Ordsprogene 14
1 Kvinders Visdom har bygget sit Hus; men Daarskaben bryder det ned med sine Hænder.
智慧ある婦はその家をたて 愚なる婦はおのれの手をもて之を毀つ
2 Den, som vandrer i sin Oprigtighed, frygter Herren; men den, som gaar paa Krogveje, foragter ham.
直くあゆむ者はヱホバを畏れ 曲りてあゆむ者はこれを侮る
3 I Daarens Mund er Hovmods Ris; men de vises Læber skulle bevare dem selv.
愚なる者の口にはその傲のために鞭笞あり 智者の口唇はおのれを守る
4 Hvor ingen Øksne ere, der er Krybben ren; men megen Indtægt kommer ved Oksens Kraft.
牛なければ飼蒭倉むなし牛の力によりて生產る物おほし
5 Et trofast Vidne lyver ikke; men et falsk Vidne udblæser Løgne.
忠信の證人はいつはらず 虚偽のあかしびとは謊言を吐く
6 Spotteren søger Visdom, og han finder den ikke; men for den forstandige er Kundskab let.
嘲笑者は智慧を求むれどもえず 哲者は知識を得ること容易し
7 Gak bort fra en Mand, som er en Daare; thi du vil ikke have fundet Kundskab paa hans Læber.
汝おろかなる者の前を離れされ つひに知識の彼にあるを見ざるべし
8 Den kloges Visdom er, at han forstaar sig paa sin Vej; men Daarers Taabelighed er, at de blive bedragne.
賢者の智慧はおのれの道を暁るにあり 愚なる者の痴は欺くにあり
9 Daarerne spottes af deres eget Skyldoffer; men med de oprigtige er Velbehageligheden.
おろろかなる者は罪をかろんず されど義者の中には恩惠あり
10 Hjertet kender sin Sjæls Bitterhed, og en fremmed skal ikke blande sig i dets Glæde.
心の苦みは心みづから知る其よろこびには他人あづからず
11 De ugudeliges Hus skal ødelægges; men de retsindiges Telt skal blomstre.
惡者の家は亡され 正直き者の幕屋はさかゆ
12 Der er en Vej, som kan synes en Mand ret; men til sidst bliver den Vej til Døden.
人のみづから見て正しとする途にしてその終はつひに死にいたる途となるものあり
13 Selv under Latteren føler Hjertet Smerte, og til sidst bliver Glæden Bedrøvelse.
笑ふ時にも心に悲あり 歓樂の終に憂あり
14 Den, hvis Hjerte er afveget, skal mættes ved sine Veje, men den gode Mand ved det, han har i Eje.
心の悖れる者はおのれの途に飽かん 善人もまた自己に飽かん
15 Den uerfarne tror alting, men den kloge agter paa sin Gang.
拙者はすべての言を信ず 賢者はその行を愼む
16 Den vise frygter og viger fra ondt; men en Daare er overmodig, og tryg.
智慧ある者は怖れて惡をはなれ 愚なる者はたかぶりて怖れず
17 Den, som er hastig til Vrede, gør Daarlighed, og den underfundige Mand hades.
怒り易き者は愚なることを行ひ 惡き謀計を設くる者は惡まる
18 De uvidende arve Daarlighed; men de kloge favne Kundskab.
拙者は愚なる事を得て所有となし 賢者は知識をもて冠弁となす
19 De onde maa bøje sig for de godes Ansigt og de ugudelige for den retfærdiges Porte.
惡者は善者の前に俯伏し 罪ある者は義者の門に俯伏す
20 Selv for sin Ven er den fattige forhadt; men mange ere de, som elske den rige.
貧者はその鄰にさへも惡まる されど富者を愛する者はおほし
21 Hvo som foragter sin Næste, synder; men den, som forbarmer sig over de elendige, er lyksalig.
その鄰を藐むる者は罪あり 困苦者を憐むものは幸福あり
22 Fare ikke de vild, som optænke ondt? men de, som optænke godt, finde Miskundhed og Troskab.
惡を謀る者は自己をあやまるにあらずや 善を謀る者には憐憫と眞實とあり
23 I alt besværligt Arbejde er der Fordel; men hvor det bliver ved Læbers Ord, fører det kun til Mangel.
すべての勤勞には利益あり されど口唇のことばは貧乏をきたらするのみなり
24 De vises Rigdom er deres Krone; men Daarers Taabelighed bliver Taabelighed.
智慧ある者の財寳はその冠弁となる 愚なる者のおろかはただ痴なり
25 Et sanddru Vidne redder Sjæle, men den, som udblæser Løgn, er svigefuld.
眞實の證人は人のいのちを救ふ 謊言を吐く者は偽人なり
26 I Herrens Frygt har en et stærkt Værn, og for hans Børn skal der være en Tilflugt.
ヱホバを畏るることは堅き依賴なり その兒輩は逃避場をうべし
27 Herrens Frygt er Livets Kilde, saa at man viger fra Dødens Snarer.
ヱホバを畏るることは生命の泉なり 人を死の罟より脱れしむ
28 At have meget Folk er en Konges Ære; men hvor Folket er borte, er det en Fyrstes Fordærvelse.
王の榮は民の多きにあり 牧伯の衰敗は民を失ふにあり
29 Den langmodige har megen Forstand; men den, som er hastig i Sindet, forraader Daarskab.
怒を遅くする者は大なる知識あり 氣の短き者は愚なることを顯す
30 Et blidt Hjerte er Liv for Legemet; men Hidsighed er Raaddenhed for Benene,
心の安穩なるは身のいのちなり 娼嫉は骨の腐なり
31 Hvo som fortrykker den ringe, forhaaner hans Skaber; men hvo som forbarmer sig over den fattige, ærer ham.
貧者を虐ぐる者はその造主を侮るなり 彼をうやまふ者は貧者をあはれむ
32 Den ugudelige styrtes for sin Ondskab; men den retfærdige har Fortrøstning i sin Død.
惡者はその惡のうちにて亡され義者はその死ぬる時にも望あり
33 I den forstandiges Hjerte hviler Visdommen; men i Daarers Indre giver den sig til Kende.
智慧は哲者の心にとどまり 愚なる者の衷にある事はあらはる
34 Retfærdighed ophøjer et Folk; men Synden er Folkenes Skændsel
義は國を高くし罪は民を辱しむ
35 Kongens Velbehag er til en klog Tjener, men hans Vrede er over den, som gør Skam.
さとき僕は王の恩を蒙ぶり 辱をきたらす者はその震怒にあふ
