Ordsprogene 13
1 En viis Søn modtager sin Faders Tugt; men en Spotter hører ikke paa Irettesættelse.
A wise son, [cometh of] a father’s correction, but, a scoffer, heareth not a rebuke.
2 Af sin Munds Frugt nyder en Mand godt; men de troløses Sjæl høster Krænkelse.
Of the fruit of his mouth, shall a man eat what is good, but, the soul of the treacherous, [shall be sated with] violence.
3 Hvo som vogter sin Mund, bevarer sin Sjæl; den, som lader sine Læber vidt op, ham er det til Fordærvelse.
He that watcheth his mouth, guardeth his soul, He that openeth wide his lips, [it shall be] his ruin.
4 Den lades Sjæl begærer og faar intet; men de flittiges Sjæl næres rigeligt.
The sluggard, desireth, but his soul hath, nothing. But, the soul of the diligent, shall be enriched.
5 Den retfærdige hader Løgns Ord; men den ugudelige gør Skam og Vanære.
A word of falsehood, the righteous man, hateth, but, the lawless, causeth shame and disgrace.
6 Retfærdighed bevarer den, som vandrer oprigtigt sin Vej; men Ugudelighed styrter Synderen.
Righteousness, guardeth the man of blameless way, but, lawlessness, overthroweth the sinner.
7 Der er den, som holder sig for rig og har dog intet; og den, som holder sig for fattig og har meget Gods.
There is who feigneth himself rich, yet hath nothing at all, who pleadeth poverty, yet hath great substance.
8 En Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv! men en fattig hører ikke paa Irettesættelse.
The ransom of a man’s life, is his wealth, but, the poor, heareth not rebuke.
9 De retfærdiges Lys skinner frydeligt; men de ugudeliges Lampe skal udslukkes.
The light of the righteous, rejoiceth, but, the lamp of the lawless, goeth out.
10 Ved Hovmod foraarsager man kun Trætte; men hos dem, som lade sig raade, er Visdom.
Only by pride, doth one cause contention, but, with the well-advised, is wisdom.
11 Gods formindskes ved Forfængelighed; men hvo som samler i Haanden, forøger det.
Wealth gotten by greed, diminisheth, but, he that gathereth by little, increaseth.
12 Forventning, som forhales, krænker Hjertet; men naar det kommer, som man begærer, da er det et Livsens Træ.
Hope deferred, sickeneth the heart, —but, a tree of life, is desire fulfilled.
13 Hvo som foragter Ordet, bereder sig Fordærvelse; men hvo som frygter Budet, han faar Løn derfor.
He that despiseth a matter, shall get pledged thereto, but, he that revereth a commandment, the same shall be recompensed.
14 Den vises Lærdom er Livets Kilde, saa at man viger fra Dødens Snarer.
the instruction of the wise, is a well-spring of life, by departing from the snares of death.
15 En god Forstand giver Naade; men de troløses Vej er haard.
Sound discretion, yieldeth favour, but, the way of the treacherous, is rugged.
16 Hver, som er klog, gør sine Ting med Forstand; men Daaren udbreder Taabelighed.
Every prudent man, maketh use of knowledge, but, a dullard, spreadeth folly.
17 Et ugudeligt Sendebud falder i Ulykke; men et trofast Bud er Lægedom.
A lawless messenger, falleth into mischief, but, a faithful herald, bringeth healing.
18 Hvo, som lader Tugt fare, faar Armod og Skam; men den, som agter paa Revselse, faar Ære.
Poverty and contempt, are for him that neglecteth correction, but, he that regardeth reproof, shall be honoured.
19 Naar det sker, som man begærer, da er det sødt for Sjælen; men at vige fra ondt, er Daarer en Vederstyggelighed.
A desire fulfilled, is sweet to the soul, but it is, an abomination to the lawless, to depart from evil.
20 Den, som omgaas med vise, bliver viis, men den, som er Ven med Daarer, faar Ulykke.
He that walketh with the wise, becometh wise, but, the friend of dullards, becometh foolish.
21 Ulykke forfølger Syndere; men den retfærdige betales med godt.
Evil pursueth, sinners, but, unto the righteous, shall good be recompensed.
22 Den gode efterlader Børnebørn en Arv; men Synderes Gods er gemt til den retfærdige.
A good man, leaveth an inheritance to children’s children, but, laid up for the righteous, is the wealth of the sinner.
23 Den fattiges nyopdyrkede Land yder megen Føde; men der er den, som gaar til Grunde, fordi han ikke gør Ret.
Much food, is in the fallow ground of the poor, but there is that is swept away, for want of justice.
24 Hvo som sparer sit Ris, hader sin Søn; men den, som elsker ham, tugter ham tidligt.
He that withholdeth his rod, hateth his son, —but, he that loveth him, carefully correcteth him.
25 Den retfærdige kan spise, til hans Sjæl bliver mæt; men de ugudeliges Bug skal lide Mangel.
The righteous, eateth to satisfy his appetite, but, the belly of the lawless, shall want.
