Ordsprogene 11
1 Falske Vægtskaaler ere Herren en Vederstyggelighed, men fuldvægtige Lodder ere ham en Velbehagelighed.
La balance fausse est en horreur à Yahweh, mais le poids juste lui est agréable.
2 Hovmodighed kom, der kom og Forsmædelse; men hos de ydmyge er Visdom.
Si l'orgueil vient, viendra aussi l'ignominie; mais la sagesse est avec les humbles.
3 De retsindige, dem leder deres Oprigtighed; men de troløse, dem ødelægger deres forvendte Væsen.
L'innocence des hommes droits les dirige, mais les détours des perfides les ruinent.
4 Gods hjælper ikke paa Vredens Dag, men Retfærdighed redder fra Døden.
Au jour de la colère, la richesse ne sert de rien, mais la justice délivre de la mort.
5 Den oprigtiges Retfærdighed gør hans Vej jævn; men den ugudelige falder ved sin Ugudelighed.
La justice de l'homme intègre dirige ses voies, mais le méchant tombe par sa méchanceté.
6 De oprigtige, dem redder deres Retfærdighed; men de troløse, de fanges i deres egen Ondskab.
La justice des hommes droits les délivre, mais les perfides sont pris par leur propre malice.
7 Naar et ugudeligt Menneske dør, er det forbi med hans Haab, og det er forbi med de uretfærdiges Forventelse.
Quand meurt le méchant, son espoir périt, et l'attente du pervers est anéantie.
8 Den retfærdige udfries af Nød, og den ugudelige kommer i hans Sted.
Le juste est délivré de l'angoisse, et le méchant y tombe à sa place.
9 Med Munden ødelægger den vanhellige sin Næste; men ved Kundskab udfries de retfærdige.
Par sa bouche l'impie prépare la ruine de son prochain, mais les justes seront délivrés par la science.
10 En Stad skal fryde sig, naar det gaar de retfærdige vel, og naar de ugudelige omkomme, da bliver der Jubel.
Quand les justes sont heureux, la ville se réjouit; quand les méchants périssent, on pousse des cris de joie.
11 Ved de retsindiges Velsignelse ophøjes en Stad; men ved de ugudeliges Mund nedbrydes den.
Par la bénédiction des hommes droits la ville prospère; elle est renversée par la bouche des impies.
12 Den, som fattes Forstand, foragter sin Næste; men en Mand, som har Forstand, tier.
Celui qui méprise son prochain est dépourvu de sens, mais l'homme intelligent se tait.
13 Den, der gaar omkring som en Bagvadsker, aabenbarer Hemmeligheder; men den, som er fast i Aanden, skjuler Sagen.
Le médisant dévoile les secrets, mais l'homme au cœur fidèle tient la chose cachée.
14 Hvor ingen Styrelse er, falder et Folk; hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.
Quand la direction fait défaut, le peuple tombe; le salut est le grand nombre des conseillers.
15 Naar en borger for en fremmed, da faar han vist en Ulykke; men den, som hader at give Haandslag, er tryg.
Qui cautionne un inconnu s'en repent, mais celui qui craint de s'engager est en sécurité.
16 En yndig Kvinde holder fast ved Ære, og Voldsmænd holde fast ved Rigdom.
La femme qui a de la grâce obtient la gloire, les hommes énergiques acquièrent la richesse.
17 Den, som gør vel imod sin Sjæl, er en barmhjertig Mand; men den, som plager sit Kød, er en grusom Mand.
L'homme charitable fait du bien à son âme, mais l'homme cruel afflige sa propre chair.
18 Den ugudelige forhverver en Løn, som er falsk; men den, som saar Retfærdighed, faar en Løn, som er sand.
Le méchant fait un travail trompeur, mais celui qui sème la justice a une récompense assurée.
19 Saa er Retfærdighed til Liv; men den, der efterjager ondt, haster til sin Død.
La justice conduit à la vie, mais celui qui poursuit le mal va à la mort.
20 De vanartige i Hjertet ere en Vederstyggelighed for Herren; men de, som vandre oprigtigt deres Vej, ere ham en Velbehagelighed.
Les hommes au cœur pervers sont en abomination à Yahweh, mais ceux qui sont intègres en leur voie sont l'objet de ses complaisances.
21 Man kan give sin Haand paa, at den onde ikke bliver agtet uskyldig; men de retfærdiges Sæd skal undkomme.
Non, le méchant ne restera pas impuni, mais la postérité des justes sera sauvée.
22 Som et Smykke af Guld i Næsen paa en So, saa er en dejlig Kvinde, som intet Skøn har.
Un anneau d'or au nez d'un pourceau, telle est la femme belle et dépourvue de sens.
23 De retfærdiges Begæring er kun godt; men Vreden rammer de ugudeliges Forventning.
Le désir des justes, c'est uniquement le bien; l'attente des méchants, c'est la fureur.
24 Der er den, som udspreder rigeligt, og ham tillægges end mere; og der er den, som holder tilbage mere, end ret er, og dog bliver der kun Mangel.
Celui-ci donne libéralement et s'enrichit; cet autre épargne outre mesure et s'appauvrit.
25 En Sjæl, som velsigner, skal blive rig; og den, som vederkvæger, skal selv blive vederkvæget.
L'âme bienfaisante sera rassasiée, et celui qui arrose sera lui-même arrosé.
26 Hvo som holder Korn tilbage, ham bander Folket; men Velsignelsen kommer paa dens Hoved, som sælger det ud.
Celui qui retient le blé est maudit du peuple, mais la bénédiction est sur la tête de celui qui le vend.
27 Hvo der søger efter godt, stræber efter Velbehagelighed; men hvo der leder efter ondt, ham skal det vederfares.
Celui qui recherche le bien trouve la faveur, mais celui qui cherche le mal, le mal l'atteindra.
28 Hvo, som forlader sig paa sin Rigdom, han skal falde; men de retfærdige skulle grønnes som et Blad.
Celui qui se confie dans sa richesse tombera, mais les justes germeront comme le feuillage.
29 Den, som forstyrrer sit Hus, arver Vind, og Daaren bliver Træl for den, som er viis i Hjertet.
Celui qui trouble sa maison héritera le vent, et l'insensé sera l'esclave de l'homme sage.
30 Den retfærdiges Frugt er et Livsens Træ, og den vise vinder Sjæle.
Le fruit du juste est un arbre de vie, et qui fait la conquête des âmes est sage.
31 Se, den retfærdige faar Betaling paa Jorden, hvor meget mere den ugudelige og Synderen?
Si le juste reçoit sur la terre une rétribution de peines, combien plus le méchant et le pécheur!
