Ordsprogene 11
1 Falske Vægtskaaler ere Herren en Vederstyggelighed, men fuldvægtige Lodder ere ham en Velbehagelighed.
A gileful balaunce is abhominacioun anentis God; and an euene weiyte is his wille.
2 Hovmodighed kom, der kom og Forsmædelse; men hos de ydmyge er Visdom.
Where pride is, there also dispising schal be; but where meeknesse is, there also is wisdom.
3 De retsindige, dem leder deres Oprigtighed; men de troløse, dem ødelægger deres forvendte Væsen.
The simplenesse of iust men schal dresse hem; and the disseyuyng of weiward men schal destrie hem.
4 Gods hjælper ikke paa Vredens Dag, men Retfærdighed redder fra Døden.
Richessis schulen not profite in the dai of veniaunce; but riytfulnesse schal delyuere fro deth.
5 Den oprigtiges Retfærdighed gør hans Vej jævn; men den ugudelige falder ved sin Ugudelighed.
The riytfulnesse of a simple man schal dresse his weie; and a wickid man schal falle in his wickidnesse.
6 De oprigtige, dem redder deres Retfærdighed; men de troløse, de fanges i deres egen Ondskab.
The riytfulnesse of riytful men schal delyuere hem; and wickid men schulen be takun in her aspiyngis.
7 Naar et ugudeligt Menneske dør, er det forbi med hans Haab, og det er forbi med de uretfærdiges Forventelse.
Whanne a wickid man is deed, noon hope schal be ferther; and abidyng of bisy men schal perische.
8 Den retfærdige udfries af Nød, og den ugudelige kommer i hans Sted.
A iust man is delyuered from angwisch; and a wickid man schal be youun for hym.
9 Med Munden ødelægger den vanhellige sin Næste; men ved Kundskab udfries de retfærdige.
A feynere bi mouth disseyueth his freend; but iust men schulen be deliuered bi kunnyng.
10 En Stad skal fryde sig, naar det gaar de retfærdige vel, og naar de ugudelige omkomme, da bliver der Jubel.
A citee schal be enhaunsid in the goodis of iust men; and preysyng schal be in the perdicioun of wickid men.
11 Ved de retsindiges Velsignelse ophøjes en Stad; men ved de ugudeliges Mund nedbrydes den.
A citee schal be enhaunsid bi blessing of iust men; and it schal be distried bi the mouth of wickid men.
12 Den, som fattes Forstand, foragter sin Næste; men en Mand, som har Forstand, tier.
He that dispisith his freend, is nedi in herte; but a prudent man schal be stille.
13 Den, der gaar omkring som en Bagvadsker, aabenbarer Hemmeligheder; men den, som er fast i Aanden, skjuler Sagen.
He that goith gilefuli, schewith priuetees; but he that is feithful, helith the priuetee of a freend.
14 Hvor ingen Styrelse er, falder et Folk; hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.
Where a gouernour is not, the puple schal falle; but helthe `of the puple is, where ben many counsels.
15 Naar en borger for en fremmed, da faar han vist en Ulykke; men den, som hader at give Haandslag, er tryg.
He that makith feith for a straunger, schal be turmentid with yuel; but he that eschewith snaris, schal be sikur.
16 En yndig Kvinde holder fast ved Ære, og Voldsmænd holde fast ved Rigdom.
A graciouse womman schal fynde glorie; and stronge men schulen haue richessis.
17 Den, som gør vel imod sin Sjæl, er en barmhjertig Mand; men den, som plager sit Kød, er en grusom Mand.
A merciful man doith wel to his soule; but he that is cruel, castith awei, yhe, kynnesmen.
18 Den ugudelige forhverver en Løn, som er falsk; men den, som saar Retfærdighed, faar en Løn, som er sand.
A wickid man makith vnstable werk; but feithful mede is to hym, that sowith riytfulnesse.
19 Saa er Retfærdighed til Liv; men den, der efterjager ondt, haster til sin Død.
Merci schal make redi lijf; and the suyng of yuels `schal make redi deth.
20 De vanartige i Hjertet ere en Vederstyggelighed for Herren; men de, som vandre oprigtigt deres Vej, ere ham en Velbehagelighed.
A schrewid herte is abhomynable to the Lord; and his wille is in hem, that goen symply.
21 Man kan give sin Haand paa, at den onde ikke bliver agtet uskyldig; men de retfærdiges Sæd skal undkomme.
Thouy hond be in the hond, an yuel man schal not be innocent; but the seed of iust men schal be sauyd.
22 Som et Smykke af Guld i Næsen paa en So, saa er en dejlig Kvinde, som intet Skøn har.
A goldun `sercle, ether ryng, in the `nose thrillis of a sowe, a womman fair and fool.
23 De retfærdiges Begæring er kun godt; men Vreden rammer de ugudeliges Forventning.
The desir of iust men is al good; abiding of wickid men is woodnesse.
24 Der er den, som udspreder rigeligt, og ham tillægges end mere; og der er den, som holder tilbage mere, end ret er, og dog bliver der kun Mangel.
Sum men departen her owne thingis, and ben maad richere; other men rauyschen thingis, that ben not hern, and ben euere in nedynesse.
25 En Sjæl, som velsigner, skal blive rig; og den, som vederkvæger, skal selv blive vederkvæget.
A soule that blessith, schal be maad fat; and he that fillith, schal be fillid also.
26 Hvo som holder Korn tilbage, ham bander Folket; men Velsignelsen kommer paa dens Hoved, som sælger det ud.
He that hidith wheete `in tyme, schal be cursid among the puplis; but blessyng schal come on the heed of silleris.
27 Hvo der søger efter godt, stræber efter Velbehagelighed; men hvo der leder efter ondt, ham skal det vederfares.
Wel he risith eerli, that sekith good thingis; but he that is a serchere of yuels, schal be oppressid of tho.
28 Hvo, som forlader sig paa sin Rigdom, han skal falde; men de retfærdige skulle grønnes som et Blad.
He that tristith in hise richessis, schal falle; but iust men schulen buriowne as a greene leef.
29 Den, som forstyrrer sit Hus, arver Vind, og Daaren bliver Træl for den, som er viis i Hjertet.
He that disturblith his hows, schal haue wyndis in possessioun; and he that is a fool, schal serue a wijs man.
30 Den retfærdiges Frugt er et Livsens Træ, og den vise vinder Sjæle.
The fruyt of a riytful man is the tre of lijf; and he that takith soulis, is a wijs man.
31 Se, den retfærdige faar Betaling paa Jorden, hvor meget mere den ugudelige og Synderen?
If a iust man receyueth in erthe, how miche more an vnfeithful man, and synnere.
