Ordsprogene 12
1 Hvo, som elsker Tugt, elsker Kundskab; men hvo, som hader Revselse, er ufornuftig.
Qui diligit disciplinam diligit scientiam; qui autem odit increpationes insipiens est.
2 Den gode vinder Velbehag af Herren; men den rænkefulde Mand finder Fordømmelse.
Qui bonus est hauriet gratiam a Domino; qui autem confidit in cogitationibus suis impie agit.
3 Et Menneske befæstes ikke ved Ugudelighed; men de retfærdiges Rod rokkes ikke.
Non roborabitur homo ex impietate, et radix justorum non commovebitur.
4 En duelig Hustru er sin Mands Krone; men naar hun beskæmmer ham, er hun som Raaddenhed i hans Ben.
Mulier diligens corona est viro suo; et putredo in ossibus ejus, quæ confusione res dignas gerit.
5 De retfærdiges Tanker ere Ret; de ugudeliges Raadslag er Svig.
Cogitationes justorum judicia, et consilia impiorum fraudulenta.
6 De ugudeliges Tale er om at lure paa Blod; men de oprigtiges Mund bringer Redning.
Verba impiorum insidiantur sanguini; os justorum liberabit eos.
7 De ugudelige skulle omkastes, saa at de ikke ere mere til; men de retfærdiges Hus skal bestaa.
Verte impios, et non erunt; domus autem justorum permanebit.
8 En Mand roses efter sin Forstands Beskaffenhed; men den, som er forvendt i Hjertet, bliver til Foragt.
Doctrina sua noscetur vir; qui autem vanus et excors est patebit contemptui.
9 Den, som er ringe agtet og har en Træl, er bedre faren end den, som ærer sig selv og fattes Brød.
Melior est pauper et sufficiens sibi quam gloriosus et indigens pane.
10 Den retfærdige har Omsorg for sit Kvægs Liv; men de ugudeliges Barmhjertighed er Grusomhed.
Novit justus jumentorum suorum animas; viscera autem impiorum crudelia.
11 Den, som dyrker sin Jord, mættes med Brød; men den, som løber efter Løsgængere, fattes Forstand.
Qui operatur terram suam satiabitur panibus; qui autem sectatur otium stultissimus est. Qui suavis est in vini demorationibus, in suis munitionibus relinquit contumeliam.
12 Den ugudelige attraar Snaren, der er lagt for de onde; men de retfærdige slaa Rod.
Desiderium impii munimentum est pessimorum; radix autem justorum proficiet.
13 I Læbers Forsyndelse er der en Snare for den onde; men den retfærdige skal komme ud af Angest.
Propter peccata labiorum ruina proximat malo; effugiet autem justus de angustia.
14 En Mand skal mættes med godt af sin Munds Frugt, og hvad et Menneskes Hænder have fortjent, skal gengældes ham.
De fructu oris sui unusquisque replebitur bonis, et juxta opera manuum suarum retribuetur ei.
15 Daarens Vej er ret i hans egne Øjne, men den, som hører efter Raad, er viis.
Via stulti recta in oculis ejus; qui autem sapiens est audit consilia.
16 Daarens Fortørnelse giver sig til Kende samme Dag; men den, som skjuler Forsmædelse er klog.
Fatuus statim indicat iram suam; qui autem dissimulat injuriam callidus est.
17 Den, som aander Trofasthed, forkynder, hvad Ret er; men et falsk Vidne forkynder Svig.
Qui quod novit loquitur, index justitiæ est; qui autem mentitur, testis est fraudulentus.
18 Der er den, som taler ubetænksomme Ord, der ere som Kaardestik; men de vises Tunge er Lægedom.
Est qui promittit, et quasi gladio pungitur conscientiæ: lingua autem sapientium sanitas est.
19 Sandheds Læbe bestaar altid; men Falskheds Tunge bliver kun et Øjeblik.
Labium veritatis firmum erit in perpetuum; qui autem testis est repentinus, concinnat linguam mendacii.
20 Der er Svig i deres Hjerte; som optænke ondt; men for dem, som raade til Fred, er der Glæde.
Dolus in corde cogitantium mala; qui autem pacis ineunt consilia, sequitur eos gaudium.
21 Den retfærdige skal ingen som helst Ulykke vederfares; men de ugudelige have fuldt op af ondt.
Non contristabit justum quidquid ei acciderit: impii autem replebuntur malo.
22 Falske Læber ere Herren en Vederstyggelighed; men de, som handle trolig, ere ham en Velbehagelighed.
Abominatio est Domino labia mendacia; qui autem fideliter agunt placent ei.
23 Et klogt Menneske skjuler sin Kundskab; men Daarers Hjerte udraaber deres Daarskab.
Homo versatus celat scientiam, et cor insipientium provocat stultitiam.
24 De flittiges Haand skal komme til at herske; men Ladhed skal vorde trælbunden.
Manus fortium dominabitur; quæ autem remissa est, tributis serviet.
25 Bekymring i en Mands Hjerte nedbøjer det; men et godt Ord glæder det.
Mœror in corde viri humiliabit illum, et sermone bono lætificabitur.
26 Den retfærdige vejleder sin Ven; men de ugudeliges Vej vildleder dem selv.
Qui negligit damnum propter amicum, justus est; iter autem impiorum decipiet eos.
27 Den lade skal ikke stege sin Jagt; men den flittige er en dyrebar Skat for et Menneske.
Non inveniet fraudulentus lucrum, et substantia hominis erit auri pretium.
28 Paa Retfærdigheds Sti er Liv, og dens banede Vej er ikke til Døden.
In semita justitiæ vita; iter autem devium ducit ad mortem.
