Ordsprogene 14
1 Kvinders Visdom har bygget sit Hus; men Daarskaben bryder det ned med sine Hænder.
Herbir dana ayal öz ailisini awat qilar; Exmeq ayal ailisini öz qoli bilen weyran qilar.
2 Den, som vandrer i sin Oprigtighed, frygter Herren; men den, som gaar paa Krogveje, foragter ham.
Durusluq yolida mangidighan kishi Perwerdigardin qorqar; Qingghir yolda mangghan kishi [Xudani] közge ilmas.
3 I Daarens Mund er Hovmods Ris; men de vises Læber skulle bevare dem selv.
Exmeqning tekebbur aghzi özige tayaq bolar; Aqilanining lewliri özini qoghdar.
4 Hvor ingen Øksne ere, der er Krybben ren; men megen Indtægt kommer ved Oksens Kraft.
Ulagh bolmisa, éghil pak-pakiz turar; Biraq öküzning küchi bolghandila [sanggha] ashliq tolar.
5 Et trofast Vidne lyver ikke; men et falsk Vidne udblæser Løgne.
Ishenchlik guwahchi yalghan éytmas; Saxta guwahchi yalghan gepni nepestek tinar.
6 Spotteren søger Visdom, og han finder den ikke; men for den forstandige er Kundskab let.
Hakawurlar danaliq izdep tapalmas; Biraq yorutulghan ademge bilim élish asan’gha chüsher.
7 Gak bort fra en Mand, som er en Daare; thi du vil ikke have fundet Kundskab paa hans Læber.
Birawning aghzida bilim yoqluqini bilip yetkende, Uningdin özüngni néri tart.
8 Den kloges Visdom er, at han forstaar sig paa sin Vej; men Daarers Taabelighed er, at de blive bedragne.
Eqil-parasetlik kishining danaliqi öz yolini oylinishtidur; Exmeqlerning eqilsizliki bolsa özlirining aldinishidur.
9 Daarerne spottes af deres eget Skyldoffer; men med de oprigtige er Velbehageligheden.
Exmeqler bolsa «itaetsizlik qurbanliqi»ni közge ilmaydu, Heqqaniylar arisida bolsa iltipat tépilar.
10 Hjertet kender sin Sjæls Bitterhed, og en fremmed skal ikke blande sig i dets Glæde.
Köngüldiki derdni peqet özila kötüreler; Köngüldiki xushluqqimu bashqilar shérik bolalmas.
11 De ugudeliges Hus skal ødelægges; men de retsindiges Telt skal blomstre.
Yamanning öyi örülüp chüsher; Heqqaniy ademning chédiri güllinip kéter.
12 Der er en Vej, som kan synes en Mand ret; men til sidst bliver den Vej til Døden.
Adem balisigha toghridek körünidighan bir yol bar, Lékin aqiwiti halaketke baridighan yollardur.
13 Selv under Latteren føler Hjertet Smerte, og til sidst bliver Glæden Bedrøvelse.
Oyun-külke bolsa qelbtiki ghem-qayghuni yapar, Xushalliq ötüp ketkende, ghem-qayghu yenila qalar.
14 Den, hvis Hjerte er afveget, skal mættes ved sine Veje, men den gode Mand ved det, han har i Eje.
Toghra yoldin burulup yan’ghan adem haman öz yolidin toyar; Yaxshi adem öz ishidin qanaetliner.
15 Den uerfarne tror alting, men den kloge agter paa sin Gang.
Saddilar hemme gepke ishinip kéter; Lékin pem-parasetlik kishi herbir qedemni awaylap basar.
16 Den vise frygter og viger fra ondt; men en Daare er overmodig, og tryg.
Dana adem éhtiyatchan bolup awarichiliktin néri kéter; Exmeq hakawurluq qilip, özige ishinip aldigha mangar.
17 Den, som er hastig til Vrede, gør Daarlighed, og den underfundige Mand hades.
Térikkek exmeqliq qilar; Neyrengwaz adem nepretke uchrar.
18 De uvidende arve Daarlighed; men de kloge favne Kundskab.
Saddilar exmeqliqqa warisliq qilar; Pem-parasetlikler bilimni öz taji qilar.
