Ordsprogene 10
1 En viis Søn glæder sin Fader, men en daarlig Søn er sin Moders Bedrøvelse.
Padixaⱨ Sulaymanning pǝnd-nǝsiⱨǝtliri: — Dana oƣul atisini xad ⱪilar; Əⱪilsiz oƣul anisini ⱪayƣu-ⱨǝsrǝtkǝ salar.
2 Ugudeliges Liggendefæ gavner intet, men Retfærdighed redder fra Døden.
Ⱨaram bayliⱪlarning ⱨeq paydisi bolmas; Ⱨǝⱪⱪaniyǝt insanni ɵlümdin ⱪutuldurar.
3 Herren lader ikke den retfærdiges Sjæl hungre, men de ugudeliges Begærlighed støder han tilbage.
Pǝrwǝrdigar ⱨǝⱪⱪaniy adǝmning jenini aq ⱪoymas; Lekin u ⱪǝbiⱨlǝrning nǝpsini boƣup ⱪoyar.
4 Den, som arbejder med lad Haand, bliver fattig; men de flittiges Haand gør rig.
Ⱨurunluⱪ kixini gaday ⱪilar; Ixqanliⱪ bolsa bayaxat ⱪilar.
5 Den, som samler om Sommeren, er en klog Søn; den, som sover om Høsten, er en Søn, der gør Skam.
Yazda ⱨosulni yiƣiwalƣuqi — dana oƣuldur; Lekin orma waⱪtida uhlap yatⱪuqi — hijalǝtkǝ ⱪalduridiƣan oƣuldur.
6 Velsignelser ere over den retfærdiges Hoved, men Vold skjuler de ugudeliges Mund.
Bǝrikǝt ⱨǝⱪⱪaniy adǝmning bexiƣa qüxǝr; Əmma zorawanliⱪ yamanlarning aƣziƣa urar.
7 Den retfærdiges Ihukommelse er til Velsignelse; men de ugudeliges Navn smuldrer hen.
Ⱨǝⱪⱪaniy adǝmning yadikari mubarǝktur; Yamanlarning nami bolsa, sesiⱪ ⱪalar.
8 Den, som er viis af Hjerte, tager imod Budene; men den, som er en Daare i sin Mund, styrtes.
Dana adǝm yolyoruⱪ-nǝsiⱨǝtlǝrni ⱪobul ⱪilar; Kot-kot, nadan kixi ɵz ayiƣi bilǝn putlixar.
9 Den, som vandrer i Oprigtighed, vandrer tryggelig; men den, som gaar Krogveje, bliver røbet.
Ƣubarsiz yürgǝn kixining yürüx-turuxi turaⱪliⱪtur, Yollirini ǝgri ⱪilƣanning kiri ahiri axkarilinidu.
10 Den, som giver Vink med Øjet, foraarsager Krænkelse; og den, som er en Daare i sin Mund, styrtes.
Kɵz ixaritini ⱪilip yüridiƣanlar adǝmni daƣda ⱪaldurar; Kot-kot, nadan kixi ɵz ayiƣi bilǝn putlixar.
11 Den retfærdiges Mund er Livets Kilde, men Vold skjuler de ugudeliges Mund.
Ⱨǝⱪⱪaniy adǝmning aƣzi ⱨayatliⱪ buliⱪidur, Əmma zorawanliⱪ yamanning aƣziƣa urar.
12 Had opvækker Trætter, men Kærlighed skjuler alle Overtrædelser.
Ɵqmǝnlik jedǝl ⱪozƣar; Meⱨir-muⱨǝbbǝt ⱨǝmmǝ gunaⱨlarni yapar.
13 Paa den forstandiges Læber findes Visdom; men en Kæp er for den uforstandiges Ryg.
Əⱪil-idraⱪlik adǝmning aƣzidin danaliⱪ tepilar; Əⱪilsizning dümbisigǝ palaⱪ tegǝr.
14 De vise gemme paa Kundskab; men for Daarens Mund er Undergang nær.
Dana adǝmlǝr bilimlǝrni ziyadǝ toplar; Lekin ǝhmǝⱪning aƣzi uni ⱨalakǝtkǝ yeⱪinlaxturar.
15 Den riges Gods er hans faste Stad; men de fattiges Armod er deres egen Undergang.
Mal-dunyaliri goya mǝzmut xǝⱨǝrdǝk bayning kapalitidur; Miskinni ⱨalak ⱪilidiƣan ix dǝl uning namratliⱪidur.
16 Den retfærdiges Løn er til Livet; den ugudeliges Indtægt er til Synd.
Ⱨǝⱪⱪaniylarning ǝjirliri janƣa jan ⱪoxar, Ⱪǝbiⱨlǝrning ⱨosuli gunaⱨnila kɵpǝytixtur.
