Ordsprogene 12
1 Hvo, som elsker Tugt, elsker Kundskab; men hvo, som hader Revselse, er ufornuftig.
Thuitaekhaih koeh kami loe palungha kami ah oh; toe zoehhaih hnuma kami loe amthu kami ni.
2 Den gode vinder Velbehag af Herren; men den rænkefulde Mand finder Fordømmelse.
Kahoih kami mah loe Angraeng palung anghoesak; toe kahoih ai hmuen poek kami loe lokcaekhaih to hnu tih.
3 Et Menneske befæstes ikke ved Ugudelighed; men de retfærdiges Rod rokkes ikke.
Kahoih ai hmuen mah kami tangzun caksak ai; toe katoeng kami ih tangzun loe aphong thai mak ai.
4 En duelig Hustru er sin Mands Krone; men naar hun beskæmmer ham, er hun som Raaddenhed i hans Ben.
Tuinuen kahoih zu loe a sava han sui lumuek ah oh; toe ahmin saesak zu loe sava ih ahuh to hmawnsak.
5 De retfærdiges Tanker ere Ret; de ugudeliges Raadslag er Svig.
Katoeng kami poekhaih loe toeng; toe kasae kaminawk ih lok loe alinghaih ah oh.
6 De ugudeliges Tale er om at lure paa Blod; men de oprigtiges Mund bringer Redning.
Kasae kami ih lok loe minawk athii palonghaih to zing; toe katoeng kami ih lok loe minawk to pahlong.
7 De ugudelige skulle omkastes, saa at de ikke ere mere til; men de retfærdiges Hus skal bestaa.
Kasae kami ih im loe amtim ueloe, anghmaa tih; toe katoeng kami ih im loe kacakah angdoe poe tih.
8 En Mand roses efter sin Forstands Beskaffenhed; men den, som er forvendt i Hjertet, bliver til Foragt.
Palungha kami loe minawk mah pakoehhaih to hnuk; toe poek angkawn kami loe minawk mah hnap.
9 Den, som er ringe agtet og har en Træl, er bedre faren end den, som ærer sig selv og fattes Brød.
Angmah hoi angmah angraeng ah amkoeh, caaknaek tawn ai kami pongah loe, kami mah patoek e, caaknaek tawn toksah kami to hoih kue.
10 Den retfærdige har Omsorg for sit Kvægs Liv; men de ugudeliges Barmhjertighed er Grusomhed.
Katoeng kaminawk loe a pacah ih moinawk nuiah tahmenhaih to tawnh; toe hmawsaenghaih loe kasae kaminawk ih tahmenhaih sang koek ah oh.
11 Den, som dyrker sin Jord, mættes med Brød; men den, som løber efter Løsgængere, fattes Forstand.
Angmah ih lawk phrawk kami loe zok amhah tih; toe palungha ai kami loe tidoeh avang ai kami hnukah bang.
12 Den ugudelige attraar Snaren, der er lagt for de onde; men de retfærdige slaa Rod.
Katoeng ai kami loe kasae kami ih palok to patoh han koeh; toe katoeng kami ih tangzun loe aquih tacawt.
13 I Læbers Forsyndelse er der en Snare for den onde; men den retfærdige skal komme ud af Angest.
Kasae kami loe a pahni zaehaih mah dongh pongah amansak; toe kami katoeng loe raihaih thung hoiah loih.
14 En Mand skal mættes med godt af sin Munds Frugt, og hvad et Menneskes Hænder have fortjent, skal gengældes ham.
Kami loe angmah pahni athaih hoiah zok amhah tih; a ban hoi sak ih kasae kahoih hmuen baktih toengah atho doeh hnu tih.
15 Daarens Vej er ret i hans egne Øjne, men den, som hører efter Raad, er viis.
Kamthu loe a caehhaih loklam to kamsoem ah a hnuk; toe palungha kami loe minawk mah thuih ih lok to tahngaih.
16 Daarens Fortørnelse giver sig til Kende samme Dag; men den, som skjuler Forsmædelse er klog.
Kamthu loe palungphuihaih to amtuengsak roep; toe palungha kami loe azat koi hmuen to angphat.
17 Den, som aander Trofasthed, forkynder, hvad Ret er; men et falsk Vidne forkynder Svig.
Loktang thui kami loe toenghaih to amtuengsak; amsawnlok pongah hnukung ah angdoe kami loe alinghaih to amtuengsak.
18 Der er den, som taler ubetænksomme Ord, der ere som Kaardestik; men de vises Tunge er Lægedom.
Sumsen hoi thunh ih baktiah lok apae kami to oh; toe palungha kami ih palai mah loe kami ngantuisak.
19 Sandheds Læbe bestaar altid; men Falskheds Tunge bliver kun et Øjeblik.
Loktang pahni loe dungzan khoek to cak; toe amsawnlok loe nawnetta ni oh.
20 Der er Svig i deres Hjerte; som optænke ondt; men for dem, som raade til Fred, er der Glæde.
Kahoih ai hmuen poek kaminawk ih palung thungah alinghaih to oh; toe angdaehhaih sah kaminawk loe anghoehaih tawnh o.
21 Den retfærdige skal ingen som helst Ulykke vederfares; men de ugudelige have fuldt op af ondt.
Katoeng kaminawk khaeah sethaih pha mak ai; toe kasae kami loe tahamsethaih hoiah koi tih.
22 Falske Læber ere Herren en Vederstyggelighed; men de, som handle trolig, ere ham en Velbehagelighed.
Lok amlai palai loe Angraeng mah panuet; toe toenghaih hoi khosah kaminawk loe Angraeng mah palung.
23 Et klogt Menneske skjuler sin Kundskab; men Daarers Hjerte udraaber deres Daarskab.
Palungha kami loe panoekhaih to angphat; toe amthu ih palungthin mah loe amthuhaih to amtuengsak.
24 De flittiges Haand skal komme til at herske; men Ladhed skal vorde trælbunden.
Thahoih ban mah kami to uk tih; toe thasae kami loe misong ah om tih.
25 Bekymring i en Mands Hjerte nedbøjer det; men et godt Ord glæder det.
Palungsethaih mah kami palungboengsak; thapaekhaih lok mah poek nawmsak.
26 Den retfærdige vejleder sin Ven; men de ugudeliges Vej vildleder dem selv.
Katoeng kami loe a imtaeng kami to loklam patuek; toe kahoih ai kami ih loklam mah nihcae to loklam anghmangsak.
27 Den lade skal ikke stege sin Jagt; men den flittige er en dyrebar Skat for et Menneske.
Thasae kami loe a kah ih moi paaem han mataeng doeh paqak; thahoih kami ih tacong loe atho oh.
28 Paa Retfærdigheds Sti er Liv, og dens banede Vej er ikke til Døden.
Toenghaih loklam ah duekhaih om ai, hinghaih ni oh.
