Ordsprogene 12
1 Hvo, som elsker Tugt, elsker Kundskab; men hvo, som hader Revselse, er ufornuftig.
Ko ia ʻoku manako ki he ako ʻoku manako ki he poto: ka ko ia ʻoku fehiʻa ki he valoki ʻoku anga fakamanu ia.
2 Den gode vinder Velbehag af Herren; men den rænkefulde Mand finder Fordømmelse.
ʻOku finangalo lelei ʻa Sihova ki he tangata angalelei: ka ʻe fakamaau ʻe ia ʻae tangata ʻoku filioʻi kovi.
3 Et Menneske befæstes ikke ved Ugudelighed; men de retfærdiges Rod rokkes ikke.
ʻE ʻikai fokotuʻumaʻu ha tangata ʻe he angahala: ka ʻe ʻikai ngaue ʻae aka ʻoe māʻoniʻoni.
4 En duelig Hustru er sin Mands Krone; men naar hun beskæmmer ham, er hun som Raaddenhed i hans Ben.
Ko e fefine angalelei ko e tatā ia ki hono husepāniti: ka ko ia ʻoku fakamā ʻoku hangē ia ko e popo ki hono ngaahi hui.
5 De retfærdiges Tanker ere Ret; de ugudeliges Raadslag er Svig.
ʻOku totonu ʻae ngaahi mahalo ʻae māʻoniʻoni: ka ko e ngaahi fakakaukau ʻae angahala ko e kākā ia.
6 De ugudeliges Tale er om at lure paa Blod; men de oprigtiges Mund bringer Redning.
ʻOku alea ʻae angahala ke tatali toitoi ke lilingi toto: ka ʻoku fakamoʻui ʻakinautolu ʻe he ngutu ʻoe angatonu.
7 De ugudelige skulle omkastes, saa at de ikke ere mere til; men de retfærdiges Hus skal bestaa.
ʻOku tulaki hifo ʻae angahala, pea ʻikai ʻakinautolu: ka ʻe tuʻumaʻu ʻae fale ʻoe māʻoniʻoni.
8 En Mand roses efter sin Forstands Beskaffenhed; men den, som er forvendt i Hjertet, bliver til Foragt.
ʻE fakamālōʻia, ʻae tangata ʻo fakatatau ki heʻene poto: ka ʻe manukiʻi ia ʻaia ʻoku loto talangataʻa.
9 Den, som er ringe agtet og har en Træl, er bedre faren end den, som ærer sig selv og fattes Brød.
Ko ia ʻoku fehiʻanekina, ka ʻoku tauhi ia ʻe ia pe, ʻoku lelei lahi hake ia ʻiate ia ʻoku fakaongoongolelei ia, ʻe ia pe, kae masiva meʻakai.
10 Den retfærdige har Omsorg for sit Kvægs Liv; men de ugudeliges Barmhjertighed er Grusomhed.
ʻOku tokangaʻi ʻe he tangata māʻoniʻoni ʻae moʻui ʻa ʻene manu: ka ko e manavaʻofa ʻae angahala ko e fakamālohi pe ia.
11 Den, som dyrker sin Jord, mættes med Brød; men den, som løber efter Løsgængere, fattes Forstand.
Ko ia ʻoku faʻa keli hono potu kelekele ʻe mākona ia ʻi he meʻakai: ka ko ia ʻoku muimui ki he kakai vale ʻoku masiva ia ʻi he ʻilo.
12 Den ugudelige attraar Snaren, der er lagt for de onde; men de retfærdige slaa Rod.
ʻOku manako ʻae angahala ki he kolo ʻae kakai angakovi: ka ʻoku tupu ʻae fua mei he aka ʻoe māʻoniʻoni.
13 I Læbers Forsyndelse er der en Snare for den onde; men den retfærdige skal komme ud af Angest.
ʻOku tauheleʻi ʻae angahala ʻe he talangataʻa ʻa hono loungutu: ka ʻe hao mai ʻae angatonu mei he kovi.
14 En Mand skal mættes med godt af sin Munds Frugt, og hvad et Menneskes Hænder have fortjent, skal gengældes ham.
ʻE fakamākona ʻae tangata ʻaki ʻae lelei ʻi he fua ʻo hono ngutu: pea ʻe ʻomi ki he tangata ʻae tupu ʻoe ngāue ʻa hono nima.
