Ordsprogene 13
1 En viis Søn modtager sin Faders Tugt; men en Spotter hører ikke paa Irettesættelse.
Filius sapiens doctrina patris; qui autem illusor est non audit cum arguitur.
2 Af sin Munds Frugt nyder en Mand godt; men de troløses Sjæl høster Krænkelse.
De fructu oris sui homo satiabitur bonis: anima autem prævaricatorum iniqua.
3 Hvo som vogter sin Mund, bevarer sin Sjæl; den, som lader sine Læber vidt op, ham er det til Fordærvelse.
Qui custodit os suum custodit animam suam; qui autem inconsideratus est ad loquendum, sentiet mala.
4 Den lades Sjæl begærer og faar intet; men de flittiges Sjæl næres rigeligt.
Vult et non vult piger; anima autem operantium impinguabitur.
5 Den retfærdige hader Løgns Ord; men den ugudelige gør Skam og Vanære.
Verbum mendax justus detestabitur; impius autem confundit, et confundetur.
6 Retfærdighed bevarer den, som vandrer oprigtigt sin Vej; men Ugudelighed styrter Synderen.
Justitia custodit innocentis viam, impietas autem peccatorem supplantat.
7 Der er den, som holder sig for rig og har dog intet; og den, som holder sig for fattig og har meget Gods.
Est quasi dives, cum nihil habeat, et est quasi pauper, cum in multis divitiis sit.
8 En Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv! men en fattig hører ikke paa Irettesættelse.
Redemptio animæ viri divitiæ suæ; qui autem pauper est, increpationem non sustinet.
9 De retfærdiges Lys skinner frydeligt; men de ugudeliges Lampe skal udslukkes.
Lux justorum lætificat: lucerna autem impiorum extinguetur.
10 Ved Hovmod foraarsager man kun Trætte; men hos dem, som lade sig raade, er Visdom.
Inter superbos semper jurgia sunt; qui autem agunt omnia cum consilio, reguntur sapientia.
11 Gods formindskes ved Forfængelighed; men hvo som samler i Haanden, forøger det.
Substantia festinata minuetur; quæ autem paulatim colligitur manu, multiplicabitur.
12 Forventning, som forhales, krænker Hjertet; men naar det kommer, som man begærer, da er det et Livsens Træ.
Spes quæ differtur affligit animam; lignum vitæ desiderium veniens.
13 Hvo som foragter Ordet, bereder sig Fordærvelse; men hvo som frygter Budet, han faar Løn derfor.
Qui detrahit alicui rei, ipse se in futurum obligat; qui autem timet præceptum, in pace versabitur. Animæ dolosæ errant in peccatis: justi autem misericordes sunt, et miserantur.
14 Den vises Lærdom er Livets Kilde, saa at man viger fra Dødens Snarer.
Lex sapientis fons vitæ, ut declinet a ruina mortis.
15 En god Forstand giver Naade; men de troløses Vej er haard.
Doctrina bona dabit gratiam; in itinere contemptorum vorago.
16 Hver, som er klog, gør sine Ting med Forstand; men Daaren udbreder Taabelighed.
Astutus omnia agit cum consilio; qui autem fatuus est aperit stultitiam.
17 Et ugudeligt Sendebud falder i Ulykke; men et trofast Bud er Lægedom.
Nuntius impii cadet in malum; legatus autem fidelis, sanitas.
18 Hvo, som lader Tugt fare, faar Armod og Skam; men den, som agter paa Revselse, faar Ære.
Egestas et ignominia ei qui deserit disciplinam; qui autem acquiescit arguenti glorificabitur.
19 Naar det sker, som man begærer, da er det sødt for Sjælen; men at vige fra ondt, er Daarer en Vederstyggelighed.
Desiderium si compleatur delectat animam; detestantur stulti eos qui fugiunt mala.
20 Den, som omgaas med vise, bliver viis, men den, som er Ven med Daarer, faar Ulykke.
Qui cum sapientibus graditur sapiens erit; amicus stultorum similis efficietur.
21 Ulykke forfølger Syndere; men den retfærdige betales med godt.
Peccatores persequitur malum, et justis retribuentur bona.
22 Den gode efterlader Børnebørn en Arv; men Synderes Gods er gemt til den retfærdige.
Bonus reliquit hæredes filios et nepotes, et custoditur justo substantia peccatoris.
23 Den fattiges nyopdyrkede Land yder megen Føde; men der er den, som gaar til Grunde, fordi han ikke gør Ret.
Multi cibi in novalibus patrum, et aliis congregantur absque judicio.
24 Hvo som sparer sit Ris, hader sin Søn; men den, som elsker ham, tugter ham tidligt.
Qui parcit virgæ odit filium suum; qui autem diligit illum instanter erudit.
25 Den retfærdige kan spise, til hans Sjæl bliver mæt; men de ugudeliges Bug skal lide Mangel.
Justus comedit et replet animam suam; venter autem impiorum insaturabilis.
