Ordsprogene 11
1 Falske Vægtskaaler ere Herren en Vederstyggelighed, men fuldvægtige Lodder ere ham en Velbehagelighed.
Statera dolosa, abominatio est apud Deum: et pondus aequum, voluntas eius.
2 Hovmodighed kom, der kom og Forsmædelse; men hos de ydmyge er Visdom.
Ubi fuerit superbia, ibi erit et contumelia: ubi autem est humilitas, ibi et sapientia.
3 De retsindige, dem leder deres Oprigtighed; men de troløse, dem ødelægger deres forvendte Væsen.
Simplicitas iustorum diriget eos: et supplantatio perversorum vastabit illos.
4 Gods hjælper ikke paa Vredens Dag, men Retfærdighed redder fra Døden.
Non proderunt divitiae in die ultionis: iustitia autem liberabit a morte.
5 Den oprigtiges Retfærdighed gør hans Vej jævn; men den ugudelige falder ved sin Ugudelighed.
Iustitia simplicis diriget viam eius: et in impietate sua corruet impius.
6 De oprigtige, dem redder deres Retfærdighed; men de troløse, de fanges i deres egen Ondskab.
Iustitia rectorum liberabit eos: et in insidiis suis capientur iniqui.
7 Naar et ugudeligt Menneske dør, er det forbi med hans Haab, og det er forbi med de uretfærdiges Forventelse.
Mortuo homine impio, nulla erit ultra spes: et expectatio solicitorum peribit.
8 Den retfærdige udfries af Nød, og den ugudelige kommer i hans Sted.
Iustus de angustia liberatus est: et tradetur impius pro eo.
9 Med Munden ødelægger den vanhellige sin Næste; men ved Kundskab udfries de retfærdige.
Simulator ore decipit amicum suum: iusti autem liberabuntur scientia.
10 En Stad skal fryde sig, naar det gaar de retfærdige vel, og naar de ugudelige omkomme, da bliver der Jubel.
In bonis iustorum exultabit civitas: et in perditione impiorum erit laudatio.
11 Ved de retsindiges Velsignelse ophøjes en Stad; men ved de ugudeliges Mund nedbrydes den.
Benedictione iustorum exaltabitur civitas: et ore impiorum subvertetur.
12 Den, som fattes Forstand, foragter sin Næste; men en Mand, som har Forstand, tier.
Qui despicit amicum suum, indigens corde est: vir autem prudens tacebit.
13 Den, der gaar omkring som en Bagvadsker, aabenbarer Hemmeligheder; men den, som er fast i Aanden, skjuler Sagen.
Qui ambulat fraudulenter, revelat arcana: qui autem fidelis est, celat amici commissum.
14 Hvor ingen Styrelse er, falder et Folk; hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.
Ubi non est gubernator, populus corruet: salus autem, ubi multa consilia.
15 Naar en borger for en fremmed, da faar han vist en Ulykke; men den, som hader at give Haandslag, er tryg.
Affligetur malo, qui fidem facit pro extraneo: qui autem cavet laqueos, securus erit.
16 En yndig Kvinde holder fast ved Ære, og Voldsmænd holde fast ved Rigdom.
Mulier gratiosa inveniet gloriam: et robusti habebunt divitias.
17 Den, som gør vel imod sin Sjæl, er en barmhjertig Mand; men den, som plager sit Kød, er en grusom Mand.
Benefacit animae suae vir misericors: qui autem crudelis est, etiam propinquos abiicit.
18 Den ugudelige forhverver en Løn, som er falsk; men den, som saar Retfærdighed, faar en Løn, som er sand.
Impius facit opus instabile: seminanti autem iustitiam merces fidelis.
19 Saa er Retfærdighed til Liv; men den, der efterjager ondt, haster til sin Død.
Clementia praeparat vitam: et sectatio malorum mortem.
20 De vanartige i Hjertet ere en Vederstyggelighed for Herren; men de, som vandre oprigtigt deres Vej, ere ham en Velbehagelighed.
Abominabile Domino cor pravum: et voluntas eius in iis, qui simpliciter ambulant.
21 Man kan give sin Haand paa, at den onde ikke bliver agtet uskyldig; men de retfærdiges Sæd skal undkomme.
Manus in manu non erit innocens malus: semen autem iustorum salvabitur.
22 Som et Smykke af Guld i Næsen paa en So, saa er en dejlig Kvinde, som intet Skøn har.
Circulus aureus in naribus suis, mulier pulchra et fatua.
23 De retfærdiges Begæring er kun godt; men Vreden rammer de ugudeliges Forventning.
Desiderium iustorum omne bonum est: praestolatio impiorum furor.
24 Der er den, som udspreder rigeligt, og ham tillægges end mere; og der er den, som holder tilbage mere, end ret er, og dog bliver der kun Mangel.
Alii dividunt propria, et ditiores fiunt: alii rapiunt non sua, et semper in egestate sunt.
25 En Sjæl, som velsigner, skal blive rig; og den, som vederkvæger, skal selv blive vederkvæget.
Anima, quae benedicit, impinguabitur: et qui inebriat, ipse quoque inebriabitur.
26 Hvo som holder Korn tilbage, ham bander Folket; men Velsignelsen kommer paa dens Hoved, som sælger det ud.
Qui abscondit frumenta, maledicetur in populis: benedictio autem super caput vendentium.
27 Hvo der søger efter godt, stræber efter Velbehagelighed; men hvo der leder efter ondt, ham skal det vederfares.
Bene consurgit diluculo qui quaerit bona: qui autem investigator malorum est, opprimetur ab eis.
28 Hvo, som forlader sig paa sin Rigdom, han skal falde; men de retfærdige skulle grønnes som et Blad.
Qui confidit in divitiis suis, corruet: iusti autem quasi virens folium germinabunt.
29 Den, som forstyrrer sit Hus, arver Vind, og Daaren bliver Træl for den, som er viis i Hjertet.
Qui conturbat domum suam, possidebit ventos: et qui stultus est, serviet sapienti.
30 Den retfærdiges Frugt er et Livsens Træ, og den vise vinder Sjæle.
Fructus iusti lignum vitae: et qui suscipit animas, sapiens est.
31 Se, den retfærdige faar Betaling paa Jorden, hvor meget mere den ugudelige og Synderen?
Si iustus in terra recipit, quanto magis impius et peccator?
