Ordsprogene 11

1 Falske Vægtskaaler ere Herren en Vederstyggelighed, men fuldvægtige Lodder ere ham en Velbehagelighed.

Havigema huno avamente'ma refkohu so'ema nosia vahera, Ra Anumzamo'a agoteno avesra hunente. Hianagi avamente'ma fatgo huno mizama asea vaheku avesinente.

2 Hovmodighed kom, der kom og Forsmædelse; men hos de ydmyge er Visdom.

Kavufga atare'zamo'a, kagazeza erigamigahie. Hianagi kavufga anteramizamo'a, knare antahintahiza erino egahie.

3 De retsindige, dem leder deres Oprigtighed; men de troløse, dem ødelægger deres forvendte Væsen.

Maka zampima tamage huno fatgo avu'ava'ma hanimofona, ana avu'avazamo kegava huntegahie. Hianagi hazenke vahe'mofo akrehe akrehe'zamo'a, zamagrira zamahe fanane hugahie.

4 Gods hjælper ikke paa Vredens Dag, men Retfærdighed redder fra Døden.

Refkoma hugantesia knarera, feno zankamo'a kaza osugosie. Hianagi fatgoma huno mani'zamo'a frizampintira kagu'vazigahie.

5 Den oprigtiges Retfærdighed gør hans Vej jævn; men den ugudelige falder ved sin Ugudelighed.

Fatgo vahe'mokizmia tamage hu zamavu'zamava'mo hanige'za, kama nevaza kamo'a, knare hu'nesige'za vugahaze. Hianagi havi vahe'mokizmia zamagra nehanaza kumimofo kna'amo, zamazeri traka hugahie.

6 De oprigtige, dem redder deres Retfærdighed; men de troløse, de fanges i deres egen Ondskab.

Fatgo zamavu'zmava'ma nehaza vahe'mokizmia, fatgo zamavu'zmava zmimo'a zamagu nevazie. Hianagi fatgo osu vahe'mokizmia fatgo osu zamavu'zmava zamo zamazerigahie.

7 Naar et ugudeligt Menneske dør, er det forbi med hans Haab, og det er forbi med de uretfærdiges Forventelse.

Kefozama nehia vahe'mo'ma erinaku'ma amuha'ma nehia zamo'a frisigeno'a anama erinaku'ma amuhama nehiazamo'a, amane zankna hugahie.

8 Den retfærdige udfries af Nød, og den ugudelige kommer i hans Sted.

Hazenke zamo'ma fatgo vahete'ma esniana, Ra Anumzamo'a aza huno avare atrenigeno, ana hazenke zamo'a kefozama nehanaza vahete egahie.

9 Med Munden ødelægger den vanhellige sin Næste; men ved Kundskab udfries de retfærdige.

Anumzamofonku'ma kore'ma hunte'za agoragama omaniza vahe'mo'za, kezmireti tava'ozmire'ma mani'namokizmia zamazeri haviza nehaze. Hianagi fatgo vahe'mo'za ama' antahi'za zamimo zamagu nevazie.

10 En Stad skal fryde sig, naar det gaar de retfærdige vel, og naar de ugudelige omkomme, da bliver der Jubel.

Fatgo vahe'mo'zama nomani'za zamifima knare hazageno'a, rankumapi vahe'mo'za musenkase nehaze. Hagi kefo zamavu'zamava'ma nehaza vahe'ma fri'zage'za, havizama nehia zana vagaregahie hu'za tusi muse nehaze.

11 Ved de retsindiges Velsignelse ophøjes en Stad; men ved de ugudeliges Mund nedbrydes den.

Anumzamo'ma fatgo vahe'mofo nomani'zama asomu'ma huntegeno'a, rankuma'mofo agimo'a marenerie. Hianagi kefo avu'ava'ma nehia vahe'mofo agipinti'ma esia kemo'a, rankumara eri haviza hutregahie.

12 Den, som fattes Forstand, foragter sin Næste; men en Mand, som har Forstand, tier.

Tava'ozmire'ma nemaniza vahe'ma zamage henkaminetaza vahe'mo'za, neginagi vahe mani'naze. Hianagi fatgo antahi'zane vahe'mo'za kea osu akohe'za nemanize.

13 Den, der gaar omkring som en Bagvadsker, aabenbarer Hemmeligheder; men den, som er fast i Aanden, skjuler Sagen.

Iza'o vahe amefi kema huno vanoma hanimo'a, oku'a fraki'nesia zana huama hugahie. Hianagi tamage kema hu vahe'mo'a, nefu'ma hu'ne'nia zana huama huontegosie.

14 Hvor ingen Styrelse er, falder et Folk; hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.

Ama' antahi'zane kva vahe'ma omanisigeno'a, kuma'mo'a haviza hugahie. Hianagi knare antahi'zama ami vahe'ma rama'ama mani'nenageno'a, kuma'mo'a hankavetino knare hugahie.

15 Naar en borger for en fremmed, da faar han vist en Ulykke; men den, som hader at give Haandslag, er tryg.

Mago'mo'ma vahepinti'ma nofi'ma hu'nesigenka, anazamofo nona hu'na miza kamigahue hunka hanunka, knaza erifore hugahane. Hianagi ana'ma hu'zanku'ma avesrama hanimo'a, agra'a agu'vazigahie.

