< Ordsprogene 12 >

1 Hvo, som elsker Tugt, elsker Kundskab; men hvo, som hader Revselse, er ufornuftig.
Chi ama la disciplina ama la scienza, chi odia la correzione è stolto.
2 Den gode vinder Velbehag af Herren; men den rænkefulde Mand finder Fordømmelse.
Il buono si attira il favore del Signore, ma egli condanna l'intrigante.
3 Et Menneske befæstes ikke ved Ugudelighed; men de retfærdiges Rod rokkes ikke.
Non resta saldo l'uomo con l'empietà, ma la radice dei giusti non sarà smossa.
4 En duelig Hustru er sin Mands Krone; men naar hun beskæmmer ham, er hun som Raaddenhed i hans Ben.
La donna perfetta è la corona del marito, ma quella che lo disonora è come carie nelle sue ossa.
5 De retfærdiges Tanker ere Ret; de ugudeliges Raadslag er Svig.
I pensieri dei giusti sono equità, i propositi degli empi sono frode.
6 De ugudeliges Tale er om at lure paa Blod; men de oprigtiges Mund bringer Redning.
Le parole degli empi sono agguati sanguinari, ma la bocca degli uomini retti vi si sottrarrà.
7 De ugudelige skulle omkastes, saa at de ikke ere mere til; men de retfærdiges Hus skal bestaa.
Gli empi, una volta abbattuti, più non sono, ma la casa dei giusti sta salda.
8 En Mand roses efter sin Forstands Beskaffenhed; men den, som er forvendt i Hjertet, bliver til Foragt.
Un uomo è lodato per il senno, chi ha un cuore perverso è disprezzato.
9 Den, som er ringe agtet og har en Træl, er bedre faren end den, som ærer sig selv og fattes Brød.
Un uomo di poco conto che basta a se stesso vale più di un uomo esaltato a cui manca il pane.
10 Den retfærdige har Omsorg for sit Kvægs Liv; men de ugudeliges Barmhjertighed er Grusomhed.
Il giusto ha cura del suo bestiame, ma i sentimenti degli empi sono spietati.
11 Den, som dyrker sin Jord, mættes med Brød; men den, som løber efter Løsgængere, fattes Forstand.
Chi coltiva la sua terra si sazia di pane, chi insegue chimere è privo di senno.
12 Den ugudelige attraar Snaren, der er lagt for de onde; men de retfærdige slaa Rod.
Le brame dell'empio sono una rete di mali, la radice dei giusti produce frutti.
13 I Læbers Forsyndelse er der en Snare for den onde; men den retfærdige skal komme ud af Angest.
Nel peccato delle sue labbra si impiglia il malvagio, ma il giusto sfuggirà a tale angoscia.
14 En Mand skal mættes med godt af sin Munds Frugt, og hvad et Menneskes Hænder have fortjent, skal gengældes ham.
Ognuno si sazia del frutto della sua bocca, ma ciascuno sarà ripagato secondo le sue opere.
15 Daarens Vej er ret i hans egne Øjne, men den, som hører efter Raad, er viis.
Lo stolto giudica diritta la sua condotta, il saggio, invece, ascolta il consiglio.
16 Daarens Fortørnelse giver sig til Kende samme Dag; men den, som skjuler Forsmædelse er klog.
Lo stolto manifesta subito la sua collera, l'accorto dissimula l'offesa.
17 Den, som aander Trofasthed, forkynder, hvad Ret er; men et falsk Vidne forkynder Svig.
Chi aspira alla verità proclama la giustizia, il falso testimone proclama l'inganno.
18 Der er den, som taler ubetænksomme Ord, der ere som Kaardestik; men de vises Tunge er Lægedom.
V'è chi parla senza riflettere: trafigge come una spada; ma la lingua dei saggi risana.
19 Sandheds Læbe bestaar altid; men Falskheds Tunge bliver kun et Øjeblik.
La bocca verace resta ferma per sempre, la lingua bugiarda per un istante solo.
20 Der er Svig i deres Hjerte; som optænke ondt; men for dem, som raade til Fred, er der Glæde.
Amarezza è nel cuore di chi trama il male, gioia hanno i consiglieri di pace.
21 Den retfærdige skal ingen som helst Ulykke vederfares; men de ugudelige have fuldt op af ondt.
Al giusto non può capitare alcun danno, gli empi saranno pieni di mali.
22 Falske Læber ere Herren en Vederstyggelighed; men de, som handle trolig, ere ham en Velbehagelighed.
Le labbra menzognere sono un abominio per il Signore che si compiace di quanti agiscono con sincerità.
23 Et klogt Menneske skjuler sin Kundskab; men Daarers Hjerte udraaber deres Daarskab.
L'uomo accorto cela il sapere, il cuore degli stolti proclama la stoltezza.
24 De flittiges Haand skal komme til at herske; men Ladhed skal vorde trælbunden.
La mano operosa ottiene il comando, quella pigra sarà per il lavoro forzato.
25 Bekymring i en Mands Hjerte nedbøjer det; men et godt Ord glæder det.
L'affanno deprime il cuore dell'uomo, una parola buona lo allieta.
26 Den retfærdige vejleder sin Ven; men de ugudeliges Vej vildleder dem selv.
Il giusto è guida per il suo prossimo, ma la via degli empi fa smarrire.
27 Den lade skal ikke stege sin Jagt; men den flittige er en dyrebar Skat for et Menneske.
Il pigro non troverà selvaggina; la diligenza è per l'uomo un bene prezioso.
28 Paa Retfærdigheds Sti er Liv, og dens banede Vej er ikke til Døden.
Nella strada della giustizia è la vita, il sentiero dei perversi conduce alla morte.

< Ordsprogene 12 >