Ordsprogene 14

1 Kvinders Visdom har bygget sit Hus; men Daarskaben bryder det ned med sine Hænder.

Vsaka modra ženska gradi svojo hišo, toda nespametna jo ruši s svojimi rokami.

2 Den, som vandrer i sin Oprigtighed, frygter Herren; men den, som gaar paa Krogveje, foragter ham.

Kdor hodi v svoji poštenosti, se boji Gospoda, toda kdor je sprevržen na svojih poteh, ga prezira.

3 I Daarens Mund er Hovmods Ris; men de vises Læber skulle bevare dem selv.

V ustih nespametnih je šiba ponosa, toda ustnice modrih jih bodo varovale.

4 Hvor ingen Øksne ere, der er Krybben ren; men megen Indtægt kommer ved Oksens Kraft.

Kjer ni volov, so jasli čiste, toda mnogo povečanje je z volovsko močjo.

5 Et trofast Vidne lyver ikke; men et falsk Vidne udblæser Løgne.

Zvesta priča ne bo lagala, toda kriva priča bo izrekala laži.

6 Spotteren søger Visdom, og han finder den ikke; men for den forstandige er Kundskab let.

Posmehljivec išče modrost, pa je ne najde, toda spoznanje je lahko tistemu, ki razume.

7 Gak bort fra en Mand, som er en Daare; thi du vil ikke have fundet Kundskab paa hans Læber.

Pojdi izpred prisotnosti nespametnega človeka, kadar v njem ne zaznavaš ustnic spoznanja.

8 Den kloges Visdom er, at han forstaar sig paa sin Vej; men Daarers Taabelighed er, at de blive bedragne.

Modrost razsodnega je razumeti svojo pot, toda neumnost bedakov je prevara.

9 Daarerne spottes af deres eget Skyldoffer; men med de oprigtige er Velbehageligheden.

Bedaki se posmehujejo ob grehu, toda med pravičnimi je naklonjenost.

10 Hjertet kender sin Sjæls Bitterhed, og en fremmed skal ikke blande sig i dets Glæde.

Srce pozna svojo lastno grenkobo in tujec se ne vmešava s svojo radostjo.

11 De ugudeliges Hus skal ødelægges; men de retsindiges Telt skal blomstre.

Hiša zlobnega bo zrušena, toda šotor iskrenega bo cvetel.

12 Der er en Vej, som kan synes en Mand ret; men til sidst bliver den Vej til Døden.

Obstaja pot, ki se zdi človeku prava, toda njen konec so poti smrti.

13 Selv under Latteren føler Hjertet Smerte, og til sidst bliver Glæden Bedrøvelse.

Celo v smehu je srce žalostno in konec tega veselja je potrtost.

14 Den, hvis Hjerte er afveget, skal mættes ved sine Veje, men den gode Mand ved det, han har i Eje.

Odpadnik v srcu bo nasičen s svojimi lastnimi potmi, dober človek pa bo zadovoljen sam od sebe.

15 Den uerfarne tror alting, men den kloge agter paa sin Gang.

Naivnež verjame vsaki besedi, toda razsoden človek dobro pazi na svojo hojo.

16 Den vise frygter og viger fra ondt; men en Daare er overmodig, og tryg.

Moder človek se boji in se oddaljuje od zla, toda bedak besni in je samozavesten.

17 Den, som er hastig til Vrede, gør Daarlighed, og den underfundige Mand hades.

Kdor je hitro jezen, se vede nespametno, človek zlobnih naklepov pa je osovražen.

18 De uvidende arve Daarlighed; men de kloge favne Kundskab.

Naivneži podedujejo neumnost, toda razsodni so kronani s spoznanjem.

19 De onde maa bøje sig for de godes Ansigt og de ugudelige for den retfærdiges Porte.

Zlobni se priklanjajo pred dobrimi in zlobni pri velikih vratih pravičnih.

20 Selv for sin Ven er den fattige forhadt; men mange ere de, som elske den rige.

Ubogi je osovražen celo od svojega lastnega soseda, toda bogati ima mnogo prijateljev.

21 Hvo som foragter sin Næste, synder; men den, som forbarmer sig over de elendige, er lyksalig.

Kdor prezira svojega soseda, greši, toda kdor ima usmiljenje do ubogega, je srečen.

22 Fare ikke de vild, som optænke ondt? men de, som optænke godt, finde Miskundhed og Troskab.

Mar se ne motijo tisti, ki snujejo zlo? Toda usmiljenje in resnica bosta tem, ki snujejo dobro.

23 I alt besværligt Arbejde er der Fordel; men hvor det bliver ved Læbers Ord, fører det kun til Mangel.

V vsem trudu je korist, toda govorjenje ustnic se nagiba samo k ubožnosti.

24 De vises Rigdom er deres Krone; men Daarers Taabelighed bliver Taabelighed.

Krona modrih so njihova bogastva, toda nespametnost bedakov je neumnost.

25 Et sanddru Vidne redder Sjæle, men den, som udblæser Løgn, er svigefuld.

Poštena priča osvobaja duše, toda varljiva priča govori laži.

26 I Herrens Frygt har en et stærkt Værn, og for hans Børn skal der være en Tilflugt.

V strahu Gospodovem je močno zaupanje in njegovi otroci bodo imeli kraj zatočišča.

27 Herrens Frygt er Livets Kilde, saa at man viger fra Dødens Snarer.

Strah Gospodov je studenec življenja, da se odide od zank smrti.

28 At have meget Folk er en Konges Ære; men hvor Folket er borte, er det en Fyrstes Fordærvelse.

V množici ljudstva je kraljeva čast, toda v pomanjkanju ljudstva je uničenje princa.

29 Den langmodige har megen Forstand; men den, som er hastig i Sindet, forraader Daarskab.

Kdor je počasen za bes, ima veliko razumevanja, toda kdor je naglega duha, povišuje neumnost.

30 Et blidt Hjerte er Liv for Legemet; men Hidsighed er Raaddenhed for Benene,

Zdravo srce je življenje mesu, toda zavist gniloba kostem.

31 Hvo som fortrykker den ringe, forhaaner hans Skaber; men hvo som forbarmer sig over den fattige, ærer ham.

Kdor zatira ubogega, graja njegovega Stvarnika, toda kdor ga časti, ima usmiljenje do ubogih.

32 Den ugudelige styrtes for sin Ondskab; men den retfærdige har Fortrøstning i sin Død.

Zlobni je v svoji zlobnosti odpeljan proč, toda pravični ima upanje v svoji smrti.

33 I den forstandiges Hjerte hviler Visdommen; men i Daarers Indre giver den sig til Kende.

Modrost počiva v srcu tistega, ki ima razumevanje, toda tisti, ki je v sredi bedakov, je spoznan.

34 Retfærdighed ophøjer et Folk; men Synden er Folkenes Skændsel

Pravičnost povišuje narod, toda greh je očitek kateremukoli ljudstvu.

35 Kongens Velbehag er til en klog Tjener, men hans Vrede er over den, som gør Skam.

Kraljeva naklonjenost je k modremu služabniku, toda njegov bes je zoper tistega, ki povzroča sramoto.