< Ordsprogene 15 >
1 Et mildt Svar dæmper Vrede; men et bittert Ord vækker Fortørnelse.
Icookio rĩa ũhooreri nĩrĩeheragia mangʼũrĩ, no kiugo kĩa ũũru kĩarahũraga marakara.
2 De vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Taabelighed.
Rũrĩmĩ rwa mũndũ ũrĩa mũũgĩ rũgaathagĩrĩria ũmenyo, no kanua ka mũndũ mũkĩĩgu gathothokaga ũrimũ.
3 Herrens Øjne ere alle Vegne, og de beskue onde og gode.
Maitho ma Jehova marĩ kũndũ guothe, magacũthagĩrĩria andũ arĩa aaganu o na arĩa eega.
4 Tungens Blidhed er et Livsens Træ; men Forvendthed ved den er Sønderknuselse i Aanden.
Rũrĩmĩ rũrĩa rũrehaga kĩhonia nĩ ta mũtĩ wa muoyo, no rũrĩmĩ rwa maheeni rũthuthaga ngoro.
5 Daaren foragter sin Faders Tugtelse; men den, som agter paa Revselse, handler klogt.
Mũndũ mũkĩĩgu aregaga ũtaaro wa ithe, no mũndũ ũrĩa wĩtĩkagĩra kũrũngwo onanagia ũbaarĩrĩri.
6 I den retfærdiges Hus er meget Gods; men der er Forstyrrelse i den ugudeliges Indtægt.
Nyũmba ya mũndũ mũthingu ĩkoragwo na kĩgĩĩna kĩnene, no uumithio wa andũ aaganu ũmarehagĩra thĩĩna.
7 De vises Læber udstrø Kundskab; men Daarernes Hjerte er ikke saa.
Mĩromo ya andũ arĩa oogĩ ĩtambagia o ũũgĩ, no tiguo ngoro cia andũ arĩa akĩĩgu ciĩkaga.
8 De ugudeliges Offer er Herren en Vederstyggelighed; men de oprigtiges Bøn er ham en Velbehagelighed.
Igongona rĩa andũ arĩa aaganu nĩ kĩndũ kĩrĩ magigi harĩ Jehova, no mahooya ma mũndũ ũrĩa mũrũngĩrĩru nĩamakenagĩrĩra.
9 De ugudeliges Vej er Herren en Vederstyggelighed; men den, som stræber efter Retfærdighed, elsker han:
Njĩra cia andũ arĩa aaganu nĩ kĩndũ kĩrĩ magigi harĩ Jehova, no nĩendete andũ arĩa mathingataga ũthingu.
10 Streng Tugt venter den, som forlader Stien; den, som hader Irettesættelse, skal dø.
Iherithia rĩtarĩ rĩa tha rĩetereire mũndũ ũrĩa ũtigĩte njĩra, na mũndũ ũrĩa ũthũire kũrũngwo nĩagaakua.
11 Dødsriget og Afgrunden ligge aabenbare for Herren, meget mere Menneskens Børns Hjerter. (Sheol )
Gĩkuũ na Mwanangĩko ciikaraga ciĩyanĩkĩte mbere ya Jehova, ĩ nacio ngoro cia andũ-rĩ, ikĩĩanĩkĩte atĩa! (Sheol )
12 En Spotter elsker ikke den, som sætter ham i Rette, han gaar ikke til de vise.
Mũnyũrũrania nĩathũire kũrũngwo; ndangĩhooya kĩrĩra kũrĩ ũrĩa mũũgĩ.
13 Et glad Hjerte gør Ansigtet livligt; men ved Hjertets Bekymring nedslaas Modet.
Ngoro ngenu ĩtũmaga gĩthiithi gĩthere, no ruo rwa ngoro rũthuthaga roho.
14 Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund finder Behag i Taabelighed.
Ngoro ĩrĩ na gũkũũrana maũndũ nĩĩmaathaga ũmenyo, no kanua ka mũndũ mũkĩĩgu kehũũnagia na ũrimũ.
15 Alle den elendiges Dage ere onde; men et glad Hjerte er et bestandigt Gæstebud.
Matukũ mothe ma andũ arĩa ahatĩrĩrie nĩ ma thĩĩna, no ngoro ĩrĩa njanjamũku ĩkoragwo na ndĩa hĩndĩ ciothe.
16 Bedre er lidet med Herrens Frygt end stort Liggendefæ med Uro.
Nĩ kaba kĩndũ kĩnini hamwe na gwĩtigĩra Jehova, gũkĩra ũtonga mũnene ũrĩ na kĩnyariirĩko.
