Ordsprogene 11
1 Falske Vægtskaaler ere Herren en Vederstyggelighed, men fuldvægtige Lodder ere ham en Velbehagelighed.
Falsk vekt er en vederstyggelighet for Herren, men fullvektige lodder er ham til velbehag.
2 Hovmodighed kom, der kom og Forsmædelse; men hos de ydmyge er Visdom.
Med overmot følger skam, men de ydmyke har visdom.
3 De retsindige, dem leder deres Oprigtighed; men de troløse, dem ødelægger deres forvendte Væsen.
De opriktiges rettsinn leder dem, men de troløses forvendte sinn ødelegger dem.
4 Gods hjælper ikke paa Vredens Dag, men Retfærdighed redder fra Døden.
Gods hjelper ikke på vredens dag, men rettferdighet frir fra døden.
5 Den oprigtiges Retfærdighed gør hans Vej jævn; men den ugudelige falder ved sin Ugudelighed.
Den ustraffeliges rettferdighet gjør hans vei jevn, men den ugudelige faller ved sin ugudelighet.
6 De oprigtige, dem redder deres Retfærdighed; men de troløse, de fanges i deres egen Ondskab.
De opriktiges rettferdighet frelser, men de troløse fanges i sin egen ondskap.
7 Naar et ugudeligt Menneske dør, er det forbi med hans Haab, og det er forbi med de uretfærdiges Forventelse.
Når et ugudelig menneske dør, blir hans håp til intet, og med det som de onde stunder efter, er det forbi.
8 Den retfærdige udfries af Nød, og den ugudelige kommer i hans Sted.
Den rettferdige utfries av trengsel, og den ugudelige kommer i hans sted.
9 Med Munden ødelægger den vanhellige sin Næste; men ved Kundskab udfries de retfærdige.
Med munnen ødelegger den gudløse sin næste, men ved sin kunnskap utfries de rettferdige.
10 En Stad skal fryde sig, naar det gaar de retfærdige vel, og naar de ugudelige omkomme, da bliver der Jubel.
Når det går de rettferdige godt, jubler byen, og når de ugudelige omkommer, lyder fryderop.
11 Ved de retsindiges Velsignelse ophøjes en Stad; men ved de ugudeliges Mund nedbrydes den.
Ved de opriktiges velsignelse blir en by ophøiet, men de ugudeliges munn bryter den ned.
12 Den, som fattes Forstand, foragter sin Næste; men en Mand, som har Forstand, tier.
Den som taler foraktelig om sin næste, er uten forstand; men en forstandig mann tier.
13 Den, der gaar omkring som en Bagvadsker, aabenbarer Hemmeligheder; men den, som er fast i Aanden, skjuler Sagen.
Den som går omkring som baktaler, åpenbarer hemmeligheter; men den som er trofast i ånden, skjuler saken.
14 Hvor ingen Styrelse er, falder et Folk; hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.
Hvor det intet styre er, faller folket; men hvor det er mange rådgivere, der er frelse.
15 Naar en borger for en fremmed, da faar han vist en Ulykke; men den, som hader at give Haandslag, er tryg.
Ille går det den som går i borgen for en fremmed; men den som skyr å gi håndslag, er sikker.
16 En yndig Kvinde holder fast ved Ære, og Voldsmænd holde fast ved Rigdom.
En yndig kvinne vinner ære, og voldsmenn vinner rikdom.
17 Den, som gør vel imod sin Sjæl, er en barmhjertig Mand; men den, som plager sit Kød, er en grusom Mand.
En godgjørende mann gjør vel mot sig selv, men en hårdhjertet mann ødelegger sig.
18 Den ugudelige forhverver en Løn, som er falsk; men den, som saar Retfærdighed, faar en Løn, som er sand.
Den ugudelige vinner en lønn som svikter, men den som sår rettferdighet, får en lønn som varer.
19 Saa er Retfærdighed til Liv; men den, der efterjager ondt, haster til sin Død.
Den som står fast i rettferdighet, ham blir det til liv; men den som jager efter ondt, volder sin egen død.
20 De vanartige i Hjertet ere en Vederstyggelighed for Herren; men de, som vandre oprigtigt deres Vej, ere ham en Velbehagelighed.
En vederstyggelighet for Herren er de hvis hjerte er forvendt; men til velbehag for ham er de hvis vei er ustraffelig.
21 Man kan give sin Haand paa, at den onde ikke bliver agtet uskyldig; men de retfærdiges Sæd skal undkomme.
Visselig, den onde blir ikke ustraffet, men de rettferdiges ætt slipper unda.
22 Som et Smykke af Guld i Næsen paa en So, saa er en dejlig Kvinde, som intet Skøn har.
Som en gullring i et svinetryne er en fager kvinne som er uten forstand.
23 De retfærdiges Begæring er kun godt; men Vreden rammer de ugudeliges Forventning.
De rettferdiges attrå er bare det som godt er; de ugudelige har vrede i vente.
24 Der er den, som udspreder rigeligt, og ham tillægges end mere; og der er den, som holder tilbage mere, end ret er, og dog bliver der kun Mangel.
Den ene strør ut og får ennu mere; den andre holder tilbake mere enn rett er, og det blir dog bare fattigdom.
25 En Sjæl, som velsigner, skal blive rig; og den, som vederkvæger, skal selv blive vederkvæget.
Den som velsigner, skal trives, og den som lesker andre, han blir selv lesket.
26 Hvo som holder Korn tilbage, ham bander Folket; men Velsignelsen kommer paa dens Hoved, som sælger det ud.
Den som holder korn tilbake, ham banner folket; men velsignelse kommer over dens hode som selger korn.
27 Hvo der søger efter godt, stræber efter Velbehagelighed; men hvo der leder efter ondt, ham skal det vederfares.
Den som søker hvad godt er, søker det som er til behag; men den som higer efter ondt, over ham kommer det onde.
28 Hvo, som forlader sig paa sin Rigdom, han skal falde; men de retfærdige skulle grønnes som et Blad.
Den som setter sin lit til sin rikdom, han skal falle; men de rettferdige skal grønnes som løvet.
29 Den, som forstyrrer sit Hus, arver Vind, og Daaren bliver Træl for den, som er viis i Hjertet.
Den som setter sitt hus i ulag, skal arve vind, og dåren blir en tjener for den vise.
30 Den retfærdiges Frugt er et Livsens Træ, og den vise vinder Sjæle.
Den rettferdiges frukt er et livsens tre, og den vise fanger sjeler.
31 Se, den retfærdige faar Betaling paa Jorden, hvor meget mere den ugudelige og Synderen?
Se, den rettferdige får sin lønn på jorden, hvor meget mere da den ugudelige og synderen!
