Ordsprogene 11
1 Falske Vægtskaaler ere Herren en Vederstyggelighed, men fuldvægtige Lodder ere ham en Velbehagelighed.
La balance fausse est en horreur à l’Éternel, Mais le poids juste lui est agréable.
2 Hovmodighed kom, der kom og Forsmædelse; men hos de ydmyge er Visdom.
Quand vient l’orgueil, vient aussi l’ignominie; Mais la sagesse est avec les humbles.
3 De retsindige, dem leder deres Oprigtighed; men de troløse, dem ødelægger deres forvendte Væsen.
L’intégrité des hommes droits les dirige, Mais les détours des perfides causent leur ruine.
4 Gods hjælper ikke paa Vredens Dag, men Retfærdighed redder fra Døden.
Au jour de la colère, la richesse ne sert à rien; Mais la justice délivre de la mort.
5 Den oprigtiges Retfærdighed gør hans Vej jævn; men den ugudelige falder ved sin Ugudelighed.
La justice de l’homme intègre aplanit sa voie, Mais le méchant tombe par sa méchanceté.
6 De oprigtige, dem redder deres Retfærdighed; men de troløse, de fanges i deres egen Ondskab.
La justice des hommes droits les délivre, Mais les méchants sont pris par leur malice.
7 Naar et ugudeligt Menneske dør, er det forbi med hans Haab, og det er forbi med de uretfærdiges Forventelse.
A la mort du méchant, son espoir périt, Et l’attente des hommes iniques est anéantie.
8 Den retfærdige udfries af Nød, og den ugudelige kommer i hans Sted.
Le juste est délivré de la détresse, Et le méchant prend sa place.
9 Med Munden ødelægger den vanhellige sin Næste; men ved Kundskab udfries de retfærdige.
Par sa bouche l’impie perd son prochain, Mais les justes sont délivrés par la science.
10 En Stad skal fryde sig, naar det gaar de retfærdige vel, og naar de ugudelige omkomme, da bliver der Jubel.
Quand les justes sont heureux, la ville est dans la joie; Et quand les méchants périssent, on pousse des cris d’allégresse.
11 Ved de retsindiges Velsignelse ophøjes en Stad; men ved de ugudeliges Mund nedbrydes den.
La ville s’élève par la bénédiction des hommes droits, Mais elle est renversée par la bouche des méchants.
12 Den, som fattes Forstand, foragter sin Næste; men en Mand, som har Forstand, tier.
Celui qui méprise son prochain est dépourvu de sens, Mais l’homme qui a de l’intelligence se tait.
13 Den, der gaar omkring som en Bagvadsker, aabenbarer Hemmeligheder; men den, som er fast i Aanden, skjuler Sagen.
Celui qui répand la calomnie dévoile les secrets, Mais celui qui a l’esprit fidèle les garde.
14 Hvor ingen Styrelse er, falder et Folk; hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.
Quand la prudence fait défaut, le peuple tombe; Et le salut est dans le grand nombre des conseillers.
15 Naar en borger for en fremmed, da faar han vist en Ulykke; men den, som hader at give Haandslag, er tryg.
Celui qui cautionne autrui s’en trouve mal, Mais celui qui craint de s’engager est en sécurité.
16 En yndig Kvinde holder fast ved Ære, og Voldsmænd holde fast ved Rigdom.
Une femme qui a de la grâce obtient la gloire, Et ceux qui ont de la force obtiennent la richesse.
17 Den, som gør vel imod sin Sjæl, er en barmhjertig Mand; men den, som plager sit Kød, er en grusom Mand.
L’homme bon fait du bien à son âme, Mais l’homme cruel trouble sa propre chair.
18 Den ugudelige forhverver en Løn, som er falsk; men den, som saar Retfærdighed, faar en Løn, som er sand.
Le méchant fait un gain trompeur, Mais celui qui sème la justice a un salaire véritable.
19 Saa er Retfærdighed til Liv; men den, der efterjager ondt, haster til sin Død.
Ainsi la justice conduit à la vie, Mais celui qui poursuit le mal trouve la mort.
20 De vanartige i Hjertet ere en Vederstyggelighed for Herren; men de, som vandre oprigtigt deres Vej, ere ham en Velbehagelighed.
Ceux qui ont le cœur pervers sont en abomination à l’Éternel, Mais ceux dont la voie est intègre lui sont agréables.
21 Man kan give sin Haand paa, at den onde ikke bliver agtet uskyldig; men de retfærdiges Sæd skal undkomme.
Certes, le méchant ne restera pas impuni, Mais la postérité des justes sera sauvée.
22 Som et Smykke af Guld i Næsen paa en So, saa er en dejlig Kvinde, som intet Skøn har.
Un anneau d’or au nez d’un pourceau, C’est une femme belle et dépourvue de sens.
23 De retfærdiges Begæring er kun godt; men Vreden rammer de ugudeliges Forventning.
Le désir des justes, c’est seulement le bien; L’attente des méchants, c’est la fureur.
24 Der er den, som udspreder rigeligt, og ham tillægges end mere; og der er den, som holder tilbage mere, end ret er, og dog bliver der kun Mangel.
Tel, qui donne libéralement, devient plus riche; Et tel, qui épargne à l’excès, ne fait que s’appauvrir.
25 En Sjæl, som velsigner, skal blive rig; og den, som vederkvæger, skal selv blive vederkvæget.
L’âme bienfaisante sera rassasiée, Et celui qui arrose sera lui-même arrosé.
26 Hvo som holder Korn tilbage, ham bander Folket; men Velsignelsen kommer paa dens Hoved, som sælger det ud.
Celui qui retient le blé est maudit du peuple, Mais la bénédiction est sur la tête de celui qui le vend.
27 Hvo der søger efter godt, stræber efter Velbehagelighed; men hvo der leder efter ondt, ham skal det vederfares.
Celui qui recherche le bien s’attire de la faveur, Mais celui qui poursuit le mal en est atteint.
28 Hvo, som forlader sig paa sin Rigdom, han skal falde; men de retfærdige skulle grønnes som et Blad.
Celui qui se confie dans ses richesses tombera, Mais les justes verdiront comme le feuillage.
29 Den, som forstyrrer sit Hus, arver Vind, og Daaren bliver Træl for den, som er viis i Hjertet.
Celui qui trouble sa maison héritera du vent, Et l’insensé sera l’esclave de l’homme sage.
30 Den retfærdiges Frugt er et Livsens Træ, og den vise vinder Sjæle.
Le fruit du juste est un arbre de vie, Et le sage s’empare des âmes.
31 Se, den retfærdige faar Betaling paa Jorden, hvor meget mere den ugudelige og Synderen?
Voici, le juste reçoit sur la terre une rétribution; Combien plus le méchant et le pécheur!
