Ordsprogene 12
1 Hvo, som elsker Tugt, elsker Kundskab; men hvo, som hader Revselse, er ufornuftig.
Ko ljubi nastavu, ljubi znanje; a ko mrzi na ukor, ostaje lud.
2 Den gode vinder Velbehag af Herren; men den rænkefulde Mand finder Fordømmelse.
Dobar èovjek dobija ljubav od Gospoda, a èovjeka zlikovca osuðuje.
3 Et Menneske befæstes ikke ved Ugudelighed; men de retfærdiges Rod rokkes ikke.
Neæe se èovjek utvrditi bezbožnošæu, a korijen pravednijeh neæe se pomaæi.
4 En duelig Hustru er sin Mands Krone; men naar hun beskæmmer ham, er hun som Raaddenhed i hans Ben.
Vrijedna je žena vijenac mužu svojemu; a koja ga sramoti, ona mu je kao trulež u kostima.
5 De retfærdiges Tanker ere Ret; de ugudeliges Raadslag er Svig.
Misli su pravednijeh prave, a savjeti bezbožnijeh prijevara.
6 De ugudeliges Tale er om at lure paa Blod; men de oprigtiges Mund bringer Redning.
Rijeèi bezbožnijeh vrebaju krv, a pravedne izbavljaju usta njihova.
7 De ugudelige skulle omkastes, saa at de ikke ere mere til; men de retfærdiges Hus skal bestaa.
Obaraju se bezbožni da ih nema, a dom pravednijeh ostaje.
8 En Mand roses efter sin Forstands Beskaffenhed; men den, som er forvendt i Hjertet, bliver til Foragt.
Prema razumu svom hvali se èovjek; a ko je opaka srca, prezreæe se.
9 Den, som er ringe agtet og har en Træl, er bedre faren end den, som ærer sig selv og fattes Brød.
Ko se snebiva, a ima slugu, bolji je od onoga koji se velièa a hljeba nema.
10 Den retfærdige har Omsorg for sit Kvægs Liv; men de ugudeliges Barmhjertighed er Grusomhed.
Pravednik se brine za život svojega živinèeta, a u bezbožnika je srce nemilostivo.
11 Den, som dyrker sin Jord, mættes med Brød; men den, som løber efter Løsgængere, fattes Forstand.
Ko radi svoju zemlju, biæe sit hljeba; a ko ide za besposlicama, bezuman je.
12 Den ugudelige attraar Snaren, der er lagt for de onde; men de retfærdige slaa Rod.
Bezbožnik želi obranu oda zla, ali korijen pravednijeh daje je.
13 I Læbers Forsyndelse er der en Snare for den onde; men den retfærdige skal komme ud af Angest.
Zlome je zamka u grijehu usana njegovijeh, a pravednik izlazi iz tjeskobe.
14 En Mand skal mættes med godt af sin Munds Frugt, og hvad et Menneskes Hænder have fortjent, skal gengældes ham.
Od ploda usta svojih siti se èovjek dobra, i platu za djela svoja prima èovjek.
15 Daarens Vej er ret i hans egne Øjne, men den, som hører efter Raad, er viis.
Bezumniku se èini prav put njegov; ali ko sluša savjet, mudar je.
16 Daarens Fortørnelse giver sig til Kende samme Dag; men den, som skjuler Forsmædelse er klog.
Gnjev bezumnikov odmah se pozna, ali pametni pokriva sramotu.
17 Den, som aander Trofasthed, forkynder, hvad Ret er; men et falsk Vidne forkynder Svig.
Ko govori istinu, javlja što je pravo, a lažni svjedok prijevaru.
18 Der er den, som taler ubetænksomme Ord, der ere som Kaardestik; men de vises Tunge er Lægedom.
Ima ko govori kao da maè probada, a jezik je mudrijeh lijek.
19 Sandheds Læbe bestaar altid; men Falskheds Tunge bliver kun et Øjeblik.
Istinita usta stoje tvrdo dovijeka, a jezik lažljivi za èas.
20 Der er Svig i deres Hjerte; som optænke ondt; men for dem, som raade til Fred, er der Glæde.
Koji zlo misle, prijevara im je u srcu, a radost je onima koji svjetuju na mir.
21 Den retfærdige skal ingen som helst Ulykke vederfares; men de ugudelige have fuldt op af ondt.
Nikaka nesreæa neæe zadesiti pravednika, a bezbožnici æe se napuniti zla.
22 Falske Læber ere Herren en Vederstyggelighed; men de, som handle trolig, ere ham en Velbehagelighed.
Mrske su Gospodu lažljive usne; a koji rade vjerno, mili su mu.
23 Et klogt Menneske skjuler sin Kundskab; men Daarers Hjerte udraaber deres Daarskab.
Pametan èovjek pokriva znanje, a srce bezumnijeh razglašuje bezumlje.
24 De flittiges Haand skal komme til at herske; men Ladhed skal vorde trælbunden.
Ruka radljiva gospodariæe, a lijena æe davati danak.
25 Bekymring i en Mands Hjerte nedbøjer det; men et godt Ord glæder det.
Briga u srcu èovjeèijem obara; a dobra rijeè razveseljava.
26 Den retfærdige vejleder sin Ven; men de ugudeliges Vej vildleder dem selv.
Pravedniku je bolje nego bližnjemu njegovu; a bezbožnike zavodi put njihov.
27 Den lade skal ikke stege sin Jagt; men den flittige er en dyrebar Skat for et Menneske.
Ljenivac neæe peæi lova svoga, a u vrijedna je èovjeka dobro dragocjeno.
28 Paa Retfærdigheds Sti er Liv, og dens banede Vej er ikke til Døden.
Na putu pravde život je, i kuda ide staza njezina nema smrti.