19 De onde maa bøje sig for de godes Ansigt og de ugudelige for den retfærdiges Porte.
Yamanlar yaxshilarning aldida igiler; Qebihler heqqaniyning derwaziliri aldida [bash urar].
20 Selv for sin Ven er den fattige forhadt; men mange ere de, som elske den rige.
Namrat kishi hetta öz yéqinighimu yaman körüner. Bayning dosti bolsa köptur.
21 Hvo som foragter sin Næste, synder; men den, som forbarmer sig over de elendige, er lyksalig.
Yéqinini pes körgen gunahkardur; Lékin miskinlerge rehim qilghan beriket tapar.
22 Fare ikke de vild, som optænke ondt? men de, som optænke godt, finde Miskundhed og Troskab.
Yamanliq oylighanlar yoldin adashqanlardin emesmu? Biraq yaxshiliq oylighanlar rehim-shepqet, heqiqet-sadiqliqqa muyesser bolar.
23 I alt besværligt Arbejde er der Fordel; men hvor det bliver ved Læbers Ord, fører det kun til Mangel.
Hemme méhnettin payda chiqar; Biraq quruq paranglar ademni mohtajliqta qaldurar.
24 De vises Rigdom er deres Krone; men Daarers Taabelighed bliver Taabelighed.
Aqilaniler üchün bayliqlar bir tajdur; Exmeqlerning nadanliqidin peqet yene shu nadanliqla chiqar.
25 Et sanddru Vidne redder Sjæle, men den, som udblæser Løgn, er svigefuld.
Heqqaniy guwahliq bergüchi kishilerning hayatini qutquzar; Yalghan-yawidaq sözleydighan [guwahchi] yalghan gepni nepestek tinar.
26 I Herrens Frygt har en et stærkt Værn, og for hans Børn skal der være en Tilflugt.
Perwerdigardin qorqidighanning küchlük yölenchüki bar, Uning balilirimu himayige ige bolar.
27 Herrens Frygt er Livets Kilde, saa at man viger fra Dødens Snarer.
Perwerdigardin qorqush hayatning buliqidur; U kishini ejellik tuzaqlardin qutquzar.
28 At have meget Folk er en Konges Ære; men hvor Folket er borte, er det en Fyrstes Fordærvelse.
Padishahning shan-sheripi puqrasining köplikidindur; Puqrasining kemliki emirning halakitidur.
29 Den langmodige har megen Forstand; men den, som er hastig i Sindet, forraader Daarskab.
Éghir-bésiq kishi intayin aqil kishidur; Chéchilghaq exmeqliqni ulughlar.
30 Et blidt Hjerte er Liv for Legemet; men Hidsighed er Raaddenhed for Benene,
Xatirjem köngül tenning saqliqidur; Hesret chékish bolsa söngeklerni chiritar.
31 Hvo som fortrykker den ringe, forhaaner hans Skaber; men hvo som forbarmer sig over den fattige, ærer ham.
Miskinni bozek qilghuchi — Perwerdigargha haqaret qilghuchidur; Hajetmenlerge shapaet qilish Uni hörmetligenliktur.
32 Den ugudelige styrtes for sin Ondskab; men den retfærdige har Fortrøstning i sin Død.
Yaman öz yamanliqi ichide yiqitilar; Heqqaniy adem hetta sekratta yatqandimu xatirjem bolar.
33 I den forstandiges Hjerte hviler Visdommen; men i Daarers Indre giver den sig til Kende.
Yorutulghan kishining könglide danaliq yatar; Biraq exmeqning könglidikisi ashkara bolmay qalmas.
34 Retfærdighed ophøjer et Folk; men Synden er Folkenes Skændsel
Heqqaniyet herqaysi elni yuqiri kötürer; Gunah herqandaq milletni nomusqa qaldurar.
35 Kongens Velbehag er til en klog Tjener, men hans Vrede er over den, som gør Skam.
Padishahning iltipati eqilliq xizmetkarning béshigha chüsher; Biraq uning ghezipi nomusta qaldurghuchi uyatsiz xizmetkarining béshigha chüsher.