15 Daarens Vej er ret i hans egne Øjne, men den, som hører efter Raad, er viis.
ʻOku totonu ʻae hala ʻoe vale ʻi hono mata ʻoʻona: ka ko ia ʻoku ongoʻi ʻae akonaki ʻoku poto ia.
16 Daarens Fortørnelse giver sig til Kende samme Dag; men den, som skjuler Forsmædelse er klog.
ʻOku ʻilo leva ʻae ʻita ʻoe vale: ka ʻoku ʻufiʻufi ʻe he tangata fakamākukanga ʻae fakamā.
17 Den, som aander Trofasthed, forkynder, hvad Ret er; men et falsk Vidne forkynder Svig.
Ko ia ʻoku lea ʻaki ʻae moʻoni ʻoku fakahā ʻe ia ʻae māʻoniʻoni: ka ʻoku fakahā ʻae kākā ʻe he fakamoʻoni loi.
18 Der er den, som taler ubetænksomme Ord, der ere som Kaardestik; men de vises Tunge er Lægedom.
ʻOku ai ʻaia ʻoka lea ʻoku hangē ko e tui ʻaki ha heletā: ka ko e meʻa fakamoʻui ʻae ʻelelo ʻoe poto.
19 Sandheds Læbe bestaar altid; men Falskheds Tunge bliver kun et Øjeblik.
ʻE fokotuʻumaʻu ʻo taʻengata ʻae loungutu ʻoku lea ʻaki ʻae moʻoni: ka ʻoku ʻosi ʻi he kemo pe taha ʻae ʻelelo ʻoku loi.
20 Der er Svig i deres Hjerte; som optænke ondt; men for dem, som raade til Fred, er der Glæde.
ʻOku ai ʻae kākā ʻi he loto ʻonautolu ʻoku filioʻi kovi: ka ʻoku ai ʻae fiefia kiate kinautolu ʻoku alea ki he melino.
21 Den retfærdige skal ingen som helst Ulykke vederfares; men de ugudelige have fuldt op af ondt.
ʻOku ʻikai ha kovi ʻe hoko ki he angatonu: ka ʻe fakafonu ʻaki ʻae kovi ʻae angahala.
22 Falske Læber ere Herren en Vederstyggelighed; men de, som handle trolig, ere ham en Velbehagelighed.
Ko e meʻa fakalielia kia Sihova ʻae loungutu faʻa loi: ka ʻoku fiefia ia ʻiate kinautolu ʻoku fai fakamoʻomoʻoni.
23 Et klogt Menneske skjuler sin Kundskab; men Daarers Hjerte udraaber deres Daarskab.
ʻOku fakafufū ʻe he tangata fakamākukanga ʻa ʻene ʻilo: ka ʻoku fakahā ʻe he loto ʻoe vale ʻae vale.
24 De flittiges Haand skal komme til at herske; men Ladhed skal vorde trælbunden.
ʻE maʻu ʻae pule ʻe he nima ʻoe faʻa ngāue: ka ʻe moʻulaloa ki he tukuhau ʻaia ʻoku fakapikopiko.
25 Bekymring i en Mands Hjerte nedbøjer det; men et godt Ord glæder det.
Ko e māfasia ʻi he loto ʻoe tangata ʻoku mapelu ai ia: ka ʻoku fakafiefiaʻi ia ʻe he lea lelei.
26 Den retfærdige vejleder sin Ven; men de ugudeliges Vej vildleder dem selv.
ʻOku lelei hake ʻae māʻoniʻoni ʻi hono kaungāʻapi: ka ʻoku kākāʻia ʻae angahala ʻe honau hala.
27 Den lade skal ikke stege sin Jagt; men den flittige er en dyrebar Skat for et Menneske.
ʻOku ʻikai ke taʻo ʻe he tangata fakapikopiko ʻae meʻa naʻa ne maʻu ʻi heʻene tuli: ka ʻoku mahuʻinga ʻae koloa ʻoe tangata faʻa ngāue.
28 Paa Retfærdigheds Sti er Liv, og dens banede Vej er ikke til Døden.
ʻOku ai ʻae moʻui ʻi he hala ʻoe māʻoniʻoni, pea ʻi hono ʻalunga ʻoku ʻikai ai ha mate.
