Ordsprogene 15
1 Et mildt Svar dæmper Vrede; men et bittert Ord vækker Fortørnelse.
Yon repons ki dous kalme kòlè; men yon mo sevè pwovoke gwo fache.
2 De vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Taabelighed.
Lang a saj la gen pou mèt, konnesans; men bouch a sila ki manke konprann nan eksprime foli.
3 Herrens Øjne ere alle Vegne, og de beskue onde og gode.
Zye a SENYÈ a tout kote; L ap veye sa ki bon ak sa ki mal.
4 Tungens Blidhed er et Livsens Træ; men Forvendthed ved den er Sønderknuselse i Aanden.
Yon lang ki kalme se yon pyebwa lavi; men si l gen desepsyon, l ap kraze lespri.
5 Daaren foragter sin Faders Tugtelse; men den, som agter paa Revselse, handler klogt.
Yon moun ensanse refize disiplin a papa l; men sila ki aksepte repwòch gen sajès.
6 I den retfærdiges Hus er meget Gods; men der er Forstyrrelse i den ugudeliges Indtægt.
Gran richès twouve nan kay a moun dwat yo; men gwo twoub se salè a mechan an.
7 De vises Læber udstrø Kundskab; men Daarernes Hjerte er ikke saa.
Lèv a moun saj yo gaye konesans; men se pa konsa ak kè moun ensansib yo.
8 De ugudeliges Offer er Herren en Vederstyggelighed; men de oprigtiges Bøn er ham en Velbehagelighed.
Sakrifis a mechan an abominab a SENYÈ a; men lapriyè moun dwat yo se gwo plezi Li.
9 De ugudeliges Vej er Herren en Vederstyggelighed; men den, som stræber efter Retfærdighed, elsker han:
Chemen mechan an abominab a SENYÈ a; men Li renmen sila ki chache ladwati a.
10 Streng Tugt venter den, som forlader Stien; den, som hader Irettesættelse, skal dø.
Pinisyon byen di ap tann sila ki abandone chemen an; sila ki rayi korije a va mouri.
11 Dødsriget og Afgrunden ligge aabenbare for Herren, meget mere Menneskens Børns Hjerter. (Sheol h7585)
Sejou mò yo ak labim nan parèt devan zye SENYÈ a; konbyen, anplis, pou kè a lòm! (Sheol h7585)
12 En Spotter elsker ikke den, som sætter ham i Rette, han gaar ikke til de vise.
Sila ki moke a pa renmen sila ki fè l repwòch la; li pa janm ale kote moun saj.
13 Et glad Hjerte gør Ansigtet livligt; men ved Hjertets Bekymring nedslaas Modet.
Kè ki gen lajwa fè figi moun rejwi; men lè kè a tris, lespri a vin brize.
14 Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund finder Behag i Taabelighed.
Lespri a moun entèlijan an chache konesans; men bouch a moun sòt la, manje foli.
15 Alle den elendiges Dage ere onde; men et glad Hjerte er et bestandigt Gæstebud.
Tout jou aflije yo move; men yon kè kontan se yon fèt ki pa janm sispann.
16 Bedre er lidet med Herrens Frygt end stort Liggendefæ med Uro.
Pi bon se piti ak lakrent SENYÈ a, pase gwo richès ak gwo twoub ladann.
17 Bedre er en Ret grønne Urter, naar der er Kærlighed hos, end en fed Okse, naar der er Had hos.
Pi bon se yon plato legim avèk lanmou, pase yon bèf gra ak rayisman.
18 En hidsig Mand opvækker Trætte, men en langmodig dæmper Kiv.
Yon nonm ki kolerik pwovoke konfli; men sila ki lan nan kòlè a kalme yon kont.
19 Den lades Vej er som et Tjørnegærde; men de oprigtiges Sti er banet.
Wout a parese a se tankou yon ran pikan; men pa a moun dwat la se yon gran chemen.
20 En viis Søn glæder sin Fader; men et daarligt Menneske foragter sin Moder.
Yon fis ki saj fè papa l kontan; men yon gason ensanse meprize manman l.
21 Daarskab er en Glæde for den, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.
Foli se gwo plezi pou sila ki manke bon konprann nan; men yon nonm ak bon konprann mache dwat.
22 Anslag blive til intet, naar der ikke er holdt Raad; men hvor der er mange Raadgivere, der bestaa de.
San konsèy, plan yo vin jennen; men ak anpil konseyè, yo vin reyisi.
23 Glæde har en Mand af sin Munds Svar; og et Ord i rette Tid — hvor godt!
Yon nonm jwenn kè kontan nan yon repons ki jis, e a la bèl yon mo livre nan pwòp lè li bèl!
Wout lavi a mennen moun saj la anwo, pou l kab evite Sejou mò k ap tann li anba a. (Sheol h7585)
25 Herren nedriver de hovmodiges Hus; men han stadfæster Enkens Landemærke.
SENYÈ a va demoli kay moun ògeye a; men L ap etabli lizyè vèv la.
26 Den ondes Anslag ere Herren en Vederstyggelighed; men Lifligheds Ord ere rene.
Plan mechan yo abominab a SENYÈ a; men pawòl agreyab yo san tach.
27 Den, som jager efter Vinding, forstyrrer sit Hus; men den, som hader Gaver, skal leve.
Sila ki fè pwofi ak movèz fwa a, twouble pwòp lakay li; men sila ki rayi afè anba tab la, va viv.
28 Den retfærdiges Hjerte betænker sig paa at svare; men de ugudeliges Mund udgyder onde Ting.
Kè a moun dwat la reflechi anpil pou bay repons; men bouch a mechan an fè anpil move bagay vin parèt.
29 Herren er langt borte fra de ugudelige, men hører de retfærdiges Bøn.
SENYÈ a lwen mechan an; men Li tande lapriyè a moun dwat yo.
30 Lys for Øjnene glæder Hjertet; et godt Budskab giver Marv i Benene.
Zye klè fè kè kontan; bòn nouvèl kon mete grès sou zo.
31 Det Øre, som hører efter Irettesættelse til Livet, han tager Bo midt iblandt de vise.
Zòrèy k ap koute repwòch ap viv; zore ki koute koreksyon ap alèz pami saj yo.
32 Den, som lader Tugt fare, foragter sin Sjæl; men den, som hører efter Irettesættelse, forhverver sig Forstand.
Sila ki neglije disiplin meprize pwòp tèt li; men sila ki koute repwòch ranmase bon konprann.
33 Herrens Frygt er Tugt til Visdom, og Ydmyghed gaar foran Ære.
Lakrent SENYÈ a se enstriksyon ki bay sajès; avan onè, fòk imilite.
