< Ordsprogene 12 >

1 Hvo, som elsker Tugt, elsker Kundskab; men hvo, som hader Revselse, er ufornuftig.
Toelthamnaak ak lungnaak ing simnaak ce lungna nawh, zyihtoelnaak ak sawhnaak taw qamsa ing myih hy.
2 Den gode vinder Velbehag af Herren; men den rænkefulde Mand finder Fordømmelse.
Thlakdyng ing Bawipa kawzeelnaak hu nawh, theem amak leek ak sai ing Bawipa kawsonaak zaawk kaw.
3 Et Menneske befæstes ikke ved Ugudelighed; men de retfærdiges Rod rokkes ikke.
Thlanghqing ve seet sainaak ing am cak sak nawh, thlakdyng ang dyih hyn taw cak kaw.
4 En duelig Hustru er sin Mands Krone; men naar hun beskæmmer ham, er hun som Raaddenhed i hans Ben.
Khawsak ak leek nu taw a vaa ham boei lumykna awm nawh, chahnaak kawi theem ak saipyi taw a vaa quh ak haawn sak ni.
5 De retfærdiges Tanker ere Ret; de ugudeliges Raadslag er Svig.
Thlakdyng ak khawpoeknaak taw leek nawh, thlakche ak khawpoeknaak taw thailatnaak ni.
6 De ugudeliges Tale er om at lure paa Blod; men de oprigtiges Mund bringer Redning.
Thlakche ak awi ing thlang thi ang lawng hly qeh nawh, thlakdyng ak awi ingtaw amah loet sak hy.
7 De ugudelige skulle omkastes, saa at de ikke ere mere til; men de retfærdiges Hus skal bestaa.
Khawsak amak leekkhqi taw khaawngna awm kawm saw qeeng kawm uh, thlakdyng a ipkhui taw ak cakna dyi poe kaw.
8 En Mand roses efter sin Forstands Beskaffenhed; men den, som er forvendt i Hjertet, bliver til Foragt.
Thlang a cyihtaak amyihna kyihcahna awm kawm saw, kawpoek amak leek thlang taw thlang ing hep kaw.
9 Den, som er ringe agtet og har en Træl, er bedre faren end den, som ærer sig selv og fattes Brød.
Kawpoek saang toen nawh aikawi amak ta ang lakawh, kawpoek neem nawh ikawm amak ta tamnaa taak ve leek ngai hy.
10 Den retfærdige har Omsorg for sit Kvægs Liv; men de ugudeliges Barmhjertighed er Grusomhed.
Thladyng ingtaw a qamsaa ai kawi ce poek nawh, cehlai, thlakqaw am qeennaak ak saang soeih taw thekhanaak ni.
11 Den, som dyrker sin Jord, mættes med Brød; men den, som løber efter Løsgængere, fattes Forstand.
A lo awh bi ak bii thlang ingtaw ai kawi khawzah ta nawh, a naawmnaak ak sui thlang ingtaw cyihnaak am ta hy.
12 Den ugudelige attraar Snaren, der er lagt for de onde; men de retfærdige slaa Rod.
Khawsak amak leekkhqi ing thlakchekhqi a lawk nai unawh, thlakdyngkhqi a zung taw cak poepa hy.
13 I Læbers Forsyndelse er der en Snare for den onde; men den retfærdige skal komme ud af Angest.
Thlangthawlh taw amah ak awi awh aawk nawh, thlakdyng taw kyinaak awhkawng loet kaw.
14 En Mand skal mættes med godt af sin Munds Frugt, og hvad et Menneskes Hænder have fortjent, skal gengældes ham.
Thlang am lai thaih ing themleek bee sak nawh, amah a bii phu ing ak tingna pekna awm kaw.
15 Daarens Vej er ret i hans egne Øjne, men den, som hører efter Raad, er viis.
Thlakqaw ing amah mik huhawh a lam thyym sak hy, cehlai thlakcyi ingtaw thlak awi ngai hy.
16 Daarens Fortørnelse giver sig til Kende samme Dag; men den, som skjuler Forsmædelse er klog.
Thlakqaw ing ak kawsonaak pho sak pahoei nawh, thlakcyi ingtaw chah kawi ce thuhphah hy.
17 Den, som aander Trofasthed, forkynder, hvad Ret er; men et falsk Vidne forkynder Svig.
Awihthyym ak kqawn ing ypawmnaak dang sak nawh, amak thyym dyihthingna ak dyi taw thlangthai palat ni.
18 Der er den, som taler ubetænksomme Ord, der ere som Kaardestik; men de vises Tunge er Lægedom.
Poek kaana awi tinaak ing cimcamyihna thlang sun nawh, thlakcyi ak awi ing thlang qoei sak hy.
19 Sandheds Læbe bestaar altid; men Falskheds Tunge bliver kun et Øjeblik.
Hui ak thyym taw kumquina cak sakna awm kawm saw, qaai awi kqawn taw kawlhkalh ca ham ni.
20 Der er Svig i deres Hjerte; som optænke ondt; men for dem, som raade til Fred, er der Glæde.
Them amak leek ak poekkhqi kawlungawh thailatnaak awm nawh, qoepnaak ak sai khqi hamna taw zeelmangnaak ni.
21 Den retfærdige skal ingen som helst Ulykke vederfares; men de ugudelige have fuldt op af ondt.
Thlakdyng ak khanawh amak leek them ing am pha kawm saw, khawsak amak leekkhqi cetaw amak leek them ingawh bee kawm uh.
22 Falske Læber ere Herren en Vederstyggelighed; men de, som handle trolig, ere ham en Velbehagelighed.
Qaai ak kqawn am lai taw Bawipa ing sawh na nawh, ak thyymna ak khawsakhqi taw Bawipa ing ym khqi hy.
23 Et klogt Menneske skjuler sin Kundskab; men Daarers Hjerte udraaber deres Daarskab.
Thlakcyi ing cyihnaak thuh nawh. Thlakqaw kawlung ingtaw qawnaak dang sak hy.
24 De flittiges Haand skal komme til at herske; men Ladhed skal vorde trælbunden.
Thlak meetkhqi kut ing thlang uk kawm saw, thlang thakdamkhqi taw tamnaa bibinaak ing dyt kaw.
25 Bekymring i en Mands Hjerte nedbøjer det; men et godt Ord glæder det.
Lyynaak kawlung ing thlang patang sak nawh, awih leek ing thlang awmhly sak hy.
26 Den retfærdige vejleder sin Ven; men de ugudeliges Vej vildleder dem selv.
Thlakdyng taw a imceng ham hquikungna awm nawh, khawsak amak leekkhqi ing kqeeng-naak pha sak hy.
27 Den lade skal ikke stege sin Jagt; men den flittige er en dyrebar Skat for et Menneske.
Thaa ak ngak ing a qamsaa kah saa am keuh hy, cehlai thaa ak meet ing a taak khawh khui awhkaw lo nawh thlang pe hy.
28 Paa Retfærdigheds Sti er Liv, og dens banede Vej er ikke til Døden.
Dyngnaak lamawh hqingnaak awm nawh, ce lamawh thihnaak am awm hy.

< Ordsprogene 12 >