Ordsprogene 14

1 Kvinders Visdom har bygget sit Hus; men Daarskaben bryder det ned med sine Hænder.

Knare antahi'zane a'mo'a noma'a erise higeno, naga'amo'a so'e nehie. Hianagi neginagi a'mo'a, noma'ane naga'anena eri haviza nehie.

2 Den, som vandrer i sin Oprigtighed, frygter Herren; men den, som gaar paa Krogveje, foragter ham.

Fatgo avu'avaza'ma nevaririmofona, Ra Anumzamofo kore'zamo agu'afina me'ne. Hianagi iza'o kefo avu'ava'ma nehimo'a Ra Anumzamofona korera hunonte.

3 I Daarens Mund er Hovmods Ris; men de vises Læber skulle bevare dem selv.

Neginagi vahe'mo'ma kema hiankemo'a, agrazante kano eri agumpi nente. Hianagi fatgo vahe'mofo kemo'a, agu'vazigeno knare huno nemanie.

4 Hvor ingen Øksne ere, der er Krybben ren; men megen Indtægt kommer ved Oksens Kraft.

Bulimakao omani'nea afu nompina avusese nehie. Hianagi hanave bulimakaomo'a rama'a ne'za erifore nehie.

5 Et trofast Vidne lyver ikke; men et falsk Vidne udblæser Løgne.

Tamage huno kemahu ne'mo'ma, keagare'ma oti'nea ne'ma aza huno huama haniana, tamage hugahie. Hianagi havigema hu ne'mo'a keagare'ma oti'nea ne'ma kema aza huno'ma haniana havige hugahie.

6 Spotteren søger Visdom, og han finder den ikke; men for den forstandige er Kundskab let.

Hagi kiza zokago kehu vahe'mo'ma, knare antahizanku'ma hakesuno'a, keno eri fore osugahie. Hianagi ama' antahi'zane vahe'mo'a, fru huno antahi'zana erigahie.

7 Gak bort fra en Mand, som er en Daare; thi du vil ikke have fundet Kundskab paa hans Læber.

Knare antahi'zama omane vahepintira, mani agetaginka manio, na'ankure knare antahi'zana e'origahane.

8 Den kloges Visdom er, at han forstaar sig paa sin Vej; men Daarers Taabelighed er, at de blive bedragne.

Knare antahi'zane vahe'mo'a kama vania kana antahi ani' hu'neno vugahie. Hianagi neginagi vahe'mo'za zamagrazmi rezmatga nehaze.

9 Daarerne spottes af deres eget Skyldoffer; men med de oprigtige er Velbehageligheden.

Neginagi vahe'mo'za kumimofo nona'ama erizankura, hunte'za kiza zokago nehaze. Hianagi fatgo avu'ava'ene vahepina, vahe'ma antahiami' avu'ava zana me'ne.

10 Hjertet kender sin Sjæls Bitterhed, og en fremmed skal ikke blande sig i dets Glæde.

Mago'mago vahe'mo, agria'a rimpa aka'zana antahino keno nehie. Hagi mago'mo'e huno rumofo musezana mika'a erinte amara osugahie.

11 De ugudeliges Hus skal ødelægges; men de retsindiges Telt skal blomstre.

Kefo vahe'mofo nomo'a, haviza hugahie. Hianagi fatgo vahe'mofo seli nomo'a, hanavetino megahie.

12 Der er en Vej, som kan synes en Mand ret; men til sidst bliver den Vej til Døden.

Mago kamo'a vahe avurera knare hugahianagi, avaririno atuparega vaniana fri'za me'ne.

13 Selv under Latteren føler Hjertet Smerte, og til sidst bliver Glæden Bedrøvelse.

Musema huzampinena rimpa akazana me'ne. Hagi musema hu'zamo'a vagamaresigeno'a, asuragi'za egahie.

14 Den, hvis Hjerte er afveget, skal mættes ved sine Veje, men den gode Mand ved det, han har i Eje.

Zamentinti osu vahe'mo'za zamagrama hu'nesaza zamavu'zmava zante, mizana erigahaze. Hagi knare vahe'mo'a agra'a, hu'nesia avu'ava zante, mizana erigahie.

15 Den uerfarne tror alting, men den kloge agter paa sin Gang.

Osi'a antahintahima eri'naza vahe'mo'za, maka zankura zamentinti nehaze. Hianagi knare antahi'zane vahe'mo'a kama vu zama'afina kva nehie.

16 Den vise frygter og viger fra ondt; men en Daare er overmodig, og tryg.

Knare antahi'zane vahe'mo'a kva huso'e hu'neno, kefozana agatenere. Hianagi neginagi vahe'mo'a kva huso'e osuno, Maka'zana amane hugahue huno nehie.

17 Den, som er hastig til Vrede, gør Daarlighed, og den underfundige Mand hades.

Ame huno rimpama ahe vahe'mo'a, neginagi avu'ava nehie. Hagi kefozama hu antahintahima eri fore'ma nehia vahera, avesra hunentaze.

18 De uvidende arve Daarlighed; men de kloge favne Kundskab.

Osi'a antahintahine vahe'mo'za, neginagi avu'avaza erisantiharegahaze. Hianagi maka'zama ankere'za hu vahe'mo'za, kini fetori anteankna huno antahi'zana erigahaze.

19 De onde maa bøje sig for de godes Ansigt og de ugudelige for den retfærdiges Porte.

Iza'zo kefo zamavu'zmava nehanamo'za knare'zama nehanaza vahe zamavuga zamarena regahaze. Havi zama nehamo'za fatgo vahe'mokizmi kegina kafante zamare'na ome re'za husga huzmantegahaze.

