< Ordsprogene 14 >

1 Kvinders Visdom har bygget sit Hus; men Daarskaben bryder det ned med sine Hænder.
Every wise woman buildeth her house: but the foolish plucketh it down with her hands.
2 Den, som vandrer i sin Oprigtighed, frygter Herren; men den, som gaar paa Krogveje, foragter ham.
He that walketh in his uprightness feareth YHWH: but he that is perverse in his ways despiseth him.
3 I Daarens Mund er Hovmods Ris; men de vises Læber skulle bevare dem selv.
In the mouth of the foolish is a rod of pride: but the lips of the wise shall preserve them.
4 Hvor ingen Øksne ere, der er Krybben ren; men megen Indtægt kommer ved Oksens Kraft.
Where no oxen are, the crib is clean: but much increase is by the strength of the ox.
5 Et trofast Vidne lyver ikke; men et falsk Vidne udblæser Løgne.
A faithful witness will not lie: but a false witness will utter lies.
6 Spotteren søger Visdom, og han finder den ikke; men for den forstandige er Kundskab let.
A scorner seeketh wisdom, and findeth it not: but knowledge is easy unto him that understandeth.
7 Gak bort fra en Mand, som er en Daare; thi du vil ikke have fundet Kundskab paa hans Læber.
Go from the presence of a foolish man, when thou perceivest not in him the lips of knowledge.
8 Den kloges Visdom er, at han forstaar sig paa sin Vej; men Daarers Taabelighed er, at de blive bedragne.
The wisdom of the prudent is to understand his way: but the folly of fools is deceit.
9 Daarerne spottes af deres eget Skyldoffer; men med de oprigtige er Velbehageligheden.
Fools make a mock at sin: but among the righteous there is favour.
10 Hjertet kender sin Sjæls Bitterhed, og en fremmed skal ikke blande sig i dets Glæde.
The heart knoweth his own bitterness; and a stranger doth not intermeddle with his joy.
11 De ugudeliges Hus skal ødelægges; men de retsindiges Telt skal blomstre.
The house of the wicked shall be overthrown: but the tabernacle of the upright shall flourish.
12 Der er en Vej, som kan synes en Mand ret; men til sidst bliver den Vej til Døden.
There is a way which seemeth right unto a man, but the end thereof are the ways of death.
13 Selv under Latteren føler Hjertet Smerte, og til sidst bliver Glæden Bedrøvelse.
Even in laughter the heart is sorrowful; and the end of that mirth is heaviness.
14 Den, hvis Hjerte er afveget, skal mættes ved sine Veje, men den gode Mand ved det, han har i Eje.
The backslider in heart shall be filled with his own ways: and a good man shall be satisfied from himself.
15 Den uerfarne tror alting, men den kloge agter paa sin Gang.
The simple believeth every word: but the prudent man looketh well to his going.
16 Den vise frygter og viger fra ondt; men en Daare er overmodig, og tryg.
A wise man feareth, and departeth from evil: but the fool rageth, and is confident.
17 Den, som er hastig til Vrede, gør Daarlighed, og den underfundige Mand hades.
He that is soon angry dealeth foolishly: and a man of wicked devices is hated.
18 De uvidende arve Daarlighed; men de kloge favne Kundskab.
The simple inherit folly: but the prudent are crowned with knowledge.
19 De onde maa bøje sig for de godes Ansigt og de ugudelige for den retfærdiges Porte.
The evil bow before the good; and the wicked at the gates of the righteous.
20 Selv for sin Ven er den fattige forhadt; men mange ere de, som elske den rige.
The poor is hated even of his own neighbour: but the rich hath many friends.
21 Hvo som foragter sin Næste, synder; men den, som forbarmer sig over de elendige, er lyksalig.
He that despiseth his neighbour sinneth: but he that hath mercy on the poor, happy is he.
22 Fare ikke de vild, som optænke ondt? men de, som optænke godt, finde Miskundhed og Troskab.
Do they not err that devise evil? but mercy and truth shall be to them that devise good.
23 I alt besværligt Arbejde er der Fordel; men hvor det bliver ved Læbers Ord, fører det kun til Mangel.
In all labour there is profit: but the talk of the lips tendeth only to penury.
24 De vises Rigdom er deres Krone; men Daarers Taabelighed bliver Taabelighed.
The crown of the wise is their riches: but the foolishness of fools is folly.
25 Et sanddru Vidne redder Sjæle, men den, som udblæser Løgn, er svigefuld.
A true witness delivereth souls: but a deceitful witness speaketh lies.
26 I Herrens Frygt har en et stærkt Værn, og for hans Børn skal der være en Tilflugt.
In the fear of YHWH is strong confidence: and his children shall have a place of refuge.
27 Herrens Frygt er Livets Kilde, saa at man viger fra Dødens Snarer.
The fear of YHWH is a fountain of life, to depart from the snares of death.
28 At have meget Folk er en Konges Ære; men hvor Folket er borte, er det en Fyrstes Fordærvelse.
In the multitude of people is the king's honour: but in the want of people is the destruction of the prince.
29 Den langmodige har megen Forstand; men den, som er hastig i Sindet, forraader Daarskab.
He that is slow to wrath is of great understanding: but he that is hasty of spirit exalteth folly.
30 Et blidt Hjerte er Liv for Legemet; men Hidsighed er Raaddenhed for Benene,
A sound heart is the life of the flesh: but envy the rottenness of the bones.
31 Hvo som fortrykker den ringe, forhaaner hans Skaber; men hvo som forbarmer sig over den fattige, ærer ham.
He that oppresseth the poor reproacheth his Maker: but he that honoureth him hath mercy on the poor.
32 Den ugudelige styrtes for sin Ondskab; men den retfærdige har Fortrøstning i sin Død.
The wicked is driven away in his wickedness: but the righteous hath hope in his death.
33 I den forstandiges Hjerte hviler Visdommen; men i Daarers Indre giver den sig til Kende.
Wisdom resteth in the heart of him that hath understanding: but that which is in the midst of fools is made known.
34 Retfærdighed ophøjer et Folk; men Synden er Folkenes Skændsel
Righteousness exalteth a nation: but sin is a reproach to any people.
35 Kongens Velbehag er til en klog Tjener, men hans Vrede er over den, som gør Skam.
The king's favour is toward a wise servant: but his wrath is against him that causeth shame.

< Ordsprogene 14 >