Ordsprogene 15
1 Et mildt Svar dæmper Vrede; men et bittert Ord vækker Fortørnelse.
A soft answer turneth back fury, And a grievous word raiseth up anger.
2 De vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Taabelighed.
The tongue of the wise maketh knowledge good, And the mouth of fools uttereth folly.
3 Herrens Øjne ere alle Vegne, og de beskue onde og gode.
In every place are the eyes of Jehovah, Watching the evil and the good.
4 Tungens Blidhed er et Livsens Træ; men Forvendthed ved den er Sønderknuselse i Aanden.
A healed tongue [is] a tree of life, And perverseness in it — a breach in the spirit.
5 Daaren foragter sin Faders Tugtelse; men den, som agter paa Revselse, handler klogt.
A fool despiseth the instruction of his father, And whoso is regarding reproof is prudent.
6 I den retfærdiges Hus er meget Gods; men der er Forstyrrelse i den ugudeliges Indtægt.
[In] the house of the righteous [is] abundant strength, And in the increase of the wicked — trouble.
7 De vises Læber udstrø Kundskab; men Daarernes Hjerte er ikke saa.
The lips of the wise scatter knowledge, And the heart of fools [is] not right.
8 De ugudeliges Offer er Herren en Vederstyggelighed; men de oprigtiges Bøn er ham en Velbehagelighed.
The sacrifice of the wicked [is] an abomination to Jehovah, And the prayer of the upright [is] His delight.
9 De ugudeliges Vej er Herren en Vederstyggelighed; men den, som stræber efter Retfærdighed, elsker han:
An abomination to Jehovah [is] the way of the wicked, And whoso is pursuing righteousness He loveth.
10 Streng Tugt venter den, som forlader Stien; den, som hader Irettesættelse, skal dø.
Chastisement [is] grievous to him who is forsaking the path, Whoso is hating reproof dieth.
11 Dødsriget og Afgrunden ligge aabenbare for Herren, meget mere Menneskens Børns Hjerter. (Sheol h7585)
Sheol and destruction [are] before Jehovah, Surely also the hearts of the sons of men. (Sheol h7585)
12 En Spotter elsker ikke den, som sætter ham i Rette, han gaar ikke til de vise.
A scorner loveth not his reprover, Unto the wise he goeth not.
13 Et glad Hjerte gør Ansigtet livligt; men ved Hjertets Bekymring nedslaas Modet.
A joyful heart maketh glad the face, And by grief of heart is the spirit smitten.
14 Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund finder Behag i Taabelighed.
The heart of the intelligent seeketh knowledge, And the mouth of fools enjoyeth folly.
15 Alle den elendiges Dage ere onde; men et glad Hjerte er et bestandigt Gæstebud.
All the days of the afflicted [are] evil, And gladness of heart [is] a perpetual banquet.
16 Bedre er lidet med Herrens Frygt end stort Liggendefæ med Uro.
Better [is] a little with the fear of Jehovah, Than much treasure, and tumult with it.
17 Bedre er en Ret grønne Urter, naar der er Kærlighed hos, end en fed Okse, naar der er Had hos.
Better [is] an allowance of green herbs and love there, Than a fatted ox, and hatred with it.
18 En hidsig Mand opvækker Trætte, men en langmodig dæmper Kiv.
A man of fury stirreth up contention, And the slow to anger appeaseth strife.
19 Den lades Vej er som et Tjørnegærde; men de oprigtiges Sti er banet.
The way of the slothful [is] as a hedge of briers, And the path of the upright is raised up.
20 En viis Søn glæder sin Fader; men et daarligt Menneske foragter sin Moder.
A wise son rejoiceth a father. And a foolish man is despising his mother.
21 Daarskab er en Glæde for den, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.
Folly is joy to one lacking heart, And a man of intelligence directeth [his] going.
22 Anslag blive til intet, naar der ikke er holdt Raad; men hvor der er mange Raadgivere, der bestaa de.
Without counsel [is] the making void of purposes, And in a multitude of counsellors it is established.
23 Glæde har en Mand af sin Munds Svar; og et Ord i rette Tid — hvor godt!
Joy [is] to a man in the answer of his mouth, And a word in its season — how good!
A path of life [is] on high for the wise, To turn aside from Sheol beneath. (Sheol h7585)
25 Herren nedriver de hovmodiges Hus; men han stadfæster Enkens Landemærke.
The house of the proud Jehovah pulleth down, And He setteth up the border of the widow.
26 Den ondes Anslag ere Herren en Vederstyggelighed; men Lifligheds Ord ere rene.
An abomination to Jehovah [are] thoughts of wickedness, And pure [are] sayings of pleasantness.
27 Den, som jager efter Vinding, forstyrrer sit Hus; men den, som hader Gaver, skal leve.
A dishonest gainer is troubling his house, And whoso is hating gifts liveth.
28 Den retfærdiges Hjerte betænker sig paa at svare; men de ugudeliges Mund udgyder onde Ting.
The heart of the righteous meditateth to answer, And the mouth of the wicked uttereth evil things.
29 Herren er langt borte fra de ugudelige, men hører de retfærdiges Bøn.
Far [is] Jehovah from the wicked, And the prayer of the righteous He heareth.
30 Lys for Øjnene glæder Hjertet; et godt Budskab giver Marv i Benene.
The light of the eyes rejoiceth the heart, A good report maketh fat the bone.
31 Det Øre, som hører efter Irettesættelse til Livet, han tager Bo midt iblandt de vise.
An ear that is hearing the reproof of life Doth lodge among the wise.
32 Den, som lader Tugt fare, foragter sin Sjæl; men den, som hører efter Irettesættelse, forhverver sig Forstand.
Whoso is refusing instruction is despising his soul, And whoso is hearing reproof Is getting understanding.
33 Herrens Frygt er Tugt til Visdom, og Ydmyghed gaar foran Ære.
The fear of Jehovah [is] the instruction of wisdom, And before honour [is] humility!
