Ordsprogene 14
1 Kvinders Visdom har bygget sit Hus; men Daarskaben bryder det ned med sine Hænder.
Dhako mariek gero ode, to dhako mofuwo muko ode gi lwete owuon.
2 Den, som vandrer i sin Oprigtighed, frygter Herren; men den, som gaar paa Krogveje, foragter ham.
Ngʼat ma wuodhe oriere oluoro Jehova Nyasaye, to ngʼat ma yorene achach ochaye.
3 I Daarens Mund er Hovmods Ris; men de vises Læber skulle bevare dem selv.
Wuoyo mar ngʼama ofuwo kelone mana goch e ngʼeye, to dho jomariek bedonegi ragengʼ.
4 Hvor ingen Øksne ere, der er Krybben ren; men megen Indtægt kommer ved Oksens Kraft.
Kama onge rwedhi, dipo bedo nono, to kama rwath nitiere keyo mangʼeny bedoe.
5 Et trofast Vidne lyver ikke; men et falsk Vidne udblæser Løgne.
Janeno ma ja-adiera ok riambi, to janeno ma hango wach wacho mana miriambo.
6 Spotteren søger Visdom, og han finder den ikke; men for den forstandige er Kundskab let.
Ngʼat ma jasunga nyalo dwaro rieko to ok oyud gimoro, ngʼeyo tiend wach to biro mayot ne ngʼat ma ongʼeyo pogo tiend weche.
7 Gak bort fra en Mand, som er en Daare; thi du vil ikke have fundet Kundskab paa hans Læber.
Bed mabor gi ngʼat mofuwo nimar ok iniyud ngʼeyo tiend wach e dhoge.
8 Den kloges Visdom er, at han forstaar sig paa sin Vej; men Daarers Taabelighed er, at de blive bedragne.
Rieko mar jorieko en bedo gi paro ne yoregi, to fup joma ofuwo en wuondruok.
9 Daarerne spottes af deres eget Skyldoffer; men med de oprigtige er Velbehageligheden.
Joma ofuwo jaro kowachnegi mondo giwe richo, to ngʼwono iyudo kuom joma kare.
10 Hjertet kender sin Sjæls Bitterhed, og en fremmed skal ikke blande sig i dets Glæde.
Chuny ka chuny ongʼeyo litne owuon, to onge ngʼato machielo manyalo bedo e mor ma en-go.
11 De ugudeliges Hus skal ødelægges; men de retsindiges Telt skal blomstre.
Od ngʼat marach ibiro ketho to kar dak mar ngʼat makare biro dhiyo nyime.
12 Der er en Vej, som kan synes en Mand ret; men til sidst bliver den Vej til Døden.
Nitie yo manenore ne dhano ni nikare, to gikone otero mana ngʼato e tho.
13 Selv under Latteren føler Hjertet Smerte, og til sidst bliver Glæden Bedrøvelse.
Kata e kinde mar nyiero, chuny nyalo bedo gi lit, to mor nyalo gik e kuyo.
14 Den, hvis Hjerte er afveget, skal mættes ved sine Veje, men den gode Mand ved det, han har i Eje.
Joma onge yie ibiro mi pok moromo gi timbegi, to ngʼat maber bende pok moromo kode.
15 Den uerfarne tror alting, men den kloge agter paa sin Gang.
Ngʼat mangʼeyone tin thoro yie gimoro amora, to ngʼat mariek paro gik motimo.
16 Den vise frygter og viger fra ondt; men en Daare er overmodig, og tryg.
Ngʼat mariek oluoro Jehova Nyasaye kendo okwedo richo, to ngʼama ofuwo wiye tek kendo omuomore.
17 Den, som er hastig til Vrede, gør Daarlighed, og den underfundige Mand hades.
Ngʼat ma iye wangʼ piyo timo gik mofuwo, to ngʼat ma ja-miganga ji mon-go.
18 De uvidende arve Daarlighed; men de kloge favne Kundskab.
Joma ngʼeyogi tin nwangʼo fuwo, to jomariek irwako nigi ogut ngʼeyo.
19 De onde maa bøje sig for de godes Ansigt og de ugudelige for den retfærdiges Porte.
Joricho kulore e nyim joma beyo, to jo-ajendeke e dhorangeye mag joma kare.
20 Selv for sin Ven er den fattige forhadt; men mange ere de, som elske den rige.
Jochan ok dwar kata gi jobutgi, to jo-mwandu nigi osiepe mangʼeny.
21 Hvo som foragter sin Næste, synder; men den, som forbarmer sig over de elendige, er lyksalig.
Ngʼatno machayo jabute timo richo, to ogwedhi ngʼatno mangʼwon gi jogo mochando.
22 Fare ikke de vild, som optænke ondt? men de, som optænke godt, finde Miskundhed og Troskab.
Donge jogo machano marach lal nono? To jogo machano gima ber yudo hera kendo imiyogi luor.
23 I alt besværligt Arbejde er der Fordel; men hvor det bliver ved Læbers Ord, fører det kun til Mangel.
Tich matek duto kelo ohala, to wuoyo awuoya maonge tim kelo dhier.
24 De vises Rigdom er deres Krone; men Daarers Taabelighed bliver Taabelighed.
Mwandu jomariek e osimbo margi, to fup joma ofuwo nyago mana fuwo.
25 Et sanddru Vidne redder Sjæle, men den, som udblæser Løgn, er svigefuld.
Janeno ma ja-adiera reso ji e tho, to janeno ma hango wach en jawuond.
26 I Herrens Frygt har en et stærkt Værn, og for hans Børn skal der være en Tilflugt.
Ngʼat moluoro Jehova Nyasaye nigi ohinga motegno, kendo nyithinde noyud kar pondo.
27 Herrens Frygt er Livets Kilde, saa at man viger fra Dødens Snarer.
Luoro Jehova Nyasaye en soko mar ngima, ma reso ngʼato e obadho mag tho.
28 At have meget Folk er en Konges Ære; men hvor Folket er borte, er det en Fyrstes Fordærvelse.
Ruoth ma joge ngʼeny ema yudo duongʼ, to ruoth maonge jogo morito to podho.
29 Den langmodige har megen Forstand; men den, som er hastig i Sindet, forraader Daarskab.
Ngʼat ma terore mos nigi winjo, to ngʼatno ma iye wangʼ piyo nyiso fupe.
30 Et blidt Hjerte er Liv for Legemet; men Hidsighed er Raaddenhed for Benene,
Chuny man-gi kwe kelo ngima ni ringruok, to nyiego towo choke.
31 Hvo som fortrykker den ringe, forhaaner hans Skaber; men hvo som forbarmer sig over den fattige, ærer ham.
Ngʼat masando jochan nyiso achaya ne Jal mane ochweyogi, to ngʼato angʼata mangʼwon ni jogo mochando miyo Nyasaye luor.
32 Den ugudelige styrtes for sin Ondskab; men den retfærdige har Fortrøstning i sin Død.
Ka masira obiro, joricho itieko, to kata e tho ngʼat makare nigi kar pondo.
33 I den forstandiges Hjerte hviler Visdommen; men i Daarers Indre giver den sig til Kende.
Rieko odak e chuny ngʼat ma weche donjone, to kata mana e dier joma ofuwo omiyo ingʼeye.
34 Retfærdighed ophøjer et Folk; men Synden er Folkenes Skændsel
Tim makare tingʼo oganda malo, to richo en wichkuot ne ji.
35 Kongens Velbehag er til en klog Tjener, men hans Vrede er over den, som gør Skam.
Ruoth mor gi jatich mariek, to jatich makwodo wich yudo mirimbe.
