Ordsprogene 15
1 Et mildt Svar dæmper Vrede; men et bittert Ord vækker Fortørnelse.
A soft answer turneth away wrath: but grievous words stir up anger.
2 De vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Taabelighed.
The tongue of the wise useth knowledge aright: but the mouth of fools poureth out foolishness.
3 Herrens Øjne ere alle Vegne, og de beskue onde og gode.
The eyes of Yhwh are in every place, beholding the evil and the good.
4 Tungens Blidhed er et Livsens Træ; men Forvendthed ved den er Sønderknuselse i Aanden.
A wholesome tongue is a tree of life: but perverseness therein is a breach in the spirit.
5 Daaren foragter sin Faders Tugtelse; men den, som agter paa Revselse, handler klogt.
A fool despiseth his father’s instruction: but he that regardeth reproof is prudent.
6 I den retfærdiges Hus er meget Gods; men der er Forstyrrelse i den ugudeliges Indtægt.
In the house of the righteous is much treasure: but in the revenues of the wicked is trouble.
7 De vises Læber udstrø Kundskab; men Daarernes Hjerte er ikke saa.
The lips of the wise disperse knowledge: but the heart of the foolish doeth not so.
8 De ugudeliges Offer er Herren en Vederstyggelighed; men de oprigtiges Bøn er ham en Velbehagelighed.
The sacrifice of the wicked is an abomination to Yhwh: but the prayer of the upright is his delight.
9 De ugudeliges Vej er Herren en Vederstyggelighed; men den, som stræber efter Retfærdighed, elsker han:
The way of the wicked is an abomination unto Yhwh: but he loveth him that followeth after righteousness.
10 Streng Tugt venter den, som forlader Stien; den, som hader Irettesættelse, skal dø.
Correction is grievous unto him that forsaketh the way: and he that hateth reproof shall die.
11 Dødsriget og Afgrunden ligge aabenbare for Herren, meget mere Menneskens Børns Hjerter. (Sheol h7585)
Hell and destruction are before Yhwh: how much more then the hearts of the children of men? (Sheol h7585)
12 En Spotter elsker ikke den, som sætter ham i Rette, han gaar ikke til de vise.
A scorner loveth not one that reproveth him: neither will he go unto the wise.
13 Et glad Hjerte gør Ansigtet livligt; men ved Hjertets Bekymring nedslaas Modet.
A merry heart maketh a cheerful countenance: but by sorrow of the heart the spirit is broken.
14 Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund finder Behag i Taabelighed.
The heart of him that hath understanding seeketh knowledge: but the mouth of fools feedeth on foolishness.
15 Alle den elendiges Dage ere onde; men et glad Hjerte er et bestandigt Gæstebud.
All the days of the afflicted are evil: but he that is of a merry heart hath a continual feast.
16 Bedre er lidet med Herrens Frygt end stort Liggendefæ med Uro.
Better is little with the fear of Yhwh than great treasure and trouble therewith.
17 Bedre er en Ret grønne Urter, naar der er Kærlighed hos, end en fed Okse, naar der er Had hos.
Better is a dinner of herbs where love is, than a stalled ox and hatred therewith.
18 En hidsig Mand opvækker Trætte, men en langmodig dæmper Kiv.
A wrathful man stirreth up strife: but he that is slow to anger appeaseth strife.
19 Den lades Vej er som et Tjørnegærde; men de oprigtiges Sti er banet.
The way of the slothful man is as an hedge of thorns: but the way of the righteous is made plain.
20 En viis Søn glæder sin Fader; men et daarligt Menneske foragter sin Moder.
A wise son maketh a glad father: but a foolish man despiseth his mother.
21 Daarskab er en Glæde for den, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.
Folly is joy to him that is destitute of wisdom: but a man of understanding walketh uprightly.
22 Anslag blive til intet, naar der ikke er holdt Raad; men hvor der er mange Raadgivere, der bestaa de.
Without counsel purposes are disappointed: but in the multitude of counsellors they are established.
23 Glæde har en Mand af sin Munds Svar; og et Ord i rette Tid — hvor godt!
A man hath joy by the answer of his mouth: and a word spoken in due season, how good is it!
The way of life is above to the wise, that he may depart from hell beneath. (Sheol h7585)
25 Herren nedriver de hovmodiges Hus; men han stadfæster Enkens Landemærke.
Yhwh will destroy the house of the proud: but he will establish the border of the widow.
26 Den ondes Anslag ere Herren en Vederstyggelighed; men Lifligheds Ord ere rene.
The thoughts of the wicked are an abomination to Yhwh: but the words of the pure are pleasant words.
27 Den, som jager efter Vinding, forstyrrer sit Hus; men den, som hader Gaver, skal leve.
He that is greedy of gain troubleth his own house; but he that hateth gifts shall live.
28 Den retfærdiges Hjerte betænker sig paa at svare; men de ugudeliges Mund udgyder onde Ting.
The heart of the righteous studieth to answer: but the mouth of the wicked poureth out evil things.
29 Herren er langt borte fra de ugudelige, men hører de retfærdiges Bøn.
Yhwh is far from the wicked: but he heareth the prayer of the righteous.
30 Lys for Øjnene glæder Hjertet; et godt Budskab giver Marv i Benene.
The light of the eyes rejoiceth the heart: and a good report maketh the bones fat.
31 Det Øre, som hører efter Irettesættelse til Livet, han tager Bo midt iblandt de vise.
The ear that heareth the reproof of life abideth among the wise.
32 Den, som lader Tugt fare, foragter sin Sjæl; men den, som hører efter Irettesættelse, forhverver sig Forstand.
He that refuseth instruction despiseth his own soul: but he that heareth reproof getteth understanding.
33 Herrens Frygt er Tugt til Visdom, og Ydmyghed gaar foran Ære.
The fear of Yhwh is the instruction of wisdom; and before honour is humility.
