Ordsprogene 14
1 Kvinders Visdom har bygget sit Hus; men Daarskaben bryder det ned med sine Hænder.
Every wise woman buildeth her house: but the foolish plucketh it down with her hands.
2 Den, som vandrer i sin Oprigtighed, frygter Herren; men den, som gaar paa Krogveje, foragter ham.
He that walketh in his uprightness feareth the LORD: but [he that is] perverse in his ways despiseth him.
3 I Daarens Mund er Hovmods Ris; men de vises Læber skulle bevare dem selv.
In the mouth of the foolish [is] a rod of pride: but the lips of the wise shall preserve them.
4 Hvor ingen Øksne ere, der er Krybben ren; men megen Indtægt kommer ved Oksens Kraft.
Where no oxen [are], the crib [is] clean: but much increase [is] by the strength of the ox.
5 Et trofast Vidne lyver ikke; men et falsk Vidne udblæser Løgne.
A faithful witness will not lie: but a false witness will utter lies.
6 Spotteren søger Visdom, og han finder den ikke; men for den forstandige er Kundskab let.
A scorner seeketh wisdom, and [findeth it] not: but knowledge [is] easy to him that understandeth.
7 Gak bort fra en Mand, som er en Daare; thi du vil ikke have fundet Kundskab paa hans Læber.
Go from the presence of a foolish man, when thou perceivest not [in him] the lips of knowledge.
8 Den kloges Visdom er, at han forstaar sig paa sin Vej; men Daarers Taabelighed er, at de blive bedragne.
The wisdom of the prudent [is] to understand his way: but the folly of fools [is] deceit.
9 Daarerne spottes af deres eget Skyldoffer; men med de oprigtige er Velbehageligheden.
Fools make a mock at sin: but among the righteous [there is] favor.
10 Hjertet kender sin Sjæls Bitterhed, og en fremmed skal ikke blande sig i dets Glæde.
The heart knoweth its own bitterness; and a stranger doth not intermeddle with its joy.
11 De ugudeliges Hus skal ødelægges; men de retsindiges Telt skal blomstre.
The house of the wicked shall be overthrown: but the tabernacle of the upright shall flourish.
12 Der er en Vej, som kan synes en Mand ret; men til sidst bliver den Vej til Døden.
There is a way which seemeth right to a man, but the end of it [are] the ways of death.
13 Selv under Latteren føler Hjertet Smerte, og til sidst bliver Glæden Bedrøvelse.
Even in laughter the heart is sorrowful; and the end of that mirth [is] heaviness.
14 Den, hvis Hjerte er afveget, skal mættes ved sine Veje, men den gode Mand ved det, han har i Eje.
The backslider in heart shall be filled with his own ways: and a good man [shall be satisfied] from himself.
15 Den uerfarne tror alting, men den kloge agter paa sin Gang.
The simple believeth every word: but the prudent man looketh well to his going.
16 Den vise frygter og viger fra ondt; men en Daare er overmodig, og tryg.
A wise [man] feareth, and departeth from evil: but the fool rageth, and is confident.
17 Den, som er hastig til Vrede, gør Daarlighed, og den underfundige Mand hades.
[He that is] soon angry dealeth foolishly: and a man of wicked devices is hated.
18 De uvidende arve Daarlighed; men de kloge favne Kundskab.
The simple inherit folly: but the prudent are crowned with knowledge.
19 De onde maa bøje sig for de godes Ansigt og de ugudelige for den retfærdiges Porte.
The evil bow before the good; and the wicked at the gates of the righteous.
20 Selv for sin Ven er den fattige forhadt; men mange ere de, som elske den rige.
The poor is hated even by his own neighbor: but the rich [hath] many friends.
21 Hvo som foragter sin Næste, synder; men den, som forbarmer sig over de elendige, er lyksalig.
He that despiseth his neighbor sinneth: but he that hath mercy on the poor, happy [is] he.
22 Fare ikke de vild, som optænke ondt? men de, som optænke godt, finde Miskundhed og Troskab.
Do they not err that devise evil? but mercy and truth [shall be] to them that devise good.
23 I alt besværligt Arbejde er der Fordel; men hvor det bliver ved Læbers Ord, fører det kun til Mangel.
In all labor there is profit: but the talk of the lips [tendeth] only to penury.
24 De vises Rigdom er deres Krone; men Daarers Taabelighed bliver Taabelighed.
The crown of the wise [is] their riches: [but] the foolishness of fools [is] folly.
25 Et sanddru Vidne redder Sjæle, men den, som udblæser Løgn, er svigefuld.
A true witness delivereth souls: but a deceitful [witness] speaketh lies.
26 I Herrens Frygt har en et stærkt Værn, og for hans Børn skal der være en Tilflugt.
In the fear of the LORD [is] strong confidence: and his children shall have a place of refuge.
27 Herrens Frygt er Livets Kilde, saa at man viger fra Dødens Snarer.
The fear of the LORD [is] a fountain of life, to depart from the snares of death.
28 At have meget Folk er en Konges Ære; men hvor Folket er borte, er det en Fyrstes Fordærvelse.
In the multitude of people [is] the king's honor: but in the want of people [is] the destruction of the prince.
29 Den langmodige har megen Forstand; men den, som er hastig i Sindet, forraader Daarskab.
[He that is] slow to wrath [is] of great understanding: but [he that is] hasty of spirit exalteth folly.
30 Et blidt Hjerte er Liv for Legemet; men Hidsighed er Raaddenhed for Benene,
A sound heart [is] the life of the flesh: but envy the rottenness of the bones.
31 Hvo som fortrykker den ringe, forhaaner hans Skaber; men hvo som forbarmer sig over den fattige, ærer ham.
He that oppresseth the poor reproacheth his Maker: but he that honoreth him hath mercy on the poor.
32 Den ugudelige styrtes for sin Ondskab; men den retfærdige har Fortrøstning i sin Død.
The wicked is driven away in his wickedness: but the righteous hath hope in his death.
33 I den forstandiges Hjerte hviler Visdommen; men i Daarers Indre giver den sig til Kende.
Wisdom resteth in the heart of him that hath understanding: but [that which is] in the midst of fools is made known.
34 Retfærdighed ophøjer et Folk; men Synden er Folkenes Skændsel
Righteousness exalteth a nation: but sin [is] a reproach to any people.
35 Kongens Velbehag er til en klog Tjener, men hans Vrede er over den, som gør Skam.
The king's favor [is] towards a wise servant: but his wrath is [against] him that causeth shame.
