisioni prese senza consultazione, riescono quelle prese da molti consiglieri.
23 Glæde har en Mand af sin Munds Svar; og et Ord i rette Tid — hvor godt!
E' una gioia per l'uomo saper dare una risposta; quanto è gradita una parola detta a suo tempo!
24 Livsens Vej opadtil gaar den forstandige for at undgaa Dødsriget nedadtil. (Sheol )
Per l'uomo assennato la strada della vita è verso l'alto, per salvarlo dagli inferni che sono in basso. (Sheol )
25 Herren nedriver de hovmodiges Hus; men han stadfæster Enkens Landemærke.
Il Signore abbatte la casa dei superbi e rende saldi i confini della vedova.
26 Den ondes Anslag ere Herren en Vederstyggelighed; men Lifligheds Ord ere rene.
Sono in abominio al Signore i pensieri malvagi, ma gli sono gradite le parole benevole.
27 Den, som jager efter Vinding, forstyrrer sit Hus; men den, som hader Gaver, skal leve.
Sconvolge la sua casa chi è avido di guadagni disonesti; ma chi detesta i regali vivrà.
28 Den retfærdiges Hjerte betænker sig paa at svare; men de ugudeliges Mund udgyder onde Ting.
La mente del giusto medita prima di rispondere, la bocca degli empi esprime malvagità.
29 Herren er langt borte fra de ugudelige, men hører de retfærdiges Bøn.
Il Signore è lontano dagli empi, ma egli ascolta la preghiera dei giusti.
30 Lys for Øjnene glæder Hjertet; et godt Budskab giver Marv i Benene.
Uno sguardo luminoso allieta il cuore; una notizia lieta rianima le ossa.
31 Det Øre, som hører efter Irettesættelse til Livet, han tager Bo midt iblandt de vise.
L'orecchio che ascolta un rimprovero salutare avrà la dimora in mezzo ai saggi.
32 Den, som lader Tugt fare, foragter sin Sjæl; men den, som hører efter Irettesættelse, forhverver sig Forstand.
Chi rifiuta la correzione disprezza se stesso, chi ascolta il rimprovero acquista senno.
33 Herrens Frygt er Tugt til Visdom, og Ydmyghed gaar foran Ære.
Il timore di Dio è una scuola di sapienza, prima della gloria c'è l'umiltà.