Ordsprogene 13
1 En viis Søn modtager sin Faders Tugt; men en Spotter hører ikke paa Irettesættelse.
O KE keiki akamai, aia no ia ma ke aoia e kona makuakane; O ka mea hoowahawaha, aole ia e hoolohe i ke aoia mai.
2 Af sin Munds Frugt nyder en Mand godt; men de troløses Sjæl høster Krænkelse.
Ma ka hua o ka waha e ai ai ke kanaka i ka maikai: E ai ka uhane o ka poe aia i ka poino.
3 Hvo som vogter sin Mund, bevarer sin Sjæl; den, som lader sine Læber vidt op, ham er det til Fordærvelse.
O ka mea malama i kona waha, malama no ia i kona uhane; O ka mea hoohamama i ka waha, e loaa ia ia ka make.
4 Den lades Sjæl begærer og faar intet; men de flittiges Sjæl næres rigeligt.
Makemake wale ka uhane o ka mea hiamoe, aole i loaa; O ka uhane o ka poe hana mau, e maona no ia.
5 Den retfærdige hader Løgns Ord; men den ugudelige gør Skam og Vanære.
Ua inaina mai ka mea pono i ka olelo wahahee; O ka mea hewa la, he hoopailua ia a me ka hilahila.
6 Retfærdighed bevarer den, som vandrer oprigtigt sin Vej; men Ugudelighed styrter Synderen.
Na ka pono e kiai i ka mea hele pololei; Na ka hewa hoi e hoohiolo i ka mea lawehala.
7 Der er den, som holder sig for rig og har dog intet; og den, som holder sig for fattig og har meget Gods.
Hoowaiwai kekahi ia ia iho, aole nae he wahi mea ia ia; Hoonele hoi kekahi ia ia iho, a nui no nae kana waiwai.
8 En Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv! men en fattig hører ikke paa Irettesættelse.
O ka panai ana o ko ke kanaka ola, o kona waiwai no ia; O ka mea ilihune, aole ia e hoolohe i ke aoia mai.
9 De retfærdiges Lys skinner frydeligt; men de ugudeliges Lampe skal udslukkes.
O ka malamalama o ka poe pono, he mea hoohauoli ia; O ke kukui o ka poe hewa, e pio auauei ia.
10 Ved Hovmod foraarsager man kun Trætte; men hos dem, som lade sig raade, er Visdom.
Ma ka haaheo wale no ka hakaka; Ma ka poe kukakuka pono ka naauao.
11 Gods formindskes ved Forfængelighed; men hvo som samler i Haanden, forøger det.
E hele liilii ka waiwai i haapuka wale ia; O ka mea hoiliili ma ka hana, e mahuahua no.
12 Forventning, som forhales, krænker Hjertet; men naar det kommer, som man begærer, da er det et Livsens Træ.
O ka manaolana i hoopaneeia, oia ka mea e maule ai ka naau; A hiki mai ka mea i makemakeia, oia ka laau o ke ola.
13 Hvo som foragter Ordet, bereder sig Fordærvelse; men hvo som frygter Budet, han faar Løn derfor.
O ka mea hoowahawaha i ka olelo, e make no ia; O ka mea makau aku i ke kanawai, e ukuia oia,
14 Den vises Lærdom er Livets Kilde, saa at man viger fra Dødens Snarer.
O ke ao ana o ke kanaka naauao, he punawai ola ia, He mea hoi e pakele ai i na pahele o ka make.
15 En god Forstand giver Naade; men de troløses Vej er haard.
Ma ka noonoo pono i loaa'i ka lokomaikaiia mai; O ka aoao o ka poe aia, he pilikia ia.
16 Hver, som er klog, gør sine Ting med Forstand; men Daaren udbreder Taabelighed.
E haua no na mea noonoo a pau ma ka ike; O ka naaupo hoi ka i hoike aku i ka lapuwale.
17 Et ugudeligt Sendebud falder i Ulykke; men et trofast Bud er Lægedom.
O ke kukini hewa, haule oia i ka lalau, O ka elele oiaio hoi, oia ka mea e pono ai.
18 Hvo, som lader Tugt fare, faar Armod og Skam; men den, som agter paa Revselse, faar Ære.
He ilihune a he hilahila i ka mea haalele i ke aoia mai; O ka mea malama i ke aoia mai, e hoomaikaiia mai oia.
19 Naar det sker, som man begærer, da er det sødt for Sjælen; men at vige fra ondt, er Daarer en Vederstyggelighed.
O ka makemake i loaa mai, he ono no ia i ka uhane; He mea hoowahawaha i ka poe lapuwale, ka haalele i ka hewa.
20 Den, som omgaas med vise, bliver viis, men den, som er Ven med Daarer, faar Ulykke.
O ka mea hele pu me ka poe akamai, akamai no ia; O ka hoalauna o ka poe lapuwale, e mahuahua ka hewa.
21 Ulykke forfølger Syndere; men den retfærdige betales med godt.
Hahai ka poino i ka poe hewa; E ukuia ka poe pono i ka pomaikai.
22 Den gode efterlader Børnebørn en Arv; men Synderes Gods er gemt til den retfærdige.
E hooili mai ko ka mea maikai no kana poe mamo; Ua waihoia hoi na ka poe pono ka waiwai o ka mea hewa.
23 Den fattiges nyopdyrkede Land yder megen Føde; men der er den, som gaar til Grunde, fordi han ikke gør Ret.
O ka ai nui, aia ma ka mahiai o ka poe ilihune; Lilo wale hoi kekahi no ka noonoo ole.
24 Hvo som sparer sit Ris, hader sin Søn; men den, som elsker ham, tugter ham tidligt.
O ka mea hookaaokoa i ka laau hahau, oia ke aloha ole i kana keiki; O ka mea aloha ia ia, imi no ia i ke aoia mai nona.
25 Den retfærdige kan spise, til hans Sjæl bliver mæt; men de ugudeliges Bug skal lide Mangel.
E ai no ka poe pono, a maona kona uhane, O ka opu o ka poe hewa, e nele ia i ka ai ole.