17 At bevare Tugt er Vej til Livet; men den, som lader Tilrettevisning fare, vildleder.
Nǝsiⱨǝtni anglap uni saⱪliƣuqi ⱨayatliⱪ yoliƣa mangar; Tǝnbiⱨlǝrni rǝt ⱪilƣan kixi yoldin azƣanlardur.
18 Den, som dølger Had, har falske Læber, og den, som bringer ondt Rygte ud, er en Daare.
Adawǝt saⱪliƣan kixi yalƣan sɵzlimǝy ⱪalmas; Tɵⱨmǝt qapliƣanlar ǝhmǝⱪtur.
19 Hvor mange Ord ere, der lader Overtrædelse ikke af; men den, som sparer sine Læber, er klog.
Gǝp kɵp bolup kǝtsǝ, gunaⱨtin haliy bolmas, Lekin aƣziƣa igǝ bolƣan ǝⱪilliⱪtur.
20 Den retfærdiges Tunge er udsøgt Sølv; de ugudeliges Hjerte er intet værd.
Ⱨǝⱪⱪaniy adǝmning sɵzi huddi sap kümüx; Yamanning oyliri tolimu ǝrzimǝstur.
21 Den retfærdiges Læber nære mange; men ved den uforstandige dø Daarer.
Ⱨǝⱪⱪaniy adǝmning sɵzliri nurƣun kixini ⱪuwwǝtlǝr; Əhmǝⱪlǝr ǝⱪli kǝmlikidin ɵlǝr.
22 Herrens Velsignelse gør rig, og han føjer ikke Smerte til den.
Pǝrwǝrdigarning ata ⱪilƣan bǝrikiti adǝmni dɵlǝtmǝn ⱪilar; U bǝrikitigǝ ⱨeqbir japa-muxǝⱪⱪǝt ⱪoxmas.
23 Det er for Daaren som en Leg, naar han gør en skændig Ting; men den forstandige Mand har Visdom.
Əhmǝⱪ ⱪǝbiⱨlikni tamaxa dǝp bilǝr; Əmma danaliⱪ yorutulƣan kixining [hursǝnlikidur].
24 Hvad den ugudelige frygter for, det skal komme over ham; men de retfærdiges Begæring skal Gud give ham.
Yaman kixi nemidin ⱪorⱪsa xuningƣa uqrar; Ⱨǝⱪⱪaniy adǝmning arzusi ǝmǝlgǝ axurular.
25 Naar Hvirvelvinden farer forbi, saa er den ugudelige ikke mere; men en retfærdig har en evig Grundvold.
Yaman adǝm ⱪuyundǝk ɵtüp yoⱪar; Lekin ⱨǝⱪⱪaniy adǝm mǝnggülük uldǝktur.
26 Som Eddike er for Tænderne, og som Røg er for Øjnene, saa er den lade for dem, som udsende ham.
Adǝm aqqiⱪ su yutuwalƣandǝk, Kɵzigǝ is-tütǝk kirip kǝtkǝndǝk, Ⱨurun adǝmni ixⱪa ǝwǝtkǝnmu xundaⱪ bolar.
27 Herrens Frygt lægger Dage til; men de ugudeliges Aar forkortes.
Pǝrwǝrdigardin ǝyminix ɵmürni uzun ⱪilar, Yamanning ɵmri ⱪisⱪartilar.
28 De retfærdiges Forventelse er Glæde, men de ugudeliges Haab forgaar.
Ⱨǝⱪⱪaniy adǝmning ümidi hursǝnlik elip kelǝr; Lekin rǝzilning kütkini yoⱪⱪa qiⱪar.
29 En fast Borg er Herrens Vej for den retskafne, men Fordærvelse for dem, som gøre Uret.
Pǝrwǝrdigarning yoli durus yaxawatⱪanlarƣa baxpanaⱨdur; Ⱪǝbiⱨlik ⱪilƣuqilarƣa bolsa ⱨalakǝttur.
30 Den retfærdige skal ikke rokkes evindelig; men de ugudelige skulle ikke bo i Landet.
Ⱨǝⱪⱪaniylarning orni mustǝⱨkǝmdur; Yamanlar zeminda uzun turmas.
31 Den retfærdiges Mund fremfører Visdom, men den Tunge, som taler forvendte Ting, skal udryddes.
Ⱨǝⱪⱪaniy adǝmning aƣzidin danaliⱪ qiⱪar; Lekin xumluⱪ til kesip taxlinar.
32 Den retfærdiges Læber kende, hvad der er velbehageligt, men de ugudeliges Mund fremfører forvendte Ting.
Ⱨǝⱪⱪaniy adǝmning sɵzi kixigǝ mok huxyaⱪar; Yaman adǝmning aƣzidin xumluⱪ qiⱪar.
