Ordsprogene 13
1 En viis Søn modtager sin Faders Tugt; men en Spotter hører ikke paa Irettesættelse.
Anak yang arif memperhatikan bila ayahnya memberi petuah; orang sombong tak mau menerima teguran.
2 Af sin Munds Frugt nyder en Mand godt; men de troløses Sjæl høster Krænkelse.
Perkataan orang baik mendatangkan keuntungan; orang yang tak jujur senang pada kekerasan.
3 Hvo som vogter sin Mund, bevarer sin Sjæl; den, som lader sine Læber vidt op, ham er det til Fordærvelse.
Orang yang hati-hati dalam tutur katanya akan aman hidupnya; orang yang bicara sembarangan akan ditimpa kemalangan.
4 Den lades Sjæl begærer og faar intet; men de flittiges Sjæl næres rigeligt.
Si malas banyak keinginan tapi tak satu pun yang dicapainya; orang yang bekerja keras mendapat segala yang diinginkannya.
5 Den retfærdige hader Løgns Ord; men den ugudelige gør Skam og Vanære.
Orang jujur benci akan dusta, tingkah laku orang jahat memalukan dan tercela.
6 Retfærdighed bevarer den, som vandrer oprigtigt sin Vej; men Ugudelighed styrter Synderen.
Kejujuran melindungi orang yang hidup lurus; kejahatan menghancurkan orang yang berdosa.
7 Der er den, som holder sig for rig og har dog intet; og den, som holder sig for fattig og har meget Gods.
Ada yang berlagak kaya, padahal tak berharta; ada yang berlagak miskin, padahal kaya raya.
8 En Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv! men en fattig hører ikke paa Irettesættelse.
Orang kaya harus mengeluarkan uang agar hidupnya aman; orang miskin bebas dari ancaman.
9 De retfærdiges Lys skinner frydeligt; men de ugudeliges Lampe skal udslukkes.
Orang saleh bagaikan cahaya cemerlang; orang jahat bagaikan lampu padam.
10 Ved Hovmod foraarsager man kun Trætte; men hos dem, som lade sig raade, er Visdom.
Keangkuhan hanya menghasilkan pertengkaran; orang yang bijaksana mau menerima ajaran.
11 Gods formindskes ved Forfængelighed; men hvo som samler i Haanden, forøger det.
Kekayaan yang didapat dengan mudah akan cepat berkurang pula; tapi harta yang dikumpulkan sedikit demi sedikit akan semakin bertambah.
12 Forventning, som forhales, krænker Hjertet; men naar det kommer, som man begærer, da er det et Livsens Træ.
Kalau harapan tidak dipenuhi, batin merana; kalau keinginan terkabul, hati bahagia.
13 Hvo som foragter Ordet, bereder sig Fordærvelse; men hvo som frygter Budet, han faar Løn derfor.
Orang yang meremehkan ajaran TUHAN, mencelakakan dirinya; orang yang taat kepada hukum Allah akan mendapat upahnya.
14 Den vises Lærdom er Livets Kilde, saa at man viger fra Dødens Snarer.
Ajaran orang bijaksana bagaikan sumber kebahagiaan; bila ada ancaman, ajaran itu menyelamatkan.
15 En god Forstand giver Naade; men de troløses Vej er haard.
Orang berbudi akan disanjung; orang yang tak dapat dipercaya akan hidup susah.
16 Hver, som er klog, gør sine Ting med Forstand; men Daaren udbreder Taabelighed.
Orang bijaksana berpikir dahulu sebelum bertindak; orang bodoh mengobralkan kebodohannya.
17 Et ugudeligt Sendebud falder i Ulykke; men et trofast Bud er Lægedom.
Utusan yang tak becus mendatangkan celaka; utusan yang dapat dipercaya menjamin keberhasilan.
18 Hvo, som lader Tugt fare, faar Armod og Skam; men den, som agter paa Revselse, faar Ære.
Orang yang tak mau dididik menjadi miskin dan hina; orang yang mengindahkan nasihat akan dihormati.
19 Naar det sker, som man begærer, da er det sødt for Sjælen; men at vige fra ondt, er Daarer en Vederstyggelighed.
Alangkah baiknya mendapat apa yang diinginkan! Orang bodoh tak mau berpaling dari kejahatan.
20 Den, som omgaas med vise, bliver viis, men den, som er Ven med Daarer, faar Ulykke.
Orang yang bergaul dengan orang bijaksana, akan menjadi bijaksana; orang yang bergaul dengan orang bodoh, akan celaka.
21 Ulykke forfølger Syndere; men den retfærdige betales med godt.
Orang berdosa selalu dikejar-kejar kemalangan orang baik selalu menerima kebahagiaan.
22 Den gode efterlader Børnebørn en Arv; men Synderes Gods er gemt til den retfærdige.
Orang baik mewariskan kekayaan kepada anak cucunya; kekayaan orang berdosa disimpan untuk orang yang lurus hidupnya.
23 Den fattiges nyopdyrkede Land yder megen Føde; men der er den, som gaar til Grunde, fordi han ikke gør Ret.
Tanah kosong dapat menghasilkan banyak makanan untuk orang miskin; tetapi ketidakadilan menyebabkan tanah itu tidak dikerjakan.
24 Hvo som sparer sit Ris, hader sin Søn; men den, som elsker ham, tugter ham tidligt.
Tidak memukul anak, berarti tidak cinta kepadanya; kalau cinta, harus berani memukul dia.
25 Den retfærdige kan spise, til hans Sjæl bliver mæt; men de ugudeliges Bug skal lide Mangel.
Orang yang baik selalu berkecukupan, tetapi orang jahat selalu kekurangan.
