< Ordsprogene 12 >

1 Hvo, som elsker Tugt, elsker Kundskab; men hvo, som hader Revselse, er ufornuftig.
O KA mea makemake i ke aoia mai, oia ka i makemake i ka ike; O ka mea hoowahawaha i ke aoia mai, he holoholona ia.
2 Den gode vinder Velbehag af Herren; men den rænkefulde Mand finder Fordømmelse.
O ka mea maikai, e loaa ia ia ka lokomaikai no Iehova mai; A e hoohewa mai oia i ke kanaka hoopunipuni.
3 Et Menneske befæstes ikke ved Ugudelighed; men de retfærdiges Rod rokkes ikke.
Aole ma ka hewa e ku paa'i ke kanaka; O ka hookumu ana o ka poe pono, aole ia e neenee ae.
4 En duelig Hustru er sin Mands Krone; men naar hun beskæmmer ham, er hun som Raaddenhed i hans Ben.
O ka wahine noho pono he papale alii oia i kana kane; Aka, me he mea popopo la i kona mau iwi ka wahine e hoohilahila aku.
5 De retfærdiges Tanker ere Ret; de ugudeliges Raadslag er Svig.
O ka manao ana o ka poe pono, aia ma ka hoopono; O ke kuka ana o ka poe hewa, aia ma ka hoopunipuni.
6 De ugudeliges Tale er om at lure paa Blod; men de oprigtiges Mund bringer Redning.
O ka olelo a ka poe hewa, he hoohalua ia i ke koko; Aka, o ka waha o ka poe pololei, oia ka lakou e hoopakele aku.
7 De ugudelige skulle omkastes, saa at de ikke ere mere til; men de retfærdiges Hus skal bestaa.
Ua hooauhulihia ka poe hewa, a nalowale; E ku mau ana hoi ka hale o ka poe pono.
8 En Mand roses efter sin Forstands Beskaffenhed; men den, som er forvendt i Hjertet, bliver til Foragt.
E hoomaikaiia ke kanaka e like me kona akamai; Aka, o ka mea naau lokoino, e hoowahawahaia oia.
9 Den, som er ringe agtet og har en Træl, er bedre faren end den, som ærer sig selv og fattes Brød.
O ka mea i hoowahawahaia, a he kauwa nana, Oi aku oia i ka mea hoohanohano ia ia iho, a nele i ka ai ole.
10 Den retfærdige har Omsorg for sit Kvægs Liv; men de ugudeliges Barmhjertighed er Grusomhed.
Manao no ke kanaka pono i ka ola o kona holoholona; Aka, o ke aloha o ka poe hewa, he lokoino no ia.
11 Den, som dyrker sin Jord, mættes med Brød; men den, som løber efter Løsgængere, fattes Forstand.
O ka mea i mahi i kona aina, e maona no i ka ai; Aka, o ka hoopili mea ai me ka poe palaualelo, he lapuwale ia.
12 Den ugudelige attraar Snaren, der er lagt for de onde; men de retfærdige slaa Rod.
He lealea i ka mea hewa ka punihei ino ana; O ke kumu o ka poe pono e hua mai no ia.
13 I Læbers Forsyndelse er der en Snare for den onde; men den retfærdige skal komme ud af Angest.
Ma ka ino o na lehelehe i puniheiia'i ka mea hewa; E puka mai no hoi ka mea pono noloko ae o ka pilikia.
14 En Mand skal mættes med godt af sin Munds Frugt, og hvad et Menneskes Hænder have fortjent, skal gengældes ham.
Ma ka hua o ka waha, e maona ai ke kanaka i ka maikai; O ka uku o ko ke kanaka lima e haawiia ia ia.
15 Daarens Vej er ret i hans egne Øjne, men den, som hører efter Raad, er viis.
O ka aoao o ka mea naaupo, ua pololei ia i kona manao iho; Aka, o ka mea hoolohe i ke aoia mai, ua naauao oia.
16 Daarens Fortørnelse giver sig til Kende samme Dag; men den, som skjuler Forsmædelse er klog.
O ka huhu o ka naaupo o ike koke ia; Hoonalowale ka mea maalea i ka mea e hilahila'i.
17 Den, som aander Trofasthed, forkynder, hvad Ret er; men et falsk Vidne forkynder Svig.
O ka mea hai aku i ka oiaio, hoike oia i ka pono; A o ka hoike wahahee hoi, hoike oia i ka hoopunipuni.
18 Der er den, som taler ubetænksomme Ord, der ere som Kaardestik; men de vises Tunge er Lægedom.
Olelo kekahi e like me ka hou ana o ka pahikaua; A o ke elelo o ka poe naauao, ma ka hoola ia.
19 Sandheds Læbe bestaar altid; men Falskheds Tunge bliver kun et Øjeblik.
O na lehelehe oiaio, e mau ana no ia; O ke elelo wahahee e pau koke no ia.
20 Der er Svig i deres Hjerte; som optænke ondt; men for dem, som raade til Fred, er der Glæde.
He hoopunipuni ma ka naau o ka poe manao ino; A no ka poe kukakuka i ka maluhia, he olioli.
21 Den retfærdige skal ingen som helst Ulykke vederfares; men de ugudelige have fuldt op af ondt.
Aole e loohia mai ka mea pono e ka poino; Aka, piha no ka poe hewa i na mea e ino ai.
22 Falske Læber ere Herren en Vederstyggelighed; men de, som handle trolig, ere ham en Velbehagelighed.
He mea hoopailua ia Iehova na lehelehe hoopunipuni; O ka poe hana ma ka oiaio, oia kona olioli.
23 Et klogt Menneske skjuler sin Kundskab; men Daarers Hjerte udraaber deres Daarskab.
O ke kanaka noeau, e waiho ana ia ia ka ike; O ka naau o na naaupo, hoike wale no ia i ka lapuwale.
24 De flittiges Haand skal komme til at herske; men Ladhed skal vorde trælbunden.
O ka lima o ka poe hana mau e lilo oia i haku; O ka mea hoomolowa, malalo no ia o ka hookupu.
25 Bekymring i en Mands Hjerte nedbøjer det; men et godt Ord glæder det.
O ke kaumaha iloko o ka naau o ka kanaka, he mea e kulou iho ai; Aka, ma ka olelo maikai ia e hooluoluia'i.
26 Den retfærdige vejleder sin Ven; men de ugudeliges Vej vildleder dem selv.
Ua maikai ka mea pono mamua o kona hoanoho; O ka aoao o ka poe hewa, e hoowalewale oia ia lakou.
27 Den lade skal ikke stege sin Jagt; men den flittige er en dyrebar Skat for et Menneske.
Aole o hopu ka molowa i kana mea ai; Aka, o ka waiwai o ke kanaka maikai, he gula ia.
28 Paa Retfærdigheds Sti er Liv, og dens banede Vej er ikke til Døden.
Ma ke ala pono ke ola, Ma kolaila kuamoo no hoi, aole e make.

< Ordsprogene 12 >