< Ordsprogene 12 >

1 Hvo, som elsker Tugt, elsker Kundskab; men hvo, som hader Revselse, er ufornuftig.
Kutena mwet su lungse etauk, el ac engan in eis kas in kai ke pacl el tafongla. Ma lalfon se mwet se fin srunga in aksuwosyeyuk el.
2 Den gode vinder Velbehag af Herren; men den rænkefulde Mand finder Fordømmelse.
LEUM GOD El insewowo sin mwet wo, a El lusla mwet su nunkauk in oru ma koluk.
3 Et Menneske befæstes ikke ved Ugudelighed; men de retfærdiges Rod rokkes ikke.
Wangin moul okak yurin mwet orekma koluk, a mwet suwoswos elos tu na ku.
4 En duelig Hustru er sin Mands Krone; men naar hun beskæmmer ham, er hun som Raaddenhed i hans Ben.
Sie mutan payuk efal el mwe engan ac mwe konkin lun mukul tumal; a mutan payuk se su akmwekinye mukul tumal uh, el mwe akkulamye srin mukul tumal.
5 De retfærdiges Tanker ere Ret; de ugudeliges Raadslag er Svig.
Mwet suwohs uh ac oru ma suwohs ac fal nu sum; mwet koluk elos kena kiapwekom.
6 De ugudeliges Tale er om at lure paa Blod; men de oprigtiges Mund bringer Redning.
Kas lun mwet koluk uh mwe akmas, a kas lun mwet suwoswos mwe molela nu selos su muta in fosrnga.
7 De ugudelige skulle omkastes, saa at de ikke ere mere til; men de retfærdiges Hus skal bestaa.
Mwet koluk uh fin kutangyukla, na elos ac wanginla, a sou lun mwet suwoswos ac tutaflana.
8 En Mand roses efter sin Forstands Beskaffenhed; men den, som er forvendt i Hjertet, bliver til Foragt.
Kom fin lalmwetmet, ac kaksakinyuk kom. Kom fin lalfon, mwet uh ac pilesrekom.
9 Den, som er ringe agtet og har en Træl, er bedre faren end den, som ærer sig selv og fattes Brød.
Ac wo kom in sie mwet pilesreyuk su sifacna orekma in suk enenu lom, liki na in orek lumah mu kom sie mwet fulat, a wangin mwe mongo nom.
10 Den retfærdige har Omsorg for sit Kvægs Liv; men de ugudeliges Barmhjertighed er Grusomhed.
Sie mwet wo el karingin kosro natul, a mwet koluk uh sulallal nu sin kosro natulos.
11 Den, som dyrker sin Jord, mættes med Brød; men den, som løber efter Løsgængere, fattes Forstand.
Mwet moniyuk in orek ima, pukanten mwe mongo yorol, a elos su sisla pacl lalos ke orekma lusrongten elos lalfon.
12 Den ugudelige attraar Snaren, der er lagt for de onde; men de retfærdige slaa Rod.
Mwet koluk elos suk na ma koluk in oru, a mwet suwoswos elos tu na ku.
13 I Læbers Forsyndelse er der en Snare for den onde; men den retfærdige skal komme ud af Angest.
Sie mwet koluk el sremla ke kas lal sifacna, a sie mwet suwoswos el fah tia sun mwe ongoiya.
14 En Mand skal mættes med godt af sin Munds Frugt, og hvad et Menneskes Hænder have fortjent, skal gengældes ham.
Ma lacne nu sum ac fah fal nu ke kas lom ac orekma lom. Kom ac fah eis fal nu ke ma kom orala.
15 Daarens Vej er ret i hans egne Øjne, men den, som hører efter Raad, er viis.
Mwet lalfon uh nunku mu pwaye selos in ma nukewa, a mwet lalmwetmet uh engan in porongo kas in kasru.
16 Daarens Fortørnelse giver sig til Kende samme Dag; men den, som skjuler Forsmædelse er klog.
Sie mwet lalfon el sa na in foloyak, a mwet etu uh ku in pilesru kas in akkoluk orek nu sel.
17 Den, som aander Trofasthed, forkynder, hvad Ret er; men et falsk Vidne forkynder Svig.
Ke pacl kom fahkak ma pwaye, na nununku uh orekla suwohs, a kas kikiap uh oru nununku uh in sesuwos.
18 Der er den, som taler ubetænksomme Ord, der ere som Kaardestik; men de vises Tunge er Lægedom.
Kas fakfuk uh ku in kanteya sie mwet oana cutlass, a kas lalmwetmet uh ku in unwela.
19 Sandheds Læbe bestaar altid; men Falskheds Tunge bliver kun et Øjeblik.
Kikiap uh ac oan kitin pacl na; ma pwaye uh oan ma pahtpat.
20 Der er Svig i deres Hjerte; som optænke ondt; men for dem, som raade til Fred, er der Glæde.
Kutasrik uh nwakla insien mwet ma akoo in oru ma koluk, a elos su suk in oru ma wo elos ac sun engan.
21 Den retfærdige skal ingen som helst Ulykke vederfares; men de ugudelige have fuldt op af ondt.
Wangin ma koluk sikyak nu sin mwet suwoswos, a nu sin mwet koluk uh, ma koluk mukena pa sik nu selos.
22 Falske Læber ere Herren en Vederstyggelighed; men de, som handle trolig, ere ham en Velbehagelighed.
LEUM GOD El srunga mwet kikiap, a El insewowo kaclos su akfalye kas lalos.
23 Et klogt Menneske skjuler sin Kundskab; men Daarers Hjerte udraaber deres Daarskab.
Sie mwet etu nunak el mislana ke etu lal, a mwet lalfon uh arulana fahkak nikin lalos.
24 De flittiges Haand skal komme til at herske; men Ladhed skal vorde trælbunden.
Sie mwet alken in orekma el ac sie mwet kol; sie mwet alsrangesr el ac sie mwet kohs.
25 Bekymring i en Mands Hjerte nedbøjer det; men et godt Ord glæder det.
Inse fosrnga ac aksupwarye kom; kas kulang ac akenganye kom.
26 Den retfærdige vejleder sin Ven; men de ugudeliges Vej vildleder dem selv.
Sie mwet suwoswos el mwet kol nu sin mwet kawuk lal, a mwet koluk uh kololos nu ke ma tafongla.
27 Den lade skal ikke stege sin Jagt; men den flittige er en dyrebar Skat for et Menneske.
Kom fin alsrangesr, kom ac tia ku in konauk enenu lom, a kom fin alken, kom ac eis ma wo puspis.
28 Paa Retfærdigheds Sti er Liv, og dens banede Vej er ikke til Døden.
Suwoswos el inkanek nu ke moul; a sesuwos uh inkanek nu ke misa.

< Ordsprogene 12 >