Ordsprogene 12
1 Hvo, som elsker Tugt, elsker Kundskab; men hvo, som hader Revselse, er ufornuftig.
Whoever loveth instruction loveth knowledge: but he that hateth reproof [is] brutish.
2 Den gode vinder Velbehag af Herren; men den rænkefulde Mand finder Fordømmelse.
A good [man] obtaineth favor from the LORD: but a man of wicked devices he will condemn.
3 Et Menneske befæstes ikke ved Ugudelighed; men de retfærdiges Rod rokkes ikke.
A man shall not be established by wickedness: but the root of the righteous shall not be moved.
4 En duelig Hustru er sin Mands Krone; men naar hun beskæmmer ham, er hun som Raaddenhed i hans Ben.
A virtuous woman [is] a crown to her husband: but she that maketh ashamed [is] as rottenness in his bones.
5 De retfærdiges Tanker ere Ret; de ugudeliges Raadslag er Svig.
The thoughts of the righteous [are] right: [but] the counsels of the wicked [are] deceit.
6 De ugudeliges Tale er om at lure paa Blod; men de oprigtiges Mund bringer Redning.
The words of the wicked [are] to lie in wait for blood: but the mouth of the upright shall deliver them.
7 De ugudelige skulle omkastes, saa at de ikke ere mere til; men de retfærdiges Hus skal bestaa.
The wicked are overthrown, and [are] not: but the house of the righteous shall stand.
8 En Mand roses efter sin Forstands Beskaffenhed; men den, som er forvendt i Hjertet, bliver til Foragt.
A man shall be commended according to his wisdom: but he that is of a perverse heart shall be despised.
9 Den, som er ringe agtet og har en Træl, er bedre faren end den, som ærer sig selv og fattes Brød.
[He that is] despised, and hath a servant, [is] better than he that honoreth himself, and is destitute of bread.
10 Den retfærdige har Omsorg for sit Kvægs Liv; men de ugudeliges Barmhjertighed er Grusomhed.
A righteous [man] regardeth the life of his beast: but the tender mercies of the wicked [are] cruel.
11 Den, som dyrker sin Jord, mættes med Brød; men den, som løber efter Løsgængere, fattes Forstand.
He that tilleth his land shall be satisfied with bread: but he that followeth vain [persons is] void of understanding.
12 Den ugudelige attraar Snaren, der er lagt for de onde; men de retfærdige slaa Rod.
The wicked desireth the net of evil [men]: but the root of the righteous yieldeth [fruit].
13 I Læbers Forsyndelse er der en Snare for den onde; men den retfærdige skal komme ud af Angest.
The wicked is snared by the transgression of [his] lips: but the just shall come out of trouble.
14 En Mand skal mættes med godt af sin Munds Frugt, og hvad et Menneskes Hænder have fortjent, skal gengældes ham.
A man shall be satisfied with good by the fruit of [his] mouth: and the recompense of a man's hands shall be rendered to him.
15 Daarens Vej er ret i hans egne Øjne, men den, som hører efter Raad, er viis.
The way of a fool [is] right in his own eyes: but he that hearkeneth to counsel [is] wise.
16 Daarens Fortørnelse giver sig til Kende samme Dag; men den, som skjuler Forsmædelse er klog.
A fool's wrath is presently known: but a prudent [man] covereth shame.
17 Den, som aander Trofasthed, forkynder, hvad Ret er; men et falsk Vidne forkynder Svig.
[He that] speaketh truth showeth forth righteousness: but a false witness, deceit.
18 Der er den, som taler ubetænksomme Ord, der ere som Kaardestik; men de vises Tunge er Lægedom.
There is that speaketh like the piercings of a sword: but the tongue of the wise [is] health.
19 Sandheds Læbe bestaar altid; men Falskheds Tunge bliver kun et Øjeblik.
The lip of truth shall be established for ever: but a lying tongue [is] but for a moment.
20 Der er Svig i deres Hjerte; som optænke ondt; men for dem, som raade til Fred, er der Glæde.
Deceit [is] in the heart of them that imagine evil: but to the counselors of peace [is] joy.
21 Den retfærdige skal ingen som helst Ulykke vederfares; men de ugudelige have fuldt op af ondt.
There shall no evil happen to the just: but the wicked shall be filled with mischief.
22 Falske Læber ere Herren en Vederstyggelighed; men de, som handle trolig, ere ham en Velbehagelighed.
Lying lips [are] abomination to the LORD: but they that deal truly [are] his delight.
23 Et klogt Menneske skjuler sin Kundskab; men Daarers Hjerte udraaber deres Daarskab.
A prudent man concealeth knowledge: but the heart of fools proclaimeth foolishness.
24 De flittiges Haand skal komme til at herske; men Ladhed skal vorde trælbunden.
The hand of the diligent shall bear rule: but the slothful shall be under tribute.
25 Bekymring i en Mands Hjerte nedbøjer det; men et godt Ord glæder det.
Heaviness in the heart of man depresseth it: but a good word maketh it glad.
26 Den retfærdige vejleder sin Ven; men de ugudeliges Vej vildleder dem selv.
The righteous [is] more excellent than his neighbor: but the way of the wicked seduceth them.
27 Den lade skal ikke stege sin Jagt; men den flittige er en dyrebar Skat for et Menneske.
The slothful [man] roasteth not that which he took in hunting: but the substance of a diligent man [is] precious.
28 Paa Retfærdigheds Sti er Liv, og dens banede Vej er ikke til Døden.
In the way of righteousness [is] life; and [in] the path [of it there is] no death.
