Ordsprogene 12

1 Hvo, som elsker Tugt, elsker Kundskab; men hvo, som hader Revselse, er ufornuftig.

Kdorkoli ljubi poučevanje, ljubi spoznanje, toda kdor sovraži opomin, je brutalen.

2 Den gode vinder Velbehag af Herren; men den rænkefulde Mand finder Fordømmelse.

Dober človek doseže naklonjenost od Gospoda, toda človek zlobnih naklepov bo obsojen.

3 Et Menneske befæstes ikke ved Ugudelighed; men de retfærdiges Rod rokkes ikke.

Človek ne bo uveljavljen z zlobnostjo, toda korenina pravičnih ne bo omajana.

4 En duelig Hustru er sin Mands Krone; men naar hun beskæmmer ham, er hun som Raaddenhed i hans Ben.

Vrla ženska je krona svojemu soprogu, toda tista, ki sramoti, je gniloba v njegovih kosteh.

5 De retfærdiges Tanker ere Ret; de ugudeliges Raadslag er Svig.

Misli pravičnih so pravilne, toda nasveti zlobnih so prevara.

6 De ugudeliges Tale er om at lure paa Blod; men de oprigtiges Mund bringer Redning.

Besede zlobnih so prežanje v zasedi na kri, toda usta iskrenih jih bodo osvobodila.

7 De ugudelige skulle omkastes, saa at de ikke ere mere til; men de retfærdiges Hus skal bestaa.

Zlobni so premagani in jih ni, toda hiša pravičnega bo stala.

8 En Mand roses efter sin Forstands Beskaffenhed; men den, som er forvendt i Hjertet, bliver til Foragt.

Človek bo priporočen glede na svojo modrost, toda kdor je sprevrženega srca, bo preziran.

9 Den, som er ringe agtet og har en Træl, er bedre faren end den, som ærer sig selv og fattes Brød.

Kdor je preziran, pa ima služabnika, je boljši kakor tisti, ki časti samega sebe, pa nima kruha.

10 Den retfærdige har Omsorg for sit Kvægs Liv; men de ugudeliges Barmhjertighed er Grusomhed.

Pravičen človek se ozira na življenje svoje živali, toda nežna usmiljenja zlobnih so kruta.

11 Den, som dyrker sin Jord, mættes med Brød; men den, som løber efter Løsgængere, fattes Forstand.

Kdor obdeluje svojo zemljo, bo nasičen s kruhom, toda kdor sledi praznim osebam, je brez razumevanja.

12 Den ugudelige attraar Snaren, der er lagt for de onde; men de retfærdige slaa Rod.

Zlobni želi mrežo zlobnih ljudi, toda korenina pravičnih rojeva sad.

13 I Læbers Forsyndelse er der en Snare for den onde; men den retfærdige skal komme ud af Angest.

Zlobni je ujet s prestopkom svojih ustnic, toda pravični bo prišel iz stiske.

14 En Mand skal mættes med godt af sin Munds Frugt, og hvad et Menneskes Hænder have fortjent, skal gengældes ham.

Človek bo nasičen z dobrim po sadu svojih ust in poplačilo človeških rok mu bo vrnjeno.

15 Daarens Vej er ret i hans egne Øjne, men den, som hører efter Raad, er viis.

Bedakova pot je v njegovih lastnih očeh pravilna, toda kdor prisluhne nasvetu, je moder.

16 Daarens Fortørnelse giver sig til Kende samme Dag; men den, som skjuler Forsmædelse er klog.

Bedakov bes je takoj znan, toda razsoden človek prikriva sramoto.

17 Den, som aander Trofasthed, forkynder, hvad Ret er; men et falsk Vidne forkynder Svig.

Kdor govori resnico, naznanja pravičnost, toda kriva priča prevaro.

18 Der er den, som taler ubetænksomme Ord, der ere som Kaardestik; men de vises Tunge er Lægedom.

Tam je, ki govori kakor prebadanje z mečem, toda jezik modrega je zdravje.

19 Sandheds Læbe bestaar altid; men Falskheds Tunge bliver kun et Øjeblik.

Ustnica resnice bo utrjena za vedno, toda lažniv jezik je samo za trenutek.

20 Der er Svig i deres Hjerte; som optænke ondt; men for dem, som raade til Fred, er der Glæde.

Prevara je v srcu tistih, ki si domišljajo zlo, toda svetovalcem miru je radost.

21 Den retfærdige skal ingen som helst Ulykke vederfares; men de ugudelige have fuldt op af ondt.

Nobeno zlo se ne bo zgodilo pravičnemu, toda zlobni bodo napolnjeni z vragolijo.

22 Falske Læber ere Herren en Vederstyggelighed; men de, som handle trolig, ere ham en Velbehagelighed.

Lažnive ustnice so ogabnost Gospodu, toda tisti, ki se vedejo odkrito, so njegovo veselje.

23 Et klogt Menneske skjuler sin Kundskab; men Daarers Hjerte udraaber deres Daarskab.

Razsoden človek prikriva spoznanje, toda srce bedakov razglaša nespametnost.

24 De flittiges Haand skal komme til at herske; men Ladhed skal vorde trælbunden.

Roka marljivega bo vladala, toda leni bo podvržen plačevanju davka.

25 Bekymring i en Mands Hjerte nedbøjer det; men et godt Ord glæder det.

Potrtost v človekovem srcu ga dela sklonjenega, toda dobra beseda ga dela veselega.

26 Den retfærdige vejleder sin Ven; men de ugudeliges Vej vildleder dem selv.

Pravični je odličnejši od svojega soseda, toda pot zlobnih jih zapeljuje.

27 Den lade skal ikke stege sin Jagt; men den flittige er en dyrebar Skat for et Menneske.

Len človek ne peče tega, kar je ujel na lovu, toda imetje marljivega človeka je dragoceno.

28 Paa Retfærdigheds Sti er Liv, og dens banede Vej er ikke til Døden.

Na poti pravičnosti je življenje in na tej poti ni smrti.