Ordsprogene 12
1 Hvo, som elsker Tugt, elsker Kundskab; men hvo, som hader Revselse, er ufornuftig.
Whoso is loving instruction, is loving knowledge, And whoso is hating reproof [is] brutish.
2 Den gode vinder Velbehag af Herren; men den rænkefulde Mand finder Fordømmelse.
The good bringeth forth favour from Jehovah, And the man of wicked devices He condemneth.
3 Et Menneske befæstes ikke ved Ugudelighed; men de retfærdiges Rod rokkes ikke.
A man is not established by wickedness, And the root of the righteous is not moved.
4 En duelig Hustru er sin Mands Krone; men naar hun beskæmmer ham, er hun som Raaddenhed i hans Ben.
A virtuous woman [is] a crown to her husband, And as rottenness in his bones [is] one causing shame.
5 De retfærdiges Tanker ere Ret; de ugudeliges Raadslag er Svig.
The thoughts of the righteous [are] justice, The counsels of the wicked — deceit.
6 De ugudeliges Tale er om at lure paa Blod; men de oprigtiges Mund bringer Redning.
The words of the wicked [are]: 'Lay wait for blood,' And the mouth of the upright delivereth them.
7 De ugudelige skulle omkastes, saa at de ikke ere mere til; men de retfærdiges Hus skal bestaa.
Overthrow the wicked, and they are not, And the house of the righteous standeth.
8 En Mand roses efter sin Forstands Beskaffenhed; men den, som er forvendt i Hjertet, bliver til Foragt.
According to his wisdom is a man praised, And the perverted of heart becometh despised.
9 Den, som er ringe agtet og har en Træl, er bedre faren end den, som ærer sig selv og fattes Brød.
Better [is] the lightly esteemed who hath a servant, Than the self-honoured who lacketh bread.
10 Den retfærdige har Omsorg for sit Kvægs Liv; men de ugudeliges Barmhjertighed er Grusomhed.
The righteous knoweth the life of his beast, And the mercies of the wicked [are] cruel.
11 Den, som dyrker sin Jord, mættes med Brød; men den, som løber efter Løsgængere, fattes Forstand.
Whoso is tilling the ground is satisfied [with] bread, And whoso is pursuing vanities is lacking heart,
12 Den ugudelige attraar Snaren, der er lagt for de onde; men de retfærdige slaa Rod.
The wicked hath desired the net of evil doers, And the root of the righteous giveth.
13 I Læbers Forsyndelse er der en Snare for den onde; men den retfærdige skal komme ud af Angest.
In transgression of the lips [is] the snare of the wicked, And the righteous goeth out from distress.
14 En Mand skal mættes med godt af sin Munds Frugt, og hvad et Menneskes Hænder have fortjent, skal gengældes ham.
From the fruit of the mouth [is] one satisfied [with] good, And the deed of man's hands returneth to him.
15 Daarens Vej er ret i hans egne Øjne, men den, som hører efter Raad, er viis.
The way of a fool [is] right in his own eyes, And whoso is hearkening to counsel [is] wise.
16 Daarens Fortørnelse giver sig til Kende samme Dag; men den, som skjuler Forsmædelse er klog.
The fool — in a day is his anger known, And the prudent is covering shame.
17 Den, som aander Trofasthed, forkynder, hvad Ret er; men et falsk Vidne forkynder Svig.
Whoso uttereth faithfulness declareth righteousness, And a false witness — deceit.
18 Der er den, som taler ubetænksomme Ord, der ere som Kaardestik; men de vises Tunge er Lægedom.
A rash speaker is like piercings of a sword, And the tongue of the wise is healing.
19 Sandheds Læbe bestaar altid; men Falskheds Tunge bliver kun et Øjeblik.
The lip of truth is established for ever, And for a moment — a tongue of falsehood.
20 Der er Svig i deres Hjerte; som optænke ondt; men for dem, som raade til Fred, er der Glæde.
Deceit [is] in the heart of those devising evil, And to those counselling peace [is] joy.
21 Den retfærdige skal ingen som helst Ulykke vederfares; men de ugudelige have fuldt op af ondt.
No iniquity is desired by the righteous, And the wicked have been full of evil.
22 Falske Læber ere Herren en Vederstyggelighed; men de, som handle trolig, ere ham en Velbehagelighed.
An abomination to Jehovah [are] lying lips, And stedfast doers [are] his delight.
23 Et klogt Menneske skjuler sin Kundskab; men Daarers Hjerte udraaber deres Daarskab.
A prudent man is concealing knowledge, And the heart of fools proclaimeth folly.
24 De flittiges Haand skal komme til at herske; men Ladhed skal vorde trælbunden.
The hand of the diligent ruleth, And slothfulness becometh tributary.
25 Bekymring i en Mands Hjerte nedbøjer det; men et godt Ord glæder det.
Sorrow in the heart of a man boweth down, And a good word maketh him glad.
26 Den retfærdige vejleder sin Ven; men de ugudeliges Vej vildleder dem selv.
The righteous searcheth his companion, And the way of the wicked causeth them to err.
27 Den lade skal ikke stege sin Jagt; men den flittige er en dyrebar Skat for et Menneske.
The slothful roasteth not his hunting, And the wealth of a diligent man is precious.
28 Paa Retfærdigheds Sti er Liv, og dens banede Vej er ikke til Døden.
In the path of righteousness [is] life, And in the way of [that] path [is] no death!
