< Ordsprogene 12 >
1 Hvo, som elsker Tugt, elsker Kundskab; men hvo, som hader Revselse, er ufornuftig.
Tko ljubi pouku, ljubi znanje, a tko mrzi ukor, lud je.
2 Den gode vinder Velbehag af Herren; men den rænkefulde Mand finder Fordømmelse.
Dobar dobiva milost od Jahve, a podmukao osudu.
3 Et Menneske befæstes ikke ved Ugudelighed; men de retfærdiges Rod rokkes ikke.
Zloćom se čovjek ne utvrđuje, a korijen se pravedniku ne pomiče.
4 En duelig Hustru er sin Mands Krone; men naar hun beskæmmer ham, er hun som Raaddenhed i hans Ben.
Kreposna je žena vijenac mužu svojemu, a sramotna mu je kao gnjilež u kostima.
5 De retfærdiges Tanker ere Ret; de ugudeliges Raadslag er Svig.
Pravedničke su misli pravične, spletke opakih prijevarne.
6 De ugudeliges Tale er om at lure paa Blod; men de oprigtiges Mund bringer Redning.
Riječi opakih pogubne su zamke, a pravedne izbavljaju usta njihova.
7 De ugudelige skulle omkastes, saa at de ikke ere mere til; men de retfærdiges Hus skal bestaa.
Opaki se ruše i nema ih više, a kuća pravednika ostaje.
8 En Mand roses efter sin Forstands Beskaffenhed; men den, som er forvendt i Hjertet, bliver til Foragt.
Čovjek se hvali po oštrini svoga razuma, a prezire se tko je opak srcem.
9 Den, som er ringe agtet og har en Træl, er bedre faren end den, som ærer sig selv og fattes Brød.
Bolje je biti malen i imati samo jednog slugu nego se hvastati a nemati ni kruha.
10 Den retfærdige har Omsorg for sit Kvægs Liv; men de ugudeliges Barmhjertighed er Grusomhed.
Pravednik pazi i na život svog živinčeta, dok je opakomu srce okrutno.
11 Den, som dyrker sin Jord, mættes med Brød; men den, som løber efter Løsgængere, fattes Forstand.
Tko obrađuje svoju zemlju, sit je kruha, a tko trči za ništavilom, nerazuman je.
12 Den ugudelige attraar Snaren, der er lagt for de onde; men de retfærdige slaa Rod.
Čežnja je opakoga mreža od zala, a korijen pravednika daje ploda.
13 I Læbers Forsyndelse er der en Snare for den onde; men den retfærdige skal komme ud af Angest.
Opakomu je zamka grijeh njegovih usana, a pravednik se izbavlja od tjeskobe.
14 En Mand skal mættes med godt af sin Munds Frugt, og hvad et Menneskes Hænder have fortjent, skal gengældes ham.
Od ploda svojih usta nasitit će se svatko obilno, a ono što je rukama učinio vratit će mu se.
15 Daarens Vej er ret i hans egne Øjne, men den, som hører efter Raad, er viis.
Luđaku se čini pravim njegov put, a mudar čovjek sluša savjete.
16 Daarens Fortørnelse giver sig til Kende samme Dag; men den, som skjuler Forsmædelse er klog.
Luđak odmah odaje svoj bijes, a pametan pokriva sramotu.
17 Den, som aander Trofasthed, forkynder, hvad Ret er; men et falsk Vidne forkynder Svig.
Tko govori istinu, otkriva što je pravo, a lažljiv svjedok prijevaru.
18 Der er den, som taler ubetænksomme Ord, der ere som Kaardestik; men de vises Tunge er Lægedom.
Nesmotren govori kao da mačem probada, a jezik je mudrih iscjeljenje.
19 Sandheds Læbe bestaar altid; men Falskheds Tunge bliver kun et Øjeblik.
Istinita usta traju dovijeka, a lažljiv jezik samo za čas.
20 Der er Svig i deres Hjerte; som optænke ondt; men for dem, som raade til Fred, er der Glæde.
Prijevara je u srcu onih koji snuju zlo, a veselje u onih koji dijele miroljubive savjete.
21 Den retfærdige skal ingen som helst Ulykke vederfares; men de ugudelige have fuldt op af ondt.
Pravednika ne stiže nikakva nevolja, a opaki u zlu grcaju.
22 Falske Læber ere Herren en Vederstyggelighed; men de, som handle trolig, ere ham en Velbehagelighed.
Mrske su Jahvi usne lažljive, a mili su mu koji zbore istinu.
23 Et klogt Menneske skjuler sin Kundskab; men Daarers Hjerte udraaber deres Daarskab.
Promišljen čovjek prikriva svoje znanje, a srce bezumničko razglašuje svoju ludost.
24 De flittiges Haand skal komme til at herske; men Ladhed skal vorde trælbunden.
Marljiva ruka vlada, a nemar vodi u podložnost.
25 Bekymring i en Mands Hjerte nedbøjer det; men et godt Ord glæder det.
Briga u srcu pritiskuje čovjeka, a blaga riječ veseli ga.
26 Den retfærdige vejleder sin Ven; men de ugudeliges Vej vildleder dem selv.
Pravednik vodi svojeg prijatelja, a opake zavodi njihov put.
27 Den lade skal ikke stege sin Jagt; men den flittige er en dyrebar Skat for et Menneske.
Nemaran ne ulovi svoje lovine, a marljivost je čovjeku blago dragocjeno.
28 Paa Retfærdigheds Sti er Liv, og dens banede Vej er ikke til Døden.
Na stazi pravice stoji život i na njezinu putu nema smrti.