Ordsprogene 12
1 Hvo, som elsker Tugt, elsker Kundskab; men hvo, som hader Revselse, er ufornuftig.
Kimki terbiyini qedirlise, bilimnimu söygüchidur; Lékin tenbihke nepretlen’gen nadan-hamaqettur.
2 Den gode vinder Velbehag af Herren; men den rænkefulde Mand finder Fordømmelse.
Yaxshi niyetlik adem Perwerdigarning iltipatigha érisher; Emma Perwerdigar hiyle-mikirlik ademning gunahini békiter.
3 Et Menneske befæstes ikke ved Ugudelighed; men de retfærdiges Rod rokkes ikke.
Ademler yamanliq qilip amanliq tapalmas; Lékin heqqaniylarning yiltizi tewrenmes.
4 En duelig Hustru er sin Mands Krone; men naar hun beskæmmer ham, er hun som Raaddenhed i hans Ben.
Peziletlik ayal érining tajidur; Emma uni uyatqa salghuchi xotun uning ustixinini chiriter.
5 De retfærdiges Tanker ere Ret; de ugudeliges Raadslag er Svig.
Heqqaniy ademning oy-pikri durus höküm chiqirar; Yamanlarning nesihetliri mekkarliqtur.
6 De ugudeliges Tale er om at lure paa Blod; men de oprigtiges Mund bringer Redning.
Yamanlarning sözliri qan tökidighan qiltaqtur; Lékin durusning sözi ademni qiltaqtin qutuldurar.
7 De ugudelige skulle omkastes, saa at de ikke ere mere til; men de retfærdiges Hus skal bestaa.
Yamanlar aghdurulup, yoqilar; Lékin heqqaniylarning öyi mezmut turar.
8 En Mand roses efter sin Forstands Beskaffenhed; men den, som er forvendt i Hjertet, bliver til Foragt.
Adem öz zérikliki bilen maxtashqa sazawer bolar; Egri niyetlik kishi közge ilinmas.
9 Den, som er ringe agtet og har en Træl, er bedre faren end den, som ærer sig selv og fattes Brød.
Péqir turup xizmetkari bar kishi, Özini chong tutup ach yürgen kishidin yaxshidur.
10 Den retfærdige har Omsorg for sit Kvægs Liv; men de ugudeliges Barmhjertighed er Grusomhed.
Heqqaniy adem öz ulighinimu asrar; Emma rezil ademning bolsa hetta rehimdilliqimu zalimliqtur.
11 Den, som dyrker sin Jord, mættes med Brød; men den, som løber efter Løsgængere, fattes Forstand.
Tiriship tériqchiliq qilghan déhqanning qorsiqi toq bolar; Emma xam xiyallargha bérilgen kishining eqli yoqtur.
12 Den ugudelige attraar Snaren, der er lagt for de onde; men de retfærdige slaa Rod.
Yaman adem yamanliq qiltiqini közlep olturar; Emma heqqaniy ademning yiltizi méwe bérip turar.
13 I Læbers Forsyndelse er der en Snare for den onde; men den retfærdige skal komme ud af Angest.
Yaman adem öz aghzining gunahidin tutular; Heqqaniy adem musheqqet-qiyinchiliqtin qutular.
14 En Mand skal mættes med godt af sin Munds Frugt, og hvad et Menneskes Hænder have fortjent, skal gengældes ham.
Adem öz aghzining méwisidin qanaet tapar; Öz qoli bilen qilghanliridin uninggha yandurular.
15 Daarens Vej er ret i hans egne Øjne, men den, som hører efter Raad, er viis.
Exmeq öz yolini toghra dep biler; Emma dewetke qulaq salghan kishi aqilanidur.
16 Daarens Fortørnelse giver sig til Kende samme Dag; men den, som skjuler Forsmædelse er klog.
Exmeqning achchiqi kelse, tézla biliner; Zérek kishi haqaretke sewr qilar, setchilikni ashkarilimas.
17 Den, som aander Trofasthed, forkynder, hvad Ret er; men et falsk Vidne forkynder Svig.
Heqiqetni éytqan kishidin adalet biliner; Yalghan guwahliq qilghuchidin aldamchiliq biliner.
18 Der er den, som taler ubetænksomme Ord, der ere som Kaardestik; men de vises Tunge er Lægedom.
Bezlilerning yéniklik bilen éytqan gépi ademge sanjilghan qilichqa oxshar; Biraq aqilanining tili derdke dermandur.
19 Sandheds Læbe bestaar altid; men Falskheds Tunge bliver kun et Øjeblik.
Rastchil menggü turghuzulidu; Lewzi yalghan bolsa birdemliktur.
20 Der er Svig i deres Hjerte; som optænke ondt; men for dem, som raade til Fred, er der Glæde.
Yamanliqning koyida yürgüchining könglide hiyle saqlan’ghandur; Amanliqni dewet qilghuchilar xushalliqqa chömer.
21 Den retfærdige skal ingen som helst Ulykke vederfares; men de ugudelige have fuldt op af ondt.
Heqqaniy ademning béshigha héch külpet chüshmes; Qebihler balayi’qazagha chömüler.
22 Falske Læber ere Herren en Vederstyggelighed; men de, som handle trolig, ere ham en Velbehagelighed.
Yalghan sözleydighanning lewliri Perwerdigargha yirginchliktur; Lékin lewzide turghanlargha U apirin éytar.
23 Et klogt Menneske skjuler sin Kundskab; men Daarers Hjerte udraaber deres Daarskab.
Pemlik adem bilimini yoshurar; Biraq exmeq nadanliqini jakarlar.
24 De flittiges Haand skal komme til at herske; men Ladhed skal vorde trælbunden.
Tirishchan qol hoquq tutar; Hurun qol alwan’gha tutular.
25 Bekymring i en Mands Hjerte nedbøjer det; men et godt Ord glæder det.
Köngülning ghem-endishisi kishini mükcheyter; Lékin méhribane bir söz kishini rohlandurar.
26 Den retfærdige vejleder sin Ven; men de ugudeliges Vej vildleder dem selv.
Heqqaniy kishi öz dosti bilen birge yol izder; Biraq yamanlarning yoli özlirini adashturar.
27 Den lade skal ikke stege sin Jagt; men den flittige er en dyrebar Skat for et Menneske.
Hurun özi tutqan owni pishurup yéyelmes; Biraq etiwarliq bayliqlar tirishchan’gha mensuptur.
28 Paa Retfærdigheds Sti er Liv, og dens banede Vej er ikke til Døden.
Heqqaniyliqning yolida hayat tépilar; Shu yolda ölüm körünmestur.