17 Bedre er en Ret grønne Urter, naar der er Kærlighed hos, end en fed Okse, naar der er Had hos.
Nĩ kaba kũrĩa rwĩga rwa nyeni harĩa harĩ wendo, gũkĩra kũrĩa njaũ noru harĩa harĩ na rũthũũro.
18 En hidsig Mand opvækker Trætte, men en langmodig dæmper Kiv.
Mũndũ ũhiũhaga kũrakara aarahũraga ngarari, no mũndũ mũkirĩrĩria nĩkũhooreria ahooragĩria haaro.
19 Den lades Vej er som et Tjørnegærde; men de oprigtiges Sti er banet.
Njĩra ya kĩgũũta nĩkũhingwo ĩhingĩtwo na mĩigua, no njĩra ya mũndũ mũrũngĩrĩru nĩ njĩra njariĩ.
20 En viis Søn glæder sin Fader; men et daarligt Menneske foragter sin Moder.
Mwana mũũgĩ atũmaga ithe akene, no mũndũ mũkĩĩgu nĩ nyina anyararaga.
21 Daarskab er en Glæde for den, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.
Ũrimũ ũkenagia mũndũ ũrĩa ũtooĩ gũkũũrana maũndũ, no mũndũ ũrĩa mũkuũku nĩarũngagĩrĩria mĩthiĩre yake.
22 Anslag blive til intet, naar der ikke er holdt Raad; men hvor der er mange Raadgivere, der bestaa de.
Mĩbango nĩĩthaataga nĩ kwaga kĩrĩra, no kũrĩ na ataarani aingĩ mĩbango nĩĩgaacagĩra.
23 Glæde har en Mand af sin Munds Svar; og et Ord i rette Tid — hvor godt!
Mũndũ nĩaiguaga gĩkeno agĩcookia ũhoro ũrĩa wagĩrĩire, nakĩo kiugo kĩarĩtio ihinda rĩrĩa rĩagĩrĩire, kaĩ nĩ kĩega-ĩ!
24 Livsens Vej opadtil gaar den forstandige for at undgaa Dødsriget nedadtil. (Sheol )
Harĩ mũndũ ũrĩa mũũgĩ njĩra ya muoyo ĩrorete na igũrũ, ĩmũgirie gũikũrũka mbĩrĩra-inĩ. (Sheol )
25 Herren nedriver de hovmodiges Hus; men han stadfæster Enkens Landemærke.
Jehova nĩamomoraga nyũmba ya mũndũ ũrĩa mwĩtĩĩi, no nĩamenyagĩrĩra mĩhaka ya mũtumia wa ndigwa.
26 Den ondes Anslag ere Herren en Vederstyggelighed; men Lifligheds Ord ere rene.
Meciiria ma mũndũ mwaganu nĩ kĩndũ kĩrĩ magigi harĩ Jehova, no meciiria ma andũ arĩa atheru nĩmamũkenagia.
27 Den, som jager efter Vinding, forstyrrer sit Hus; men den, som hader Gaver, skal leve.
Mũndũ mũkoroku arehagĩra nyũmba yake thĩĩna, no ũrĩa ũthũire mahaki nĩagatũũra muoyo.
28 Den retfærdiges Hjerte betænker sig paa at svare; men de ugudeliges Mund udgyder onde Ting.
Ngoro ya mũndũ mũthingu nĩĩthimaga macookio mayo, no kanua ka mũndũ mwaganu gathothokaga ũũru.
29 Herren er langt borte fra de ugudelige, men hører de retfærdiges Bøn.
Jehova aikaraga haraaya na andũ arĩa aaganu, no nĩaiguaga mahooya ma andũ arĩa athingu.
30 Lys for Øjnene glæder Hjertet; et godt Budskab giver Marv i Benene.
Gũtheria gĩthiithi nĩkũrehagĩra ngoro gĩkeno, naguo ũhoro ũrĩa mwega nĩwĩkĩraga mahĩndĩ hinya.
31 Det Øre, som hører efter Irettesættelse til Livet, han tager Bo midt iblandt de vise.
Mũndũ ũrĩa ũthikagĩrĩria ikaanania rĩrĩa rĩrehaga muoyo nĩagatũũrania na andũ arĩa oogĩ.
32 Den, som lader Tugt fare, foragter sin Sjæl; men den, som hører efter Irettesættelse, forhverver sig Forstand.
Mũndũ ũrĩa ũregaga kũigua agĩkaanio nĩ kwĩnyarara enyararaga we mwene, no mũndũ ũrĩa wothe wĩtĩkagĩra kũrũngwo agĩĩaga na ũtaũku.
33 Herrens Frygt er Tugt til Visdom, og Ydmyghed gaar foran Ære.
Gwĩtigĩra Jehova nĩkuo kũheaga mũndũ ũũgĩ, nakuo kwĩnyiihia gũtongoragia gĩtĩĩo.