20 Selv for sin Ven er den fattige forhadt; men mange ere de, som elske den rige.

Amunte'ma omne'simofona, knampa'amo enena avesiontegahie. Hianagi feno vahe'ma manisimofona, rama'a vahe'mo'za knampa'a manigahaze.

21 Hvo som foragter sin Næste, synder; men den, som forbarmer sig over de elendige, er lyksalig.

Inamo'o tava'oma'are'ma mani'nesimofoma kefenkami netreno knare'ma huontesimo'a, kumi hugahie. Hianagi iza'o amunte omane vahe'ma knare'ma huntesimofona, Anumzamo'a asomu huntegahie.

22 Fare ikke de vild, som optænke ondt? men de, som optænke godt, finde Miskundhed og Troskab.

Havi avu'ava'ma hu'zamofo kema retroma hanaza vahe'mo'za, havi kantera novazafi? Hianagi iza'zo knare avu'ava'ma huzamofo kema retroma hazamo'za, mani fatgoma huno mani'zane vagaore avesi'zana ke'za erigahaze.

23 I alt besværligt Arbejde er der Fordel; men hvor det bliver ved Læbers Ord, fører det kun til Mangel.

Hanaveti'za mika eri'zama eri'za vahe'mo'za, rama'a eriguhe'za erigahaze. Hagi mani'ne'za ke'agema hu vahe'mo'za, zamunte omane vahe manigahaze.

24 De vises Rigdom er deres Krone; men Daarers Taabelighed bliver Taabelighed.

Ama' antahi'zane vahe'mofo fenomo'a, anunte kini fetori meankna huno me'ne. Hianagi neginagi zamavu'zmava'ma nehaza vahe'mokizmia, neginagi zamavu'zmavamo'a zamazeri neginagi nehie.

25 Et sanddru Vidne redder Sjæle, men den, som udblæser Løgn, er svigefuld.

Keagama hunezmantesafima, tamage hunka kema huamama hanamoka, rama'a vahe zamagu'vazigahane. Hianagi keagafima havigema hunka huama'ma hanamoka, havige vahe manigahane.

26 I Herrens Frygt har en et stærkt Værn, og for hans Børn skal der være en Tilflugt.

Ra Anumzamofoma kore'ma huntesimofona, Agra hanave vihu huntenkeno mani'nena, mofavre'amo'za hanave vihufi manigahaze.

27 Herrens Frygt er Livets Kilde, saa at man viger fra Dødens Snarer.

Ra Anumzamofoma kore'ma hunteno Agri agorga mani'zamo'a asimu ami' kapu'i ti me'neankino, vahe'ma ahefri krifufintira azeri atregahie.

28 At have meget Folk er en Konges Ære; men hvor Folket er borte, er det en Fyrstes Fordærvelse.

Kinimo'ma rama'a vahe'ma kegavama hanige'za, agrira ragi amigahaze. Hianagi kinimo'ma osi'a vahe'ma kegavama hanuno'a, agra haviza hugahie.

29 Den langmodige har megen Forstand; men den, som er hastig i Sindet, forraader Daarskab.

Ame' huno zamarimpa ohe vahe'mo'za, ama' antahi'za e'nerize. Hianagi hatuma hu'za zamarimpahe vahe'mo'za, neginagi zamavu'zmava eri ama' nehaze. (Jem 1:19-20.)

30 Et blidt Hjerte er Liv for Legemet; men Hidsighed er Raaddenhed for Benene,

Vahe'mo'ma rimpama ante fru huno'ma mani'zamo'a, avufgamofona asimu amigahie. Hianagi rumofo zante'ma kesanema nehanimofona, ana avu'avamo'a zaferinafi namureno kasriankna hugahie.

31 Hvo som fortrykker den ringe, forhaaner hans Skaber; men hvo som forbarmer sig over den fattige, ærer ham.

Kagrama amunte omane vahe'ma zamazeri havizama hanunka, tro'ma huzmante'nea Anumzamofo huhaviza nehane. Hianagi kagrama zamazeri so'e hanunka, Anumzamofona ra agi amigahane.

32 Den ugudelige styrtes for sin Ondskab; men den retfærdige har Fortrøstning i sin Død.

Kefo avu'ava'ma nehia vahe'mofona, ana kumi avu'ava'zamo azeri haviza hugahie. Hianagi fatgo vahe'mo'ma frisigeno'a, agu'vazigahie.

33 I den forstandiges Hjerte hviler Visdommen; men i Daarers Indre giver den sig til Kende.

Knare antahi'zamo'a, ama' antahi'zane vahe'mofo agu'afi akoheno meso'e huno megahie. Neginagi vahe'mofo agu'afina ana knare antahi'zamo'a, agra'a azeri ante'ama nehie.

34 Retfærdighed ophøjer et Folk; men Synden er Folkenes Skændsel

Fatgo avu'ava hu'zamo'a ana mopafi me'nea kumara azeri antesga nehie. Hianagi kumi'ma nehaza avu'avazamo'a mika ana mopafi vahe'mofona, azeri agaze nehie.

35 Kongens Velbehag er til en klog Tjener, men hans Vrede er over den, som gør Skam.

Knare avu'ava'ma nehia eri'za ne'mofona, kinimo'a muse hunente. Hianagi agazema hu avu'ava'ma nehia eri'za vahera, kinimo'a rimpa ahentegahie.