< Ordsprogene 14 >

1 Kvinders Visdom har bygget sit Hus; men Daarskaben bryder det ned med sine Hænder.
O KA wahine naauao, oia ke kukulu i kona hale; Wawahi iho la ka mea naaupo me kona mau lima.
2 Den, som vandrer i sin Oprigtighed, frygter Herren; men den, som gaar paa Krogveje, foragter ham.
O ka mea hele ma kona pololei, oia ka i makau ia Iehova; O ka mea i hookekee i kona aoao, oia ka i hoowahawaha ia ia.
3 I Daarens Mund er Hovmods Ris; men de vises Læber skulle bevare dem selv.
Ma ka waha o ka mea naaupo, he laau hahau ka haaheo; O na lehelehe o ka poe naauao, oia ke malama aku ia lakou.
4 Hvor ingen Øksne ere, der er Krybben ren; men megen Indtægt kommer ved Oksens Kraft.
I ole na bipi, kaawale ka hale waihona ai, A ua nui hoi ka waiwai ma ka ikaika o ka bipi.
5 Et trofast Vidne lyver ikke; men et falsk Vidne udblæser Løgne.
O ka mea hoike oiaio, aole oia e wahahee; E hai wahahee mai no ka mea hoike hoopunipuni.
6 Spotteren søger Visdom, og han finder den ikke; men for den forstandige er Kundskab let.
Imi ae la ka mea hoowahawaha i ke akamai, aole loaa; He hikiwawe no ka ike i ka mea naauao.
7 Gak bort fra en Mand, som er en Daare; thi du vil ikke have fundet Kundskab paa hans Læber.
E huli ae oe mai ke alo aku o ke kauaka lapuwale, Ke hoomaopopo ole oe i na lehelehe ike.
8 Den kloges Visdom er, at han forstaar sig paa sin Vej; men Daarers Taabelighed er, at de blive bedragne.
O ke akamai o ka mea ike, oia ka hoomaopopo ana i kona aoao; O ka lapuwale o ka poe naaupo, oia ka hoopunipuni.
9 Daarerne spottes af deres eget Skyldoffer; men med de oprigtige er Velbehageligheden.
Akaaka ka poe lapuwale i ka hewa; Me ka poe hoopololei ka hoomaikaiia.
10 Hjertet kender sin Sjæls Bitterhed, og en fremmed skal ikke blande sig i dets Glæde.
Ua ike ka naau i ke kaumaha o kona uhane iho; Aohe hoi i mea mai ka malihini i kona olioli.
11 De ugudeliges Hus skal ødelægges; men de retsindiges Telt skal blomstre.
O ka hale o ka poe hewa, e hoohioloia; O ka halelewa o ka poe pololei, e paa mau no ia,
12 Der er en Vej, som kan synes en Mand ret; men til sidst bliver den Vej til Døden.
O kekahi aoao, he pololei ia i kanaka; O kona hope hoi, oia ka aoao o ka make.
13 Selv under Latteren føler Hjertet Smerte, og til sidst bliver Glæden Bedrøvelse.
I ka akaaka ana, he ehaeha ko ka naau; O ka hope hoi o ia lealea, oia ke kaumaha.
14 Den, hvis Hjerte er afveget, skal mættes ved sine Veje, men den gode Mand ved det, han har i Eje.
E hoopihaia auauei ka naau o ka mea hoi hope i kona aoaoiho; A o ke kanaka maikai hoi i kona hua iho.
15 Den uerfarne tror alting, men den kloge agter paa sin Gang.
Manaoio no ka mea noonoo ole i na olelo a pau; Aka, o ka mea maalea, nana pono oia i kona hele ana.
16 Den vise frygter og viger fra ondt; men en Daare er overmodig, og tryg.
O ka mea naauao, makau no ia, a haalele i ka hewa; O ka mea lapuwale hoi, he haaheo kona a me ka makau ole.
17 Den, som er hastig til Vrede, gør Daarlighed, og den underfundige Mand hades.
O ka hiki wawe o ka huhu, oia ka hana lapuwale; O ke kanaka imi i na manao hewa, ua inaina oia.
