Ordsprogene 13
1 En viis Søn modtager sin Faders Tugt; men en Spotter hører ikke paa Irettesættelse.
En vis sønn hører på sin fars tilrettevisning, men en spotter hører ikke på irettesettelse.
2 Af sin Munds Frugt nyder en Mand godt; men de troløses Sjæl høster Krænkelse.
Av sin munns frukt nyter en mann godt, men de troløses hu står til vold.
3 Hvo som vogter sin Mund, bevarer sin Sjæl; den, som lader sine Læber vidt op, ham er det til Fordærvelse.
Den som vokter sin munn, bevarer sitt liv; den som lukker sine leber vidt op, ham blir det til ulykke.
4 Den lades Sjæl begærer og faar intet; men de flittiges Sjæl næres rigeligt.
Den late attrår og får intet, men de flittige næres rikelig.
5 Den retfærdige hader Løgns Ord; men den ugudelige gør Skam og Vanære.
Den rettferdige hater løgnaktige ord, men den ugudelige gjør det som ondt og skammelig er.
6 Retfærdighed bevarer den, som vandrer oprigtigt sin Vej; men Ugudelighed styrter Synderen.
Rettferdighet verner den som lever ustraffelig, men ugudelighet feller den som gjør synd.
7 Der er den, som holder sig for rig og har dog intet; og den, som holder sig for fattig og har meget Gods.
Den ene ter sig som en rik mann og har dog slett ingen ting, og den andre ter sig som en fattig mann og har dog meget gods.
8 En Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv! men en fattig hører ikke paa Irettesættelse.
En manns rikdom er løsepenger for hans liv, men den fattige er det ingen som truer.
9 De retfærdiges Lys skinner frydeligt; men de ugudeliges Lampe skal udslukkes.
De rettferdiges lys skinner lystig, men de ugudeliges lampe slukner.
10 Ved Hovmod foraarsager man kun Trætte; men hos dem, som lade sig raade, er Visdom.
Ved overmot voldes bare trette, men hos dem som lar sig råde, er visdom.
11 Gods formindskes ved Forfængelighed; men hvo som samler i Haanden, forøger det.
Lett vunnet rikdom minker, men den som samler litt efter litt, øker sitt gods.
12 Forventning, som forhales, krænker Hjertet; men naar det kommer, som man begærer, da er det et Livsens Træ.
Langvarig venting gjør hjertet sykt, men et opfylt ønske er et livsens tre.
13 Hvo som foragter Ordet, bereder sig Fordærvelse; men hvo som frygter Budet, han faar Løn derfor.
Den som forakter ordet, ødelegger sig selv; men den som frykter budet, han får lønn.
14 Den vises Lærdom er Livets Kilde, saa at man viger fra Dødens Snarer.
Den vises lære er en livsens kilde, ved den slipper en fra dødens snarer.
15 En god Forstand giver Naade; men de troløses Vej er haard.
Ved god forstand vinner en menneskenes yndest, men de troløses vei er hård.
16 Hver, som er klog, gør sine Ting med Forstand; men Daaren udbreder Taabelighed.
Hver den som er klok, går frem med forstand, men en dåre utbreder dårskap.
17 Et ugudeligt Sendebud falder i Ulykke; men et trofast Bud er Lægedom.
Et ugudelig sendebud faller i ulykke, men et trofast bud er lægedom.
18 Hvo, som lader Tugt fare, faar Armod og Skam; men den, som agter paa Revselse, faar Ære.
Armod og skam får den som ikke vil vite av tukt; men den som akter på refselse, blir æret.
19 Naar det sker, som man begærer, da er det sødt for Sjælen; men at vige fra ondt, er Daarer en Vederstyggelighed.
Opfylt ønske er søtt for sjelen, men å holde sig fra det onde er en vederstyggelighet for dårer.
20 Den, som omgaas med vise, bliver viis, men den, som er Ven med Daarer, faar Ulykke.
Søk omgang med de vise, og du skal bli vis; men dårers venn går det ille.
21 Ulykke forfølger Syndere; men den retfærdige betales med godt.
Ulykke forfølger syndere, men rettferdige lønnes med godt.
22 Den gode efterlader Børnebørn en Arv; men Synderes Gods er gemt til den retfærdige.
Den gode efterlater arv til barnebarn, men synderens gods er gjemt til den rettferdige.
23 Den fattiges nyopdyrkede Land yder megen Føde; men der er den, som gaar til Grunde, fordi han ikke gør Ret.
De fattiges nyland gir meget føde; men mangen rykkes bort fordi han ikke gjør det som rett er.
24 Hvo som sparer sit Ris, hader sin Søn; men den, som elsker ham, tugter ham tidligt.
Den som sparer sitt ris, hater sin sønn; men den som elsker ham, tukter ham tidlig.
25 Den retfærdige kan spise, til hans Sjæl bliver mæt; men de ugudeliges Bug skal lide Mangel.
Den rettferdige eter så han blir mett, men de ugudeliges buk blir tom.
