Ordsprogene 13
1 En viis Søn modtager sin Faders Tugt; men en Spotter hører ikke paa Irettesættelse.
filius sapiens doctrina patris qui autem inlusor est non audit cum arguitur
2 Af sin Munds Frugt nyder en Mand godt; men de troløses Sjæl høster Krænkelse.
de fructu oris homo saturabitur bonis anima autem praevaricatorum iniqua
3 Hvo som vogter sin Mund, bevarer sin Sjæl; den, som lader sine Læber vidt op, ham er det til Fordærvelse.
qui custodit os suum custodit animam suam qui autem inconsideratus est ad loquendum sentiet mala
4 Den lades Sjæl begærer og faar intet; men de flittiges Sjæl næres rigeligt.
vult et non vult piger anima autem operantium inpinguabitur
5 Den retfærdige hader Løgns Ord; men den ugudelige gør Skam og Vanære.
verbum mendax iustus detestabitur impius confundit et confundetur
6 Retfærdighed bevarer den, som vandrer oprigtigt sin Vej; men Ugudelighed styrter Synderen.
iustitia custodit innocentis viam impietas vero peccato subplantat
7 Der er den, som holder sig for rig og har dog intet; og den, som holder sig for fattig og har meget Gods.
est quasi dives cum nihil habeat et est quasi pauper cum in multis divitiis sit
8 En Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv! men en fattig hører ikke paa Irettesættelse.
redemptio animae viri divitiae suae qui autem pauper est increpationem non sustinet
9 De retfærdiges Lys skinner frydeligt; men de ugudeliges Lampe skal udslukkes.
lux iustorum laetificat lucerna autem impiorum extinguetur
10 Ved Hovmod foraarsager man kun Trætte; men hos dem, som lade sig raade, er Visdom.
inter superbos semper iurgia sunt qui autem agunt cuncta consilio reguntur sapientia
11 Gods formindskes ved Forfængelighed; men hvo som samler i Haanden, forøger det.
substantia festinata minuetur quae autem paulatim colligitur manu multiplicabitur
12 Forventning, som forhales, krænker Hjertet; men naar det kommer, som man begærer, da er det et Livsens Træ.
spes quae differtur adfligit animam lignum vitae desiderium veniens
13 Hvo som foragter Ordet, bereder sig Fordærvelse; men hvo som frygter Budet, han faar Løn derfor.
qui detrahit alicui rei ipse se in futurum obligat qui autem timet praeceptum in pace versabitur
14 Den vises Lærdom er Livets Kilde, saa at man viger fra Dødens Snarer.
lex sapientis fons vitae ut declinet a ruina mortis
15 En god Forstand giver Naade; men de troløses Vej er haard.
doctrina bona dabit gratiam in itinere contemptorum vorago
16 Hver, som er klog, gør sine Ting med Forstand; men Daaren udbreder Taabelighed.
astutus omnia agit cum consilio qui autem fatuus est aperit stultitiam
17 Et ugudeligt Sendebud falder i Ulykke; men et trofast Bud er Lægedom.
nuntius impii cadet in malum legatus fidelis sanitas
18 Hvo, som lader Tugt fare, faar Armod og Skam; men den, som agter paa Revselse, faar Ære.
egestas et ignominia ei qui deserit disciplinam qui autem adquiescit arguenti glorificabitur
19 Naar det sker, som man begærer, da er det sødt for Sjælen; men at vige fra ondt, er Daarer en Vederstyggelighed.
desiderium si conpleatur delectat animam detestantur stulti eos qui fugiunt mala
20 Den, som omgaas med vise, bliver viis, men den, som er Ven med Daarer, faar Ulykke.
qui cum sapientibus graditur sapiens erit amicus stultorum efficietur similis
21 Ulykke forfølger Syndere; men den retfærdige betales med godt.
peccatores persequetur malum et iustis retribuentur bona
22 Den gode efterlader Børnebørn en Arv; men Synderes Gods er gemt til den retfærdige.
bonus relinquet heredes filios et nepotes et custoditur iusto substantia peccatoris
23 Den fattiges nyopdyrkede Land yder megen Føde; men der er den, som gaar til Grunde, fordi han ikke gør Ret.
multi cibi in novalibus patrum et alii congregantur absque iudicio
24 Hvo som sparer sit Ris, hader sin Søn; men den, som elsker ham, tugter ham tidligt.
qui parcit virgae suae odit filium suum qui autem diligit illum instanter erudit
25 Den retfærdige kan spise, til hans Sjæl bliver mæt; men de ugudeliges Bug skal lide Mangel.
iustus comedit et replet animam suam venter autem impiorum insaturabilis
