Ordsprogene 13
1 En viis Søn modtager sin Faders Tugt; men en Spotter hører ikke paa Irettesættelse.
智慧ある子は父の敎訓をきき 戯謔者は懲治をきかず
2 Af sin Munds Frugt nyder en Mand godt; men de troløses Sjæl høster Krænkelse.
人はその口の徳によりて福祉をくらひ悖逆者の霊魂は強暴をくらふ
3 Hvo som vogter sin Mund, bevarer sin Sjæl; den, som lader sine Læber vidt op, ham er det til Fordærvelse.
その口を守る者はその生命を守る その口唇を大きくひらく者には滅亡きたる
4 Den lades Sjæl begærer og faar intet; men de flittiges Sjæl næres rigeligt.
惰る者はこころに慕へども得ることなし 勤めはたらく者の心は豊饒なり
5 Den retfærdige hader Løgns Ord; men den ugudelige gør Skam og Vanære.
義者は虚偽の言をにくみ 惡者ははぢをかうむらせ面を赤くせしむ
6 Retfærdighed bevarer den, som vandrer oprigtigt sin Vej; men Ugudelighed styrter Synderen.
義は道を直くあゆむ者をまもり 惡は罪人を倒す
7 Der er den, som holder sig for rig og har dog intet; og den, som holder sig for fattig og har meget Gods.
自ら富めりといひあらはして些少の所有もなき者あり 自ら貧しと稱へて資財おほき者あり
8 En Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv! men en fattig hører ikke paa Irettesættelse.
人の資財はその生命を贖ふものとなるあり 然ど貧者は威嚇をきくことあらず
9 De retfærdiges Lys skinner frydeligt; men de ugudeliges Lampe skal udslukkes.
義者の光は輝き惡者の燈火はけさる
10 Ved Hovmod foraarsager man kun Trætte; men hos dem, som lade sig raade, er Visdom.
驕傲はただ爭端を生ず 勸告をきく者は智慧あり
11 Gods formindskes ved Forfængelighed; men hvo som samler i Haanden, forøger det.
詭計をもて得たる資財は減る されど手をもて聚めたくはふる者はこれを増すことを得
12 Forventning, som forhales, krænker Hjertet; men naar det kommer, som man begærer, da er det et Livsens Træ.
望を得ること遅きときは心を疾しめ 願ふ所旣にとぐるときは生命の樹を得たるがごとし
13 Hvo som foragter Ordet, bereder sig Fordærvelse; men hvo som frygter Budet, han faar Løn derfor.
御言をかろんずる者は亡され 誡命をおそるる者は報賞を得
14 Den vises Lærdom er Livets Kilde, saa at man viger fra Dødens Snarer.
智慧ある人の敎訓はいのちの泉なり 能く人をして死の罟を脱れしむ
15 En god Forstand giver Naade; men de troløses Vej er haard.
善にして哲きものは恩を蒙る されど悖逆者の途は艱難なり
16 Hver, som er klog, gør sine Ting med Forstand; men Daaren udbreder Taabelighed.
凡そ賢者は知識に由りて事をおこなひ 愚なる者はおのれの痴を顯す
17 Et ugudeligt Sendebud falder i Ulykke; men et trofast Bud er Lægedom.
惡き使者は災禍に陷る されど忠信なる使者は良薬の如し
18 Hvo, som lader Tugt fare, faar Armod og Skam; men den, som agter paa Revselse, faar Ære.
貧乏と恥辱とは敎訓をすつる者にきたる されど譴責を守る者は尊まる
19 Naar det sker, som man begærer, da er det sødt for Sjælen; men at vige fra ondt, er Daarer en Vederstyggelighed.
望を得れば心に甘し 愚なる者は惡を棄つることを嫌ふ
20 Den, som omgaas med vise, bliver viis, men den, som er Ven med Daarer, faar Ulykke.
智慧ある者と偕にあゆむものは智慧をえ 愚なる者の友となる者はあしくなる
21 Ulykke forfølger Syndere; men den retfærdige betales med godt.
わざはひは罪人を追ひ 義者は善報をうく
22 Den gode efterlader Børnebørn en Arv; men Synderes Gods er gemt til den retfærdige.
善人はその產業を子孫に遺す されど罪人の資財は義者のために蓄へらる
23 Den fattiges nyopdyrkede Land yder megen Føde; men der er den, som gaar til Grunde, fordi han ikke gør Ret.
貧しき者の新田にはおほくの糧あり されど不義によりて亡る者あり
24 Hvo som sparer sit Ris, hader sin Søn; men den, som elsker ham, tugter ham tidligt.
鞭をくはへざる者はその子を憎むなり 子を愛する者はしきりに之をいましむ
25 Den retfærdige kan spise, til hans Sjæl bliver mæt; men de ugudeliges Bug skal lide Mangel.
義しき者は食をえて飽く されど惡者の腹は空し