18 De uvidende arve Daarlighed; men de kloge favne Kundskab.
E ili mai ka lapuwale no ka poe noonoo ole; E kau hoi ka ike me he lei la maluna o ka poe naauao.
19 De onde maa bøje sig for de godes Ansigt og de ugudelige for den retfærdiges Porte.
Kulou ae ka poe hewa imua i ke alo o ka poe maikai; O ka poe aia hoi ma ka ipuka o ka mea pono.
20 Selv for sin Ven er den fattige forhadt; men mange ere de, som elske den rige.
Ua inainaia ka mea ilihune e kona hoanoho; O ka mea waiwai, lehulehu kona poe makamaka.
21 Hvo som foragter sin Næste, synder; men den, som forbarmer sig over de elendige, er lyksalig.
O ka mea hoowahawaha i kona hoanoho, ua hewa oia; O ka mea lokomaikai aku i ka mea i nele, pomaikai oia.
22 Fare ikke de vild, som optænke ondt? men de, som optænke godt, finde Miskundhed og Troskab.
Aole anei he lalau wale ko ka poe imi hewa? He aloha a he oiaio na ka poe imi maikai.
23 I alt besværligt Arbejde er der Fordel; men hvor det bliver ved Læbers Ord, fører det kun til Mangel.
Ma ka hana a pau he waiwai no; Aka, o ke kamailio wale o na lehelehe, pili i ka ilihune wale no.
24 De vises Rigdom er deres Krone; men Daarers Taabelighed bliver Taabelighed.
O ka lei o ka poe akamai, oia ko lakou waiwai; O ka lapuwale o ka poe naaupo, he lapuwale wale iho no ia.
25 Et sanddru Vidne redder Sjæle, men den, som udblæser Løgn, er svigefuld.
Hoopakele i na uhane ka mea hoike oiaio; O ka mea hoike wahahee, hoopunipuni no ia.
26 I Herrens Frygt har en et stærkt Værn, og for hans Børn skal der være en Tilflugt.
Ma ka makau ia Iehova, malaila ka paulele nui; He puuhonua hoi ia na kana poe keiki.
27 Herrens Frygt er Livets Kilde, saa at man viger fra Dødens Snarer.
O ka makau ia Iehova, he punawai ola ia, He mea ia e haalele ai i na pahele o ka make.
28 At have meget Folk er en Konges Ære; men hvor Folket er borte, er det en Fyrstes Fordærvelse.
Ma ka lehulehu o na kanaka ka hanohano o ke alii, A i ole na kanaka ua make ke alii.
29 Den langmodige har megen Forstand; men den, som er hastig i Sindet, forraader Daarskab.
O ka mea uumi i ka huhu, oia ka noonoo nui; O ka mea hikiwawe i ka huhu, oia ke hoike i ka lapuwale.
30 Et blidt Hjerte er Liv for Legemet; men Hidsighed er Raaddenhed for Benene,
O ke ola no ke kino, oia ka naau oluolu, O ka lili, oia ka popopo o na iwi.
31 Hvo som fortrykker den ringe, forhaaner hans Skaber; men hvo som forbarmer sig over den fattige, ærer ham.
O ka mea hookaumaha i ka mea nele, oia ka i hoowahawaha i ka Mea nana ia i hana; O ka mea malama aku ia ia, oia ke aloha i ka mea ilihune.
32 Den ugudelige styrtes for sin Ondskab; men den retfærdige har Fortrøstning i sin Død.
Hookukeia ka mea hewa iloko o kona hewa; Lana hoi ka manao o ka mea pono i kona make ana.
33 I den forstandiges Hjerte hviler Visdommen; men i Daarers Indre giver den sig til Kende.
Noho no ka naauao ma ka naau o ka mea noonoo; Ua ikea hoi ko loko o ka poe lapuwale.
34 Retfærdighed ophøjer et Folk; men Synden er Folkenes Skændsel
Hookiekie ae la ka pono i ka lahuikanaka; O ka hewa hoi ka mea e hoowahawahaia'i na kanaka.
35 Kongens Velbehag er til en klog Tjener, men hans Vrede er over den, som gør Skam.
O ka makemake o ke alii, aia i ke kauwa naauao; O kona huhu aia i ka mea e hilahila ai.

< Ordsprogene 14 >