Ordsprogene 11
1 Falske Vægtskaaler ere Herren en Vederstyggelighed, men fuldvægtige Lodder ere ham en Velbehagelighed.
Lažna su mjerila mrska Gospodu, a prava mjera ugodna mu je.
2 Hovmodighed kom, der kom og Forsmædelse; men hos de ydmyge er Visdom.
Kad doðe oholost, doðe i sramota; a u smjernijeh je mudrost.
3 De retsindige, dem leder deres Oprigtighed; men de troløse, dem ødelægger deres forvendte Væsen.
Pravedne vodi bezazlenost njihova, a bezakonike satire zloæa njihova.
4 Gods hjælper ikke paa Vredens Dag, men Retfærdighed redder fra Døden.
Neæe pomoæi bogatstvo u dan gnjeva, a pravda izbavlja od smrti.
5 Den oprigtiges Retfærdighed gør hans Vej jævn; men den ugudelige falder ved sin Ugudelighed.
Pravda bezazlenoga upravlja put njegov, a bezbožnik pada od svoje bezbožnosti.
6 De oprigtige, dem redder deres Retfærdighed; men de troløse, de fanges i deres egen Ondskab.
Pravedne izbavlja pravda njihova, a bezakonici hvataju se u svojoj zloæi.
7 Naar et ugudeligt Menneske dør, er det forbi med hans Haab, og det er forbi med de uretfærdiges Forventelse.
Kad umire bezbožnik, propada nadanje, i najjaèe uzdanje propada.
8 Den retfærdige udfries af Nød, og den ugudelige kommer i hans Sted.
Pravednik se izbavlja iz nevolje, a bezbožnik dolazi na njegovo mjesto.
9 Med Munden ødelægger den vanhellige sin Næste; men ved Kundskab udfries de retfærdige.
Licemjer kvari ustima bližnjega svojega; ali se pravednici izbavljaju znanjem.
10 En Stad skal fryde sig, naar det gaar de retfærdige vel, og naar de ugudelige omkomme, da bliver der Jubel.
Dobru pravednijeh raduje se grad; a kad propadaju bezbožnici, biva pjevanje.
11 Ved de retsindiges Velsignelse ophøjes en Stad; men ved de ugudeliges Mund nedbrydes den.
Blagoslovima pravednijeh ljudi podiže se grad, a s usta bezbožnièkih raskopava se.
12 Den, som fattes Forstand, foragter sin Næste; men en Mand, som har Forstand, tier.
Bezumnik se ruga bližnjemu svojemu, a razuman èovjek muèi.
13 Den, der gaar omkring som en Bagvadsker, aabenbarer Hemmeligheder; men den, som er fast i Aanden, skjuler Sagen.
Opadaè tumarajuæi izdaje tajnu; a ko je vjerna srca, taji stvar.
14 Hvor ingen Styrelse er, falder et Folk; hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.
Gdje nema savjeta, propada narod, a pomoæ je u mnoštvu savjetnika.
15 Naar en borger for en fremmed, da faar han vist en Ulykke; men den, som hader at give Haandslag, er tryg.
Zlo prolazi ko se jamèi za tuðina; a ko mrzi na jamstvo, bez brige je.
16 En yndig Kvinde holder fast ved Ære, og Voldsmænd holde fast ved Rigdom.
Žena mila dobija èast, a silni dobijaju bogatstvo.
17 Den, som gør vel imod sin Sjæl, er en barmhjertig Mand; men den, som plager sit Kød, er en grusom Mand.
Milostiv èovjek èini dobro duši svojoj, a nemilostiv udi svojemu tijelu.
18 Den ugudelige forhverver en Løn, som er falsk; men den, som saar Retfærdighed, faar en Løn, som er sand.
Bezbožni radi posao prijevaran; a ko sije pravdu, pouzdana mu je plata.
19 Saa er Retfærdighed til Liv; men den, der efterjager ondt, haster til sin Død.
Ko se drži pravde, na život mu je; a ko ide za zlom, na smrt mu je.
20 De vanartige i Hjertet ere en Vederstyggelighed for Herren; men de, som vandre oprigtigt deres Vej, ere ham en Velbehagelighed.
Mrski su Gospodu koji su opaka srca; a mili su mu koji su bezazleni na svom putu.
21 Man kan give sin Haand paa, at den onde ikke bliver agtet uskyldig; men de retfærdiges Sæd skal undkomme.
Zao èovjek neæe ostati bez kara ako i druge uzme u pomoæ; a sjeme pravednijeh izbaviæe se.
22 Som et Smykke af Guld i Næsen paa en So, saa er en dejlig Kvinde, som intet Skøn har.
Žena lijepa a bez razuma zlatna je brnjica u gubici svinji.
23 De retfærdiges Begæring er kun godt; men Vreden rammer de ugudeliges Forventning.
Želja je pravednijeh samo dobro, a oèekivanje bezbožnijeh gnjev.
24 Der er den, som udspreder rigeligt, og ham tillægges end mere; og der er den, som holder tilbage mere, end ret er, og dog bliver der kun Mangel.
Jedan prosipa, i sve više ima; a drugi tvrduje suviše, i sve je siromašniji.
25 En Sjæl, som velsigner, skal blive rig; og den, som vederkvæger, skal selv blive vederkvæget.
Podašna ruka biva bogatija, i ko napaja, sam æe biti napojen.
26 Hvo som holder Korn tilbage, ham bander Folket; men Velsignelsen kommer paa dens Hoved, som sælger det ud.
Ko ne da žita, proklinje ga narod, a ko prodaje, blagoslov mu je nad glavom.
27 Hvo der søger efter godt, stræber efter Velbehagelighed; men hvo der leder efter ondt, ham skal det vederfares.
Ko traži dobro, dobija ljubav; a ko traži zlo, zadesiæe ga.
28 Hvo, som forlader sig paa sin Rigdom, han skal falde; men de retfærdige skulle grønnes som et Blad.
Ko se uzda u bogatstvo svoje, propašæe; a pravednici æe se kao grana zelenjeti.
29 Den, som forstyrrer sit Hus, arver Vind, og Daaren bliver Træl for den, som er viis i Hjertet.
Ko zatire kuæu svoju, naslijediæe vjetar; i bezumnik æe služiti mudromu.
30 Den retfærdiges Frugt er et Livsens Træ, og den vise vinder Sjæle.
Plod je pravednikov drvo životno, i mudri obuèava duše.
31 Se, den retfærdige faar Betaling paa Jorden, hvor meget mere den ugudelige og Synderen?
Gle, pravedniku se na zemlji plaæa, akamoli bezbožniku i grješniku?