16 En yndig Kvinde holder fast ved Ære, og Voldsmænd holde fast ved Rigdom.

Rimpa fru avu'ava'ene a'mofona, agesga hunentaze. Hianagi vaheku'ma asuragionte ne'mo'a, feno zanke e'nerie.

17 Den, som gør vel imod sin Sjæl, er en barmhjertig Mand; men den, som plager sit Kød, er en grusom Mand.

Vahe'mofo asuraginteno so'e avu'ava'ma hunte ne'mo'a, agra'a azeri so'e nehie. Hianagi vahe'mokizmi havizama huzmantea ne'mo'a, agra'a azeri haviza nehie.

18 Den ugudelige forhverver en Løn, som er falsk; men den, som saar Retfærdighed, faar en Løn, som er sand.

Kefo avu'ava'ma nehaza vahe'mo'za antesaza feno zamimo'a atupa knafi megahie. Hianagi fatgo vahe'mokizmi mizamo'a, za'za kna megahie.

19 Saa er Retfærdighed til Liv; men den, der efterjager ondt, haster til sin Død.

Fatgo vahe'mo'za knare manizanku nehakaze. Hianagi havi avu'avazama nevaririza vahe'mo'za fri'zanku nehakaze.

20 De vanartige i Hjertet ere en Vederstyggelighed for Herren; men de, som vandre oprigtigt deres Vej, ere ham en Velbehagelighed.

Hagi akrehe akrehe avu'ava zama agu'afima me'nea vahe'mofona, Ra Anumzamo'a agotenezmante. Hianagi fatgoma hu'za nemaniza vaheku, Ra Anumzamo'a musena hunezmante

21 Man kan give sin Haand paa, at den onde ikke bliver agtet uskyldig; men de retfærdiges Sæd skal undkomme.

Tamage, havi avu'ava'ma nehaza vahe'mo'za hazenkea agateore'za, ana hazenkea erigahaze. Hianagi fatgo vahe'mokizmi mofavreramina, Ra Anumzamo'a keaga huozmanteno zamagu'vazigahie.

22 Som et Smykke af Guld i Næsen paa en So, saa er en dejlig Kvinde, som intet Skøn har.

Hentofa agi agonane a'mo'ma fatgo osu avu'ava'ma nehia a'mo'a, agra afu'mofo golire tro hunte rinima agonafi antanintaza kna hu'ne.

23 De retfærdiges Begæring er kun godt; men Vreden rammer de ugudeliges Forventning.

Fatgo avu'ava'ma nehaza vahe'mo'za, knare'zama erifore'ma hanaza zanku zamave'nesie. Hianagi havi zamavu'zamava'ma nehaza vahe'mo'za hazenkefi manigahune hu'za antahigahaze.

24 Der er den, som udspreder rigeligt, og ham tillægges end mere; og der er den, som holder tilbage mere, end ret er, og dog bliver der kun Mangel.

Zamagragu'ma ontahi'za vahe'ma zamaza nehaza vahe'mo'za, zamagra mago'ane eri avitegahaze. Hianagi rumofo amiga zama omisnazana, maka zankura eme atupa hugahaze.

25 En Sjæl, som velsigner, skal blive rig; og den, som vederkvæger, skal selv blive vederkvæget.

Muse hu'za vahe'ma veva'ma nehaza vahe'mo'za zamagra rama'aza erigahaze. Vahe'ma zamazahu vahe'mo'za, ana nona'a erigahaze.

26 Hvo som holder Korn tilbage, ham bander Folket; men Velsignelsen kommer paa dens Hoved, som sælger det ud.

Iza'o ne'zama'ama zagore'ma otreno, azeri akonama hania vahe'mofona, vahe'mo'za huhaviza huntegahaze. Hianagi iza'o ne'zama'ama zagore'ma atresimofona, asomu'mo agritera megahie.

27 Hvo der søger efter godt, stræber efter Velbehagelighed; men hvo der leder efter ondt, ham skal det vederfares.

Iza'o knare avu'ava zanku'ma kazigazi huno hakesimo'a, knare'za erinkeno, kefo zanku'ma hake'simo'a, kefoza erigahie.

28 Hvo, som forlader sig paa sin Rigdom, han skal falde; men de retfærdige skulle grønnes som et Blad.

Iza'o rama'a fenoma ante'nesia zanku'ma antahintahima hanimo'a, evuramigahie. Hianagi fatgo vahe'mo'za zafamo anina eri mareankna hu'za tretre hugahaze.

29 Den, som forstyrrer sit Hus, arver Vind, og Daaren bliver Træl for den, som er viis i Hjertet.

Naga'amofoma hazanke'ma erimisimo'a, mago'zana erisinti oharegosie. Neginagima hanaza vahe'mo'za ama' antahi'zane vahe'mokizmi eri'za vahe manigahaze.

30 Den retfærdiges Frugt er et Livsens Træ, og den vise vinder Sjæle.

Fatgo vahe'mofo avu'avamo'a, asimu eri zafagna hu'ne. Hagi iza'o vahe'ma agu'mavazimo'a ama' antahi'zane vahe mani'ne.

31 Se, den retfærdige faar Betaling paa Jorden, hvor meget mere den ugudelige og Synderen?

Ama mopafina fatgo vahe'mo'za miza zamia e'nerisage'za, kefo zamavu'zamava'ma nehanaza vahe'mo'zane, kumi vahe'mo'za knazana erigahaze.