Ordsprogene 13
1 En viis Søn modtager sin Faders Tugt; men en Spotter hører ikke paa Irettesættelse.
智慧子听父亲的教训； 亵慢人不听责备。
2 Af sin Munds Frugt nyder en Mand godt; men de troløses Sjæl høster Krænkelse.
人因口所结的果子，必享美福； 奸诈人必遭强暴。
3 Hvo som vogter sin Mund, bevarer sin Sjæl; den, som lader sine Læber vidt op, ham er det til Fordærvelse.
谨守口的，得保生命； 大张嘴的，必致败亡。
4 Den lades Sjæl begærer og faar intet; men de flittiges Sjæl næres rigeligt.
懒惰人羡慕，却无所得； 殷勤人必得丰裕。
5 Den retfærdige hader Løgns Ord; men den ugudelige gør Skam og Vanære.
义人恨恶谎言； 恶人有臭名，且致惭愧。
6 Retfærdighed bevarer den, som vandrer oprigtigt sin Vej; men Ugudelighed styrter Synderen.
行为正直的，有公义保守； 犯罪的，被邪恶倾覆。
7 Der er den, som holder sig for rig og har dog intet; og den, som holder sig for fattig og har meget Gods.
假作富足的，却一无所有； 装作穷乏的，却广有财物。
8 En Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv! men en fattig hører ikke paa Irettesættelse.
人的资财是他生命的赎价； 穷乏人却听不见威吓的话。
9 De retfærdiges Lys skinner frydeligt; men de ugudeliges Lampe skal udslukkes.
义人的光明亮； 恶人的灯要熄灭。
10 Ved Hovmod foraarsager man kun Trætte; men hos dem, som lade sig raade, er Visdom.
骄傲只启争竞； 听劝言的，却有智慧。
11 Gods formindskes ved Forfængelighed; men hvo som samler i Haanden, forøger det.
不劳而得之财必然消耗； 勤劳积蓄的，必见加增。
12 Forventning, som forhales, krænker Hjertet; men naar det kommer, som man begærer, da er det et Livsens Træ.
所盼望的迟延未得，令人心忧； 所愿意的临到，却是生命树。
13 Hvo som foragter Ordet, bereder sig Fordærvelse; men hvo som frygter Budet, han faar Løn derfor.
藐视训言的，自取灭亡； 敬畏诫命的，必得善报。
14 Den vises Lærdom er Livets Kilde, saa at man viger fra Dødens Snarer.
智慧人的法则是生命的泉源， 可以使人离开死亡的网罗。
15 En god Forstand giver Naade; men de troløses Vej er haard.
美好的聪明使人蒙恩； 奸诈人的道路崎岖难行。
16 Hver, som er klog, gør sine Ting med Forstand; men Daaren udbreder Taabelighed.
凡通达人都凭知识行事； 愚昧人张扬自己的愚昧。
17 Et ugudeligt Sendebud falder i Ulykke; men et trofast Bud er Lægedom.
奸恶的使者必陷在祸患里； 忠信的使臣乃医人的良药。
18 Hvo, som lader Tugt fare, faar Armod og Skam; men den, som agter paa Revselse, faar Ære.
弃绝管教的，必致贫受辱； 领受责备的，必得尊荣。
19 Naar det sker, som man begærer, da er det sødt for Sjælen; men at vige fra ondt, er Daarer en Vederstyggelighed.
所欲的成就，心觉甘甜； 远离恶事，为愚昧人所憎恶。
20 Den, som omgaas med vise, bliver viis, men den, som er Ven med Daarer, faar Ulykke.
与智慧人同行的，必得智慧； 和愚昧人作伴的，必受亏损。
21 Ulykke forfølger Syndere; men den retfærdige betales med godt.
祸患追赶罪人； 义人必得善报。
22 Den gode efterlader Børnebørn en Arv; men Synderes Gods er gemt til den retfærdige.
善人给子孙遗留产业； 罪人为义人积存资财。
23 Den fattiges nyopdyrkede Land yder megen Føde; men der er den, som gaar til Grunde, fordi han ikke gør Ret.
穷人耕种多得粮食， 但因不义，有消灭的。
24 Hvo som sparer sit Ris, hader sin Søn; men den, som elsker ham, tugter ham tidligt.
不忍用杖打儿子的，是恨恶他； 疼爱儿子的，随时管教。
25 Den retfærdige kan spise, til hans Sjæl bliver mæt; men de ugudeliges Bug skal lide Mangel.
义人吃得饱足； 恶人肚腹缺粮。
