Ordsprogene 12
1 Hvo, som elsker Tugt, elsker Kundskab; men hvo, som hader Revselse, er ufornuftig.
Den som elsker tukt, elsker kunnskap; men den som hater refselse, er dum.
2 Den gode vinder Velbehag af Herren; men den rænkefulde Mand finder Fordømmelse.
Den gode får nåde hos Herren, men den svikefulle mann fordømmer han.
3 Et Menneske befæstes ikke ved Ugudelighed; men de retfærdiges Rod rokkes ikke.
Ugudelighet hjelper intet menneske til å stå støtt, men de rettferdiges rot rokkes ikke.
4 En duelig Hustru er sin Mands Krone; men naar hun beskæmmer ham, er hun som Raaddenhed i hans Ben.
En god hustru er sin manns krone, men en dårlig er som råttenhet i hans ben.
5 De retfærdiges Tanker ere Ret; de ugudeliges Raadslag er Svig.
De rettferdige tenker bare på det som rett er; de ugudeliges råd er svik.
6 De ugudeliges Tale er om at lure paa Blod; men de oprigtiges Mund bringer Redning.
De ugudelige taler alltid om å lure efter blod, men de opriktiges munn frelser dem.
7 De ugudelige skulle omkastes, saa at de ikke ere mere til; men de retfærdiges Hus skal bestaa.
De ugudelige kastes over ende, og så er de ikke mere; men de rettferdiges hus står fast.
8 En Mand roses efter sin Forstands Beskaffenhed; men den, som er forvendt i Hjertet, bliver til Foragt.
En mann roses alt efter som han har forstand, men den hvis hjerte er forvendt, blir til forakt.
9 Den, som er ringe agtet og har en Træl, er bedre faren end den, som ærer sig selv og fattes Brød.
Bedre er en småkårsmann som har en tjener, enn en som vil være storkar, men ikke har brød.
10 Den retfærdige har Omsorg for sit Kvægs Liv; men de ugudeliges Barmhjertighed er Grusomhed.
Den rettferdige har omsorg for sin buskap, men den ugudeliges hjerte er hårdt.
11 Den, som dyrker sin Jord, mættes med Brød; men den, som løber efter Løsgængere, fattes Forstand.
Den som dyrker sin jord, mettes med brød; men den som jager efter tomme ting, er uten forstand.
12 Den ugudelige attraar Snaren, der er lagt for de onde; men de retfærdige slaa Rod.
Den ugudelige attrår det som er en snare for de onde; men de rettferdige gir Gud fast rot.
13 I Læbers Forsyndelse er der en Snare for den onde; men den retfærdige skal komme ud af Angest.
I lebenes synd ligger en ond snare, men den rettferdige kommer ut av trengsel.
14 En Mand skal mættes med godt af sin Munds Frugt, og hvad et Menneskes Hænder have fortjent, skal gengældes ham.
Av sin munns frukt mettes en mann med godt, og hvad et menneskes hender har gjort, det gjengjeldes ham.
15 Daarens Vej er ret i hans egne Øjne, men den, som hører efter Raad, er viis.
Dårens vei er rett i hans egne øine, men den som hører på råd, er vis.
16 Daarens Fortørnelse giver sig til Kende samme Dag; men den, som skjuler Forsmædelse er klog.
Dårens vrede blir kjent samme dag, men den som skjuler krenkelser, er klok.
17 Den, som aander Trofasthed, forkynder, hvad Ret er; men et falsk Vidne forkynder Svig.
Den som er ærlig i sine ord, taler sannhet, men et falskt vidne taler svik.
18 Der er den, som taler ubetænksomme Ord, der ere som Kaardestik; men de vises Tunge er Lægedom.
Mange taler tankeløse ord, som stikker likesom sverd; men de vises tunge er lægedom.
19 Sandheds Læbe bestaar altid; men Falskheds Tunge bliver kun et Øjeblik.
Sannhets lebe blir fast for all tid, men falskhets tunge bare et øieblikk.
20 Der er Svig i deres Hjerte; som optænke ondt; men for dem, som raade til Fred, er der Glæde.
Det er svik i deres hjerte som smir ondt; men de som råder til fred, får glede.
21 Den retfærdige skal ingen som helst Ulykke vederfares; men de ugudelige have fuldt op af ondt.
Det rammer ikke den rettferdige noget ondt, men de ugudelige får ulykke i fullt mål.
22 Falske Læber ere Herren en Vederstyggelighed; men de, som handle trolig, ere ham en Velbehagelighed.
Falske leber er en vederstyggelighet for Herren, men de som går frem med ærlighet, er ham til velbehag.
23 Et klogt Menneske skjuler sin Kundskab; men Daarers Hjerte udraaber deres Daarskab.
Et klokt menneske skjuler det han vet, men dårers hjerte roper ut sin dårskap.
24 De flittiges Haand skal komme til at herske; men Ladhed skal vorde trælbunden.
Den flittiges hånd kommer til å styre, men lathet blir træl.
25 Bekymring i en Mands Hjerte nedbøjer det; men et godt Ord glæder det.
Sorg i en manns hjerte trykker det ned, men et godt ord gleder det.
26 Den retfærdige vejleder sin Ven; men de ugudeliges Vej vildleder dem selv.
Den rettferdige veileder sin næste, men de ugudeliges vei fører dem vill.
27 Den lade skal ikke stege sin Jagt; men den flittige er en dyrebar Skat for et Menneske.
Lathet steker ikke sin fangst, men flid er en kostelig skatt for et menneske.
28 Paa Retfærdigheds Sti er Liv, og dens banede Vej er ikke til Døden.
På rettferds sti er liv, og en ryddet vei fører ikke til døden.
