Ordsprogene 12
1 Hvo, som elsker Tugt, elsker Kundskab; men hvo, som hader Revselse, er ufornuftig.
He that loueth chastisyng, loueth kunnyng; but he that hatith blamyngis, is vnwijs.
2 Den gode vinder Velbehag af Herren; men den rænkefulde Mand finder Fordømmelse.
He that is good, schal drawe to hym silf grace of the Lord; but he that tristith in hise thouytis, doith wickidli.
3 Et Menneske befæstes ikke ved Ugudelighed; men de retfærdiges Rod rokkes ikke.
A man schal not be maad strong by wyckidnesse; and the root of iust men schal not be moued.
4 En duelig Hustru er sin Mands Krone; men naar hun beskæmmer ham, er hun som Raaddenhed i hans Ben.
A diligent womman is a coroun to hir hosebond; and rot is in the boonys of that womman, that doith thingis worthi of confusioun.
5 De retfærdiges Tanker ere Ret; de ugudeliges Raadslag er Svig.
The thouytis of iust men ben domes; and the counselis of wickid men ben gileful.
6 De ugudeliges Tale er om at lure paa Blod; men de oprigtiges Mund bringer Redning.
The wordis of wickid men setten tresoun to blood; the mouth of iust men schal delyuere hem.
7 De ugudelige skulle omkastes, saa at de ikke ere mere til; men de retfærdiges Hus skal bestaa.
Turne thou wickid men, and thei schulen not be; but the housis of iust men schulen dwelle perfitli.
8 En Mand roses efter sin Forstands Beskaffenhed; men den, som er forvendt i Hjertet, bliver til Foragt.
A man schal be knowun bi his teching; but he that is veyn and hertles, schal be open to dispising.
9 Den, som er ringe agtet og har en Træl, er bedre faren end den, som ærer sig selv og fattes Brød.
Betere is a pore man, and sufficient to him silf, than a gloriouse man, and nedi of breed.
10 Den retfærdige har Omsorg for sit Kvægs Liv; men de ugudeliges Barmhjertighed er Grusomhed.
A iust man knowith the soulis of hise werk beestis; but the entrailis of wickid men ben cruel.
11 Den, som dyrker sin Jord, mættes med Brød; men den, som løber efter Løsgængere, fattes Forstand.
He that worchith his lond, schal be fillid with looues; but he that sueth idilnesse, is moost fool. He that is swete, lyueth in temperaunces; and in hise monestyngis he forsakith dispisyngis.
12 Den ugudelige attraar Snaren, der er lagt for de onde; men de retfærdige slaa Rod.
The desir of a wickid man is the memorial of worste thingis; but the roote of iust men schal encreesse.
13 I Læbers Forsyndelse er der en Snare for den onde; men den retfærdige skal komme ud af Angest.
For the synnes of lippis `falling doun neiyeth to an yuel man; but a iust man schal scape fro angwisch.
14 En Mand skal mættes med godt af sin Munds Frugt, og hvad et Menneskes Hænder have fortjent, skal gengældes ham.
Of the fruyt of his mouth ech man schal be fillid with goodis; and bi the werkis of hise hondis it schal be yoldun to him.
15 Daarens Vej er ret i hans egne Øjne, men den, som hører efter Raad, er viis.
The weie of a fool is riytful in hise iyen; but he that is wijs, herith counsels.
16 Daarens Fortørnelse giver sig til Kende samme Dag; men den, som skjuler Forsmædelse er klog.
A fool schewith anoon his ire; but he that dissymelith wrongis, is wijs.
17 Den, som aander Trofasthed, forkynder, hvad Ret er; men et falsk Vidne forkynder Svig.
He that spekith that, that he knowith, is a iuge of riytfulnesse; but he that lieth, is a gileful witnesse.
18 Der er den, som taler ubetænksomme Ord, der ere som Kaardestik; men de vises Tunge er Lægedom.
A man is that bihetith, and he is prickid as with the swerd of conscience; but the tunge of wise men is helthe.
19 Sandheds Læbe bestaar altid; men Falskheds Tunge bliver kun et Øjeblik.
The lippe of treuthe schal be stidfast with outen ende; but he that is a sudeyn witnesse, makith redi the tunge of leesyng.
20 Der er Svig i deres Hjerte; som optænke ondt; men for dem, som raade til Fred, er der Glæde.
Gile is in the herte of hem that thenken yuels; but ioye sueth hem, that maken counsels of pees.
21 Den retfærdige skal ingen som helst Ulykke vederfares; men de ugudelige have fuldt op af ondt.
What euere bifallith to a iust man, it schal not make hym sori; but wickid men schulen be fillid with yuel.
22 Falske Læber ere Herren en Vederstyggelighed; men de, som handle trolig, ere ham en Velbehagelighed.
False lippis is abhominacioun to the Lord; but thei that don feithfuli, plesen him.
23 Et klogt Menneske skjuler sin Kundskab; men Daarers Hjerte udraaber deres Daarskab.
A fel man hilith kunnyng; and the herte of vnwise men stirith foli.
24 De flittiges Haand skal komme til at herske; men Ladhed skal vorde trælbunden.
The hond of stronge men schal haue lordschip; but the hond that is slow, schal serue to tributis.
25 Bekymring i en Mands Hjerte nedbøjer det; men et godt Ord glæder det.
Morenynge in the herte of a iust man schal make hym meke; and he schal be maad glad bi a good word.
26 Den retfærdige vejleder sin Ven; men de ugudeliges Vej vildleder dem selv.
He that dispisith harm for a frend, is a iust man; but the weie of wickid men schal disseyue hem.
27 Den lade skal ikke stege sin Jagt; men den flittige er en dyrebar Skat for et Menneske.
A gileful man schal not fynde wynnyng; and the substaunce of man schal be the prijs of gold.
28 Paa Retfærdigheds Sti er Liv, og dens banede Vej er ikke til Døden.
Lijf is in the path of riytfulnesse; but the wrong weie leedith to deeth.
