Ordsprogene 13
1 En viis Søn modtager sin Faders Tugt; men en Spotter hører ikke paa Irettesættelse.
Mudar sin sluša naputak očev, a podsmjevač ne sluša ukora.
2 Af sin Munds Frugt nyder en Mand godt; men de troløses Sjæl høster Krænkelse.
Od ploda usta svojih uživa čovjek sreću, a srce je nevjernika puno nasilja.
3 Hvo som vogter sin Mund, bevarer sin Sjæl; den, som lader sine Læber vidt op, ham er det til Fordærvelse.
Tko čuva usta svoja, čuva život svoj, a tko nesmotreno zbori, o glavu mu je.
4 Den lades Sjæl begærer og faar intet; men de flittiges Sjæl næres rigeligt.
Uzaludna je žudnja lijenčine, a ispunit će se želja marljivih.
5 Den retfærdige hader Løgns Ord; men den ugudelige gør Skam og Vanære.
Pravednik mrzi na lažljivu riječ, a opaki goji mržnju i sramotu.
6 Retfærdighed bevarer den, som vandrer oprigtigt sin Vej; men Ugudelighed styrter Synderen.
Pravda čuva pobožna, a opake grijeh obara.
7 Der er den, som holder sig for rig og har dog intet; og den, som holder sig for fattig og har meget Gods.
Netko se gradi bogatim, a ništa nema, netko se gradi siromašnim, a ima veliko bogatstvo.
8 En Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv! men en fattig hører ikke paa Irettesættelse.
Otkup života bogatstvo je čovjeku; a siromah ne sluša opomene.
9 De retfærdiges Lys skinner frydeligt; men de ugudeliges Lampe skal udslukkes.
Svjetlost pravednička blistavo sja, a svjetiljka opakih gasi se.
10 Ved Hovmod foraarsager man kun Trætte; men hos dem, som lade sig raade, er Visdom.
Oholost rađa samo svađu, a mudrost je u onih koji primaju savjet.
11 Gods formindskes ved Forfængelighed; men hvo som samler i Haanden, forøger det.
Naglo stečeno bogatstvo iščezava, a tko sabire pomalo, biva bogat.
12 Forventning, som forhales, krænker Hjertet; men naar det kommer, som man begærer, da er det et Livsens Træ.
Predugo očekivanje ubija srce, a ispunjena želja drvo je života.
13 Hvo som foragter Ordet, bereder sig Fordærvelse; men hvo som frygter Budet, han faar Løn derfor.
Tko riječ prezire, taj propada, a tko poštiva zapovijedi, plaću dobiva.
14 Den vises Lærdom er Livets Kilde, saa at man viger fra Dødens Snarer.
Pouka mudračeva izvor je životni, ona izbavlja od zamke smrti.
15 En god Forstand giver Naade; men de troløses Vej er haard.
Uvid u dobro pribavlja milost, a put bezbožnika hrapav je.
16 Hver, som er klog, gør sine Ting med Forstand; men Daaren udbreder Taabelighed.
Svatko pametan djeluje promišljeno, a bezumnik se hvališe svojom ludošću.
17 Et ugudeligt Sendebud falder i Ulykke; men et trofast Bud er Lægedom.
Zao glasnik zapada u zlo, a vjeran poslanik donosi spasenje.
18 Hvo, som lader Tugt fare, faar Armod og Skam; men den, som agter paa Revselse, faar Ære.
Siromaštvo i sramota onomu tko odbija pouku, a tko ukor prima, doći će do časti.
19 Naar det sker, som man begærer, da er det sødt for Sjælen; men at vige fra ondt, er Daarer en Vederstyggelighed.
Slatka je duši ispunjena želja, a bezumnicima je mrsko kloniti se oda zla.
20 Den, som omgaas med vise, bliver viis, men den, som er Ven med Daarer, faar Ulykke.
Druži se s mudrima, i postat ćeš mudar, a tko se drži bezumnika, postaje opak.
21 Ulykke forfølger Syndere; men den retfærdige betales med godt.
Grešnika progoni zlo, a dobro je nagrada pravednima.
22 Den gode efterlader Børnebørn en Arv; men Synderes Gods er gemt til den retfærdige.
Valjan čovjek ostavlja baštinu unucima, a bogatstvo se grešnikovo čuva pravedniku.
23 Den fattiges nyopdyrkede Land yder megen Føde; men der er den, som gaar til Grunde, fordi han ikke gør Ret.
Izobilje je hrane na krčevini siromaškoj, a ima i tko propada s nepravde.
24 Hvo som sparer sit Ris, hader sin Søn; men den, som elsker ham, tugter ham tidligt.
Tko štedi šibu, mrzi na sina svog, a tko ga ljubi, na vrijeme ga opominje.
25 Den retfærdige kan spise, til hans Sjæl bliver mæt; men de ugudeliges Bug skal lide Mangel.
Pravednik ima jela do sitosti, a trbuh opakih poznaje oskudicu.
