< Ordsprogene 14 >

1 Kvinders Visdom har bygget sit Hus; men Daarskaben bryder det ned med sine Hænder.
Wise women build houses: but a foolish one digs [hers] down with her hands.
2 Den, som vandrer i sin Oprigtighed, frygter Herren; men den, som gaar paa Krogveje, foragter ham.
He that walks uprightly fears the Lord; but he that is perverse in his ways shall be dishonoured.
3 I Daarens Mund er Hovmods Ris; men de vises Læber skulle bevare dem selv.
Out of the mouth of fools [comes] a rod of pride; but the lips of the wise preserve them.
4 Hvor ingen Øksne ere, der er Krybben ren; men megen Indtægt kommer ved Oksens Kraft.
Where no oxen are, the cribs are clean; but where there is abundant produce, the strength of the ox is apparent.
5 Et trofast Vidne lyver ikke; men et falsk Vidne udblæser Løgne.
A faithful witness does not lie; but an unjust witness kindles falsehoods.
6 Spotteren søger Visdom, og han finder den ikke; men for den forstandige er Kundskab let.
You shall seek wisdom with bad men, and shall not find it; but discretion is easily available with the prudent.
7 Gak bort fra en Mand, som er en Daare; thi du vil ikke have fundet Kundskab paa hans Læber.
All things are adverse to a foolish man; but wise lips are the weapons of discretion.
8 Den kloges Visdom er, at han forstaar sig paa sin Vej; men Daarers Taabelighed er, at de blive bedragne.
The wisdom of the prudent will understand their ways; but the folly of fools leads astray.
9 Daarerne spottes af deres eget Skyldoffer; men med de oprigtige er Velbehageligheden.
The houses of transgressors will need purification; but the houses of the just are acceptable.
10 Hjertet kender sin Sjæls Bitterhed, og en fremmed skal ikke blande sig i dets Glæde.
[If] a man's mind is intelligent, his soul is sorrowful; and when he rejoices, he has no fellowship with pride.
11 De ugudeliges Hus skal ødelægges; men de retsindiges Telt skal blomstre.
The houses of ungodly men shall be utterly destroyed; but the tabernacles of them that walk uprightly shall stand.
12 Der er en Vej, som kan synes en Mand ret; men til sidst bliver den Vej til Døden.
There is a way which seems to be right with men, but the ends of it reach to the depths of hell. (questioned)
13 Selv under Latteren føler Hjertet Smerte, og til sidst bliver Glæden Bedrøvelse.
Grief mingles not with mirth; and joy in the end comes to grief.
14 Den, hvis Hjerte er afveget, skal mættes ved sine Veje, men den gode Mand ved det, han har i Eje.
A stout-hearted [man] shall be filled with his own ways; and a good man with his own thoughts.
15 Den uerfarne tror alting, men den kloge agter paa sin Gang.
The simple believes every word: but the prudent man betakes himself to afterthought.
16 Den vise frygter og viger fra ondt; men en Daare er overmodig, og tryg.
A wise man fears, and departs from evil; but the fool trusts in himself, and joins himself with the transgressor.
17 Den, som er hastig til Vrede, gør Daarlighed, og den underfundige Mand hades.
A passionate man acts inconsiderately; but a sensible man bears up under many things.
18 De uvidende arve Daarlighed; men de kloge favne Kundskab.
Fools shall have mischief for their portion; but the prudent shall take fast hold of understanding.
19 De onde maa bøje sig for de godes Ansigt og de ugudelige for den retfærdiges Porte.
Evil men shall fall before the good; and the ungodly shall attend at the gates of the righteous.
20 Selv for sin Ven er den fattige forhadt; men mange ere de, som elske den rige.
Friends will hate poor friends; but the friends of the rich are many.
21 Hvo som foragter sin Næste, synder; men den, som forbarmer sig over de elendige, er lyksalig.
He that dishonours the needy sins: but he that has pity on the poor is most blessed.
22 Fare ikke de vild, som optænke ondt? men de, som optænke godt, finde Miskundhed og Troskab.
They that go astray devise evils: but the good devise mercy and truth. The framers of evil do not understand mercy and truth: but compassion and faithfulness are with the framers of good.
23 I alt besværligt Arbejde er der Fordel; men hvor det bliver ved Læbers Ord, fører det kun til Mangel.
With every one [who is] careful there is abundance: but the pleasure-taking and indolent shall be in lack.
24 De vises Rigdom er deres Krone; men Daarers Taabelighed bliver Taabelighed.
A prudent man is the crown of the wise: but the occupation of fools is evil.
25 Et sanddru Vidne redder Sjæle, men den, som udblæser Løgn, er svigefuld.
A faithful witness shall deliver a soul from evil: but a deceitful [man] kindles falsehoods.
26 I Herrens Frygt har en et stærkt Værn, og for hans Børn skal der være en Tilflugt.
In the fear of the Lord is strong confidence: and he leaves his children a support.
27 Herrens Frygt er Livets Kilde, saa at man viger fra Dødens Snarer.
The commandment of the Lord is a fountain of life; and it causes [men] to turn aside from the snare of death.
28 At have meget Folk er en Konges Ære; men hvor Folket er borte, er det en Fyrstes Fordærvelse.
In a populous nation is the glory of a king: but in the failure of people is the ruin of a prince.
29 Den langmodige har megen Forstand; men den, som er hastig i Sindet, forraader Daarskab.
A man slow to wrath abounds in wisdom: but a man of impatient spirit is very foolish.
30 Et blidt Hjerte er Liv for Legemet; men Hidsighed er Raaddenhed for Benene,
A meek-spirited man is a healer of the heart: but a sensitive heart is a corruption of the bones.
31 Hvo som fortrykker den ringe, forhaaner hans Skaber; men hvo som forbarmer sig over den fattige, ærer ham.
He that oppresses the needy provokes his Maker: but he that honours him has pity upon the poor.
32 Den ugudelige styrtes for sin Ondskab; men den retfærdige har Fortrøstning i sin Død.
The ungodly shall be driven away in his wickedness: but he who is secure in his own holiness is just.
33 I den forstandiges Hjerte hviler Visdommen; men i Daarers Indre giver den sig til Kende.
There is wisdom in the good heart of a man: but in the heart of fools it is not discerned.
34 Retfærdighed ophøjer et Folk; men Synden er Folkenes Skændsel
Righteousness exalts a nation: but sins diminish tribes.
35 Kongens Velbehag er til en klog Tjener, men hans Vrede er over den, som gør Skam.
An understanding servant is acceptable to a king; and by his good behaviour he removes disgrace.

< Ordsprogene 14 >