Ordsprogene 11
1 Falske Vægtskaaler ere Herren en Vederstyggelighed, men fuldvægtige Lodder ere ham en Velbehagelighed.
statera dolosa abominatio apud Dominum et pondus aequum voluntas eius
2 Hovmodighed kom, der kom og Forsmædelse; men hos de ydmyge er Visdom.
ubi fuerit superbia ibi erit et contumelia ubi autem humilitas ibi et sapientia
3 De retsindige, dem leder deres Oprigtighed; men de troløse, dem ødelægger deres forvendte Væsen.
simplicitas iustorum diriget eos et subplantatio perversorum vastabit illos
4 Gods hjælper ikke paa Vredens Dag, men Retfærdighed redder fra Døden.
non proderunt divitiae in die ultionis iustitia autem liberabit a morte
5 Den oprigtiges Retfærdighed gør hans Vej jævn; men den ugudelige falder ved sin Ugudelighed.
iustitia simplicis diriget viam eius et in impietate sua corruet impius
6 De oprigtige, dem redder deres Retfærdighed; men de troløse, de fanges i deres egen Ondskab.
iustitia rectorum liberabit eos et in insidiis suis capientur iniqui
7 Naar et ugudeligt Menneske dør, er det forbi med hans Haab, og det er forbi med de uretfærdiges Forventelse.
mortuo homine impio nulla erit ultra spes et expectatio sollicitorum peribit
8 Den retfærdige udfries af Nød, og den ugudelige kommer i hans Sted.
iustus de angustia liberatus est et tradetur impius pro eo
9 Med Munden ødelægger den vanhellige sin Næste; men ved Kundskab udfries de retfærdige.
simulator ore decipit amicum suum iusti autem liberabuntur scientia
10 En Stad skal fryde sig, naar det gaar de retfærdige vel, og naar de ugudelige omkomme, da bliver der Jubel.
in bonis iustorum exultabit civitas et in perditione impiorum erit laudatio
11 Ved de retsindiges Velsignelse ophøjes en Stad; men ved de ugudeliges Mund nedbrydes den.
benedictione iustorum exaltabitur civitas et ore impiorum subvertetur
12 Den, som fattes Forstand, foragter sin Næste; men en Mand, som har Forstand, tier.
qui despicit amicum suum indigens corde est vir autem prudens tacebit
13 Den, der gaar omkring som en Bagvadsker, aabenbarer Hemmeligheder; men den, som er fast i Aanden, skjuler Sagen.
qui ambulat fraudulenter revelat arcana qui autem fidelis est animi celat commissum
14 Hvor ingen Styrelse er, falder et Folk; hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.
ubi non est gubernator populus corruet salus autem ubi multa consilia
15 Naar en borger for en fremmed, da faar han vist en Ulykke; men den, som hader at give Haandslag, er tryg.
adfligetur malo qui fidem facit pro extraneo qui autem cavet laqueos securus erit
16 En yndig Kvinde holder fast ved Ære, og Voldsmænd holde fast ved Rigdom.
mulier gratiosa inveniet gloriam et robusti habebunt divitias
17 Den, som gør vel imod sin Sjæl, er en barmhjertig Mand; men den, som plager sit Kød, er en grusom Mand.
benefacit animae suae vir misericors qui autem crudelis est et propinquos abicit
18 Den ugudelige forhverver en Løn, som er falsk; men den, som saar Retfærdighed, faar en Løn, som er sand.
impius facit opus instabile seminanti autem iustitiam merces fidelis
19 Saa er Retfærdighed til Liv; men den, der efterjager ondt, haster til sin Død.
clementia praeparat vitam et sectatio malorum mortem
20 De vanartige i Hjertet ere en Vederstyggelighed for Herren; men de, som vandre oprigtigt deres Vej, ere ham en Velbehagelighed.
abominabile Domino pravum cor et voluntas eius in his qui simpliciter ambulant
21 Man kan give sin Haand paa, at den onde ikke bliver agtet uskyldig; men de retfærdiges Sæd skal undkomme.
manus in manu non erit innocens malus semen autem iustorum salvabitur
22 Som et Smykke af Guld i Næsen paa en So, saa er en dejlig Kvinde, som intet Skøn har.
circulus aureus in naribus suis mulier pulchra et fatua
23 De retfærdiges Begæring er kun godt; men Vreden rammer de ugudeliges Forventning.
desiderium iustorum omne bonum est praestolatio impiorum furor
24 Der er den, som udspreder rigeligt, og ham tillægges end mere; og der er den, som holder tilbage mere, end ret er, og dog bliver der kun Mangel.
alii dividunt propria et ditiores fiunt alii rapiunt non sua et semper in egestate sunt
25 En Sjæl, som velsigner, skal blive rig; og den, som vederkvæger, skal selv blive vederkvæget.
anima quae benedicit inpinguabitur et qui inebriat ipse quoque inebriabitur
26 Hvo som holder Korn tilbage, ham bander Folket; men Velsignelsen kommer paa dens Hoved, som sælger det ud.
qui abscondit frumenta maledicetur in populis benedictio autem super caput vendentium
27 Hvo der søger efter godt, stræber efter Velbehagelighed; men hvo der leder efter ondt, ham skal det vederfares.
bene consurgit diluculo qui quaerit bona qui autem investigator malorum est opprimetur ab eis
28 Hvo, som forlader sig paa sin Rigdom, han skal falde; men de retfærdige skulle grønnes som et Blad.
qui confidet in divitiis suis corruet iusti autem quasi virens folium germinabunt
29 Den, som forstyrrer sit Hus, arver Vind, og Daaren bliver Træl for den, som er viis i Hjertet.
qui conturbat domum suam possidebit ventos et qui stultus est serviet sapienti
30 Den retfærdiges Frugt er et Livsens Træ, og den vise vinder Sjæle.
fructus iusti lignum vitae et qui suscipit animas sapiens est
31 Se, den retfærdige faar Betaling paa Jorden, hvor meget mere den ugudelige og Synderen?
si iustus in terra recipit quanto magis impius et peccator